Søgeresultater: 8

Når livet ikke længere lever op til ens forventninger, må man træffe nogle valg. Karen Margrethe og Hans Henrik vælger det sværeste: døden. De sprang ikke på udviklingen, da den buldrede af sted i 1970’erne og 1980’erne, og nu betaler de prisen. Familiefirmaet er på vej mod konkurs. Alle i provinsbyen kan se ægteparret Bülows økonomiske og menneskelige deroute – og taler om den. Tilbage har de to kun kærligheden til hinanden, og det er den, der gør det muligt for dem at tale sig frem til den mest ultimative beslutning af alle, at vælge livet fra. Det er en barsk og dramatisk historie om stolthed, ære, og om hvor ondt udviklingen gør, hvis man ikke er en del af den. Men det er også en rørende og følsom fortælling om to tæt forbundne mennesker, der midt i deres dybe krise får sat ord på det liv, de har levet, og den kærlighed, der er intakt. Til det sidste. Uddrag af bogen Ynkelig og skrøbelig. Hans Henrik opfanger skrøbeligheden i hendes stemme. For første gang. Han fornemmer sin egen ynkelighed og hendes skrøbelighed. Selv om han i situationen er ude af stand til at holde hovedet koldt, registrerer han et eller andet sted i underbevidstheden, at det er en farlig cocktail at blande noget ynkeligt med noget skrøbeligt. Er det virkelig sådan, deres liv er lige nu? Hans Henrik er i hvert fald overbevist om, at det er lige præcis de to ord, Karen Margrethe ville have brugt igen og igen, hvis hun ikke selv havde stoppet den snak, der var ved at løbe løbsk. Om forfatteren Peter Faber, årgang 1948. Født i København og har gennem 40 år arbejdet som journalist på Sydfyn. Han har skrevet en række bøger, blandt andet hånd- og inspirationsbogen Farvel Arbejde – Goddag Frihed og biografien Jan Johansen – en rigtig socialdemokrat. Han er også en eftertragtet foredragsholder, og hans passion er at samle på gode ord sat sammen til gode sætninger.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Sæbe kan man vaske sig med, men sæbe kan også forbindes med sæbeoperaer, der fortsætter i årevis på tv, uden noget rigtig ændrer sig. Bent Albrechtsens roman er til gengæld fri fra de klicheer og intriger, der præger den klassiske sæbeopera. Den lille danske landsby danner rammen om en fortælling om kærlighed, smerte og kunst, et klassisk dansk drama som det, vi ser hos Blicher.

Bent Albrechtsen var en dansk forfatter og journalist. Han er blandt andet kendt for sit utrættelige arbejde under Koreakrigen, hvor han boede i Thailand og rapporterede til Danmark om krigen. Han har desuden arbejdet som korrespondent for Berlingske Tidende i England og USA. I 1997 blev han hædret med De Berlingske Journalisters Pris for sin journalistik. Bent Albrechtsen debuterede som forfatter i 1967 med erindringsbogen "Nord for Bangkok".

KOMSAMMEN er en samling historier om mennesker. Nogle er rastløst på farten, andre er groet fast. Flere forsøger at finde en vej frem, enkelte aner tilværelsens sidste stop. ”Lige når det sker, lige når hun siger det, så tror du ikke på det. Hvorfor? Hun må give det en chance til. Hun skal. Pludselig er du ikke dig selv mere, og du tåger forvildet rundt gennem døgnene. Skægget får lov at gro, og du finder de gamle sweatere frem fra skabet. Du går med dem i nogle dage og smider dem så ud. Smider derefter det meste af din garderobe ud. En flok sorte skraldesække som står opmarcheret ved containerne nede i gården. En fortid, der ikke hilser, når du passerer. En nat har der været nogen og rodet i sækkene, og tøjet ligger spredt ud over hele gården”. Fra novellen ”Solbriller”. Frank Sebastian Hansen er født i 1972. Han er uddannet cand.mag i dansk og filosofi samt fotograf. Boganmelder på Ekstra Bladet og i Go´Morgen Danmark. Han debuterede i 2017 med romanen “Billeder fra Lissabon”.

