Søgeresultater: 308

»Lars kunne gå ned til Vestervang og lukke Ankers fugle ud. Det kunne han. Dyreværnsaktivister har lige lukket 200 mink ud et sted imellem Aulum og Struer, han har lige hørt det i radioen. Desværre aner dyrene ikke hvad de skal stille op med al den frihed, de løber bare forvirrede rundt. Bider hinanden, torturerer hinanden (sagde minkavleren i radioen), løber ud foran biler, bringer uorden i naturen, spiser fuglenes æg, spiser fugle og fredede frøer, og minkavleren i radioen, med sit underspillede jyske: ja, det bliver spændende at se om de kan finde ud af det.
Ankers fugle ville sikkert også gå til. Jamen, helt sikkert - Lars kan lige se det for sig: små latterlige og alt for farvestrålende papegøjefugle der glade hopper lige i gabet på ræve og rovfugle, fordi de ingenting aner om deres naturlige fjender.«

Foråret er kommet til Vejby med alt for meget varme og uro. En mand er død. En ny er flyttet til. Man går i kirke og passer hvert sit, man taler om vejret og ketchup. En fuglekikker drikker fadøl og drømmer om at se en azurmejse, og betjenten banker sin kone. Dette er en bog om kærlighed. Og om døden og om at længes. Det er en bog om Lars og Inger-Mai og om Politi-Peter, Mona og Stig og de andre, der er gæster i hinandens liv i Vejby.

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.

Oprindelig udgivet i 2003, første bind i den store Færø blues trilogien, nu som selvstændig roman og for første gang udgivet på Hovedland. Da Lisa Bjørn Nielsen i februar 2000 kommer til Tórshavn for at holde foredrag, bliver det et gensyn med en fortid og en ungdomskærlighed, hun troede, hun for længst havde lagt bag sig. Som ung boede Lisa på Færøerne et år. Nu vender hun tilbage, men rejsen udvikler sig anderledes, end hun havde forestillet sig. I løbet af tre døgn dukker fortidens længsler og skygger op og tvinger hende til et selvopgør. Når engle spiller Mozart er en roman om en kvindes søgen efter mening i en moderne verden. Om valg og fravalg, kærlighed, musik og politik. Men også en fortælling om det nordiske. Om forholdet mellem Danmark og Færøerne.

SNE er Orhan Pamuks femte roman. Efter tolv år i politisk eksil i Tyskland vender digteren Ka hjem til sin mors begravelse i Istanbul. Han tager senere imod tilbuddet om at rapportere om kommunalvalget i Kars nær den russiske grænse. Her mærker han en meget spændt stemning mellem politiske islamister og det vestligt orienterede tyrkiske militær. Gennem tre dage følger vi et militærkup, mens vi gradvis erfarer den egentlige sandhed om digteren og den gamle by Kars' snedækkede tage.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

ÅRET ER 1910.
På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.
I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.
Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv. Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

DØDEDANSEN er en biografisk roman baseret på virkelige hændelser. Det er en skæbnefortælling, en samtidsroman og en stærk kærlighedshistorie - koncentreret omkring de sidste 24 intense minutter af hovedpersonens liv.

På tærsklen til anden verdenskrig gemmer en smuk boghandel i Paris på hjerteskærende hemmeligheder, der vil sønderrive en familie for evigt …
Sidste gang Valerie var i Paris var hun tre år gammel, på flugt fra nazisterne og fjernet fra det eneste hjem, hun nogensinde havde kendt. Som ung kvinde vender Valerie nu tilbage til Paris, til boghandlen og hendes eneste levende slægtning, hendes bedstefar Vincent, for at finde frem til sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med dem, hun havde kær. I takt med at hun atter lærer Vincent at kende, hører hun den tragiske fortælling om et Paris besat af nazisterne, en tragisk kærlighedsaffære og en mor, der er villig til at ofre alt for sin højtelskede datter.
Kan Valerie og Vincent hjælpe hinanden med at læge fortidens sår? Valerie er ikke på jagt efter en lykkelig eventyrslutning, hun vil bare kende sandheden. Men hvori består den frygtelige hemmelighed, Vincent er fast besluttet på at holde for sit barnebarn?

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

BERLIN, BOWIE OG BENN Q. HOLM - EN KÆRLIGHEDSHISTORIE Berlin 1976. Ben ankommer for at læse et år på universitetet. Der er optøjer, terrorisme, men også en sær søvngængeragtig atmosfære i den opdelte by, som en lomme i tiden. Og så er David Bowie flyttet dertil. Det bliver 12 måneder, der vender op og ned på alt i Bens liv. Ikke mindst da han møder sit livs kærlighed, Sabine, i Murens skygge.