Søgeresultater: 6

Et mylder af mennesker, der ikke kommer hinanden ved, men alligevel ustandselig støder sammen; en vrimmel af folk, der er knyttet sammen, men alligevel rager hinanden en høstblomst. Her er sære eksistenser, der går og taler med sig selv på gaden. Mennesker, som med større eller mindre lyst besøger deres slægtninge i fængslet. Og folk, der lytter sig til gode indbrudsemner på værtshuset og ikke går af vejen for et overfald for at nå deres mål. Elleve sammenflettede noveller om en flok københavnere på vej.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.

"Københavnerdiagnosen" er en rablende satire over Danmark og det danske, med udgangspunkt i det københavnske. Vi følger fortællerens irritationer og erindringer, påstande og forestillinger om tilflyttere og fraflyttere, og om sproget og sproglige forandringer i København og alle mulige andre steder. Han udfærdiger en 'diagnose' og sender den til sine venner. Senere samler han dem i lejligheden i Odense, hvor de skal forberede en vigtig aktion: En københavnerjyde skal bortføres. Sandheden må tvinges ud af hende! Tilflytteren må indse sin sande identitet ...

Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte".

Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår".

Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus.

Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk.

Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet.

Pressen skriver:

»fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.«
– Kamilla Löfström, Information

»Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.«
– Alexander Vesterlund, Politiken

››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ 
 – Avisen Danmark

»"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. «
– Jyllands-Posten

Sonnergaards roste novelletrilogi - Radiatortrilogien - her samlet i ét bind. Indeholder Radiator, Sidste søndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.