Søgeresultater: 238

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Man siger, at kærligheden har mange ansigter. Det har den også i denne bog, hvor de to hovedpersoner kæmper en brav kamp for at finde vej gennem livet uden at snuble for meget. Det starter med ungdomsdrømme og fremtidshåb, men livet byder på mange uforudsete begivenheder og mange svære valg. Et forkert valg kan være katastrofalt, ja ligefrem livsfarligt. Der er ingen, der kender sine egne grænser for, hvad man kan tåle, før man når helt derud, hvor man måske må give op. Man følger med spænding, hvordan det går personerne i denne bog fra de mødes i England, og til deres veje skilles i en dansk provinsby. Det er en psykologisk tour de force gennem tider, steder og begivenheder, som vi alle sammen kan identificere os med.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv. Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

På tærsklen til anden verdenskrig gemmer en smuk boghandel i Paris på hjerteskærende hemmeligheder, der vil sønderrive en familie for evigt …
Sidste gang Valerie var i Paris var hun tre år gammel, på flugt fra nazisterne og fjernet fra det eneste hjem, hun nogensinde havde kendt. Som ung kvinde vender Valerie nu tilbage til Paris, til boghandlen og hendes eneste levende slægtning, hendes bedstefar Vincent, for at finde frem til sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med dem, hun havde kær. I takt med at hun atter lærer Vincent at kende, hører hun den tragiske fortælling om et Paris besat af nazisterne, en tragisk kærlighedsaffære og en mor, der er villig til at ofre alt for sin højtelskede datter.
Kan Valerie og Vincent hjælpe hinanden med at læge fortidens sår? Valerie er ikke på jagt efter en lykkelig eventyrslutning, hun vil bare kende sandheden. Men hvori består den frygtelige hemmelighed, Vincent er fast besluttet på at holde for sit barnebarn?

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

Efter en ferie, holder Finn og Layla ind på en rasteplads for at gå på toilettet. Da Finn kommer tilbage, er Layla sporløst forsvundet. Det er i hvert fald, hvad han fortæller politiet. Ti år senere er Finn forlovet med Ellen, Laylas søster. Der er dog noget ved Ellen, som Finn ikke helt kan forstå, og han stoler måske heller ikke helt på hende, som han burde. Kort tid før det planlagte bryllup, får Finn et opkald om, at nogen har set Layla. Han begynder også at få e-mails fra fremmede, som ved mere, end de burde, og pludselig begynder der at dukke ting op fra Laylas fortid. Kan Layla være i live - og på sporet af Finn? I så fald, hvad vil hun, og hvad ved hun? En fremragende hitchcocks spændingsroman. Publishers Weekly Paris opbygger et fint plot og føjer originalitet til den gamle god søster-ond søster-dynamik. New York Times Paris beviser endnu en gang sit værd som spændingsforfatter med denne fængende psykologiske thriller. Library Journal Selvom Paris leverer masser af ledetråde, tager afslutningen en drejning, som vil strække læserens godtroenhed til grænsen, og videre. Kirkus Review

Dette er bind to og den dramatiske afslutning på miniserien JORDEN UNDER OS, som består af 1: "De sidste zoner" samt 2: "Den første stjerne".

Serien foregår i en uhyggelig fremtid om cirka 100 år. Der er ikke mange mennesker tilbage på Jorden, som er blevet invaderet af nogle uhyggelige eksistenser fra rummet. 

De to unge mennesker, Vega og Titan, mødte hinanden i bind 1. I starten af bind 2 har Vega sluttet sig til oprørsbevægelsen PONS. Titan bliver holdt i kort snor af sin far, præsident Star, der i al hemmelighed har bygget rumstationen Ikaros, hvortil han og samfundets øvrige spidser og deres familier skal flygte, inden de uhyggelige væsner udsletter alt liv på jorden.

Men hvad med resten af befolkningen? Og hvor er Vegas rigtige mor? Har hun fundet planeten, Goldie 22, hvor alt det onde måske stammer fra?

En medrivende og dramatisk fremtidsdystopi med to stærke unge hovedpersoner, der hver især og sammen kæmper mod et smuldrende samfundssystem, forræderiske forældre og dræbende uhyrer. De må bruge mod, beslutsomhed og kærlighed i kampen mod de onde kræfter, der forsøger at redde sig selv på bekostning af det, der er tilbage af verden.

I den sidste af de tre bøger om Nuka og Arsuk får deres søn Minik ordet - vi ser verden gennem hans øjne - får hans syn på sin far og kæresten og på sin mor - er med i hans oplevelser. Minik har boet hos sin mor, mens hun gik på gymnasiet. Men nu skal hun til Nuuk for at læse til sygeplejerske, så Minik er flyttet ind hos sin far. "Når snefnug danser" er en fortsættelse af "Ravnen flyver lavt" og "Hudens tynde is", men kan læses som en selvstændig roman.

Christopher Isherwoods klassiker fra 1964 om den homoseksuelle George, der underviser på et college i det sydlige Californien og kæmper med sorgen og en eksistentiel krise i kølvandet på kæresten Jims død i en bilulykke.

Jeg burde ikke være vendt tilbage til øen, men gjorde det alligevel.

Efter mange år vender Andreas tilbage til sit barndomshjem på en lille ø i Norge, hvor han voksede op i efterkrigstiden. Hans plejefar er død, og han skal rydde ud i hans ting i det gamle, faldefærdige hus, som de kalder ”Den gule villa”. Men kort efter sin ankomst bliver han overvældet af fortiden og begynder at huske ting, han havde glemt alt om. Langsomt begynder han at opdage den mørke historie bag barndomsøen, men også den mystiske sandhed om sin families fortid …

Stormen er på én gang et poetisk og foruroligende portræt af nedarvet skyld, der siver ned gennem generationer. Rig på lysende ekkoer fra Shakespeares stykke af samme navn.