Digte kan i deres komprimerethed netop rumme den indeklemte, indesluttede sorg, det er at forlade et forhold, et ægteskab. Efter mit opbrud kunne jeg kun skrive korte tekster. Jeg havde ikke overskud til mere. Men jeg fandt mening i og en skønhed i det intense udtryk. Og samtidig i processen bevægede jeg mig ind i ny kærlighed. Så digtene her indfanger den dobbelthed. De er opstået i spændingsfeltet imellem det nedslåede og det håbefulde. Så humor og et lyst syn på sagerne gennemstrømmer samtidig linjerne. Jeg holder af lyden af en føntørrer nær mig. Det er for mig at høre ikke larm. Den fortæller mig, at der er en kvinde i nærheden. Hende jeg elsker. Og så kan jeg bare sige: Der er et kor af engle i din føntørrer. Uddrag af bogen Jeg sad på Café Dan Turèll med en svag indbildning om at være ham og så op til dit arbejde. Jeg drak kaffe, du var på job. Sådan var det jo. Du stod med andres børn i vinduerne og førte deres hånd, det rituelle farvel ned til flygtige forældre. Måske vidste du godt, at jeg også så dig på vej væk. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

I Skoddeheimen er det godt at bo, synes de, som stadig bor der. Men Ølgjer og Liv er rejst derfra, de vil begge til byen. Der møder de hinanden, er i et forhold, går fra hinanden igen og snakker om den fælles skoletid og ser tilbage på deres landlige opvækst. En finurlig og kreativ roman af en stærk norsk forfatter. Olaug Nilssen vandt Brageprisen i 2017. Hun er født i 1977 i Solheimsdalen og er i dag bosat i Bergen. Nilssen har studeret litteraturvidenskab ved Universitetet i Bergen og skrivekunst ved Skrivekunst-akademiet i Hordaland. ”Liv studerer og studerer. Bagefter sidder hun i kantinen på det humanistiske fakultet og ryger og tænker, at i morgen skal hun først gå på læsesalen, og så skal hun gå i kantinen og ryge, nej, spise, og så skal hun gå ud og købe den bog, hun mangler, hvis altså hun før det har fundet ud af, om hun har råd til at købe den bog, hvis altså hun nu går hen og finder sig en serviet, så hun kan regne ud, hvor mange penge hun har tilbage, hvis altså hun før det havde skyndt sig og havde fået et kontoudtog i banken, men det har hun ikke.”

Lucy er en smuk og intelligent kvinde med en svær opvækst i bagagen. Hendes engelske far elskede hende, men hun voksede op hos sin mor i København, den forstyrrede og alkoholiserede kunstmaler Hedvig, som udsatte hende for vold og psykisk terror. Trods barndommens mørke har Lucy klaret sig godt, og med hjælp fra sin terapeut, Esther, bliver hun gradvis mere fri af sine traumer. Da hun flytter til den lille by Ubud på Bali, hvor mennesker fra hele verden dyrker yoga, mediterer og danser sammen, bliver hun for alvor sig selv.

Tyve år efter De små tings gud, hendes brag af en debutroman, er Arundhati Roy tilbage med en kraftpræstation af en roman. En storslået, gribende og uendelig smuk roman, der favner hele Indiens nyere historie og endnu en gang bekræfter Arundhati Roys mageløse evner som historieforteller.

På en kirkegård midt i Delhi ruller en kvinde et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten. På et asfalteret fortov dukker et nyfødt spædbarn pludselig op ud af det blå. I en tilsneet dal skriver en sørgende far et brev til sin femårige datter og fortæller om alle de mennesker, der deltog i hendes begravelse. I en lejlighed i en boligblok sidder en kvinde alene og ryger og læser i sine gamle notesbøger. Og i et nedslidt pensionat sover to mennesker, som har elsket hinanden hele livet, tæt omslynget, som havde de lige mødt hinanden.

Ministeriet for den højeste lykke er en roman om kærlighed. Kærlighed, der hvor man mindst forventer den, under de mest usandsynlige omstændigheder. Den kærlighed, man vil gøre alt for. Den kærlighed, man går under af.

Pressen skriver:

»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « **** –  Politiken

»Det er en vild og modig roman og en fabulerende vinkel ind på det moderne Indien. « *****  – Kristeligt Dagblad

»Gribende … en grum, farverig og eksotisk fortælling fyldt med smerte, håb, kærlighed og insisteren på at overleve i en splintret verden. « – Litteratursiden