Søgeresultater: 12

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.

Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.

Romanen er hendes dagbog.

En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand. Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.

På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme. Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i heftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad. Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, bosat i Istanbul og London. Hun har skrevet sytten bøger, heraf elleve romaner. Shafak har en stor interesse for historie og filosofi og henter inspiration til sine fortællinger i både østlige og vestlige fortælletraditioner. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk og hendes bøger er oversat til halvtreds sprog. Elif Shafak har en Ph.D. i statskundskab og har undervist på universiteter i Tyrkiet, USA og England, bl.a. på Sct. Anne’s College. Oxford University, hvor hun er æresmedlem. Elif Shafak er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Creative Economy, et frivilligt netværk af internationale eksperter, og hendes bøger såvel som hendes øvrige engagement, afspejler en stor interesse for og viden om politik, menneskerettigheder og ytringsfrihed. På dansk er tidligere udkommet Bastarden fra Istanbul, Ære og Arkitektens lærling

"10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden" er en roman om at være udenfor, om at overleve som kvinde, bøsse, trans, sort i en religiøs og patriarkalsk kultur uden at gå menneskeligt og moralsk til grunde i den. En smuk og sensuel roman der på trods af sine barske historier efterlader læseren med et håb. Bogen er tilegnet Istanbuls kvinder.

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read.

DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande.
 

Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, som hun ikke kan overskue. Hun er lige blevet alene, igen, hun har mistet sit arbejde og måske også sin lejlighed. Hun synes ikke, hun har fortjent al den modgang. Hun får job i Saudi-Arabien, hvor hun som antropolog skal følge nogle patienters kostvaner. Her kommer hun med i en kvindeløbeklub, og det er et chok for Maiken at lære moderne, arabiske kvinder at kende, for intet er, som hun har fået fortalt. I løbeklubben møder hun den fascinerende Jamila. Hun er lidt af en mundfuld, og hun kommer til at vende op og ned på Maikens selvforståelse. Løbeklubben i Saudi foregår i et arabisk miljø, som Lotte Garbers selv har været en del af i nogle år. Det er både eksotisk og meget fremmed, og diktaturet og det saudiske powerhouse viser sit ansigt. Og det har stadig fuldskæg.

Udråbt til ÅRETS SVENSKE KRIMI 2019 af Det svenske krimiakademi.

En februarnat i 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm. Hun bløder fra baghovedet og fra hænderne, der med et stort søm er naglet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. I 1970'erne starter Britt-Marie som ung betjent hos Östertuna politi i Stockholm. Hun kæmper med at finde sin plads i politienheden og skal samtidig balancere familie- og arbejdsliv. En dag bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Det lyder kun alt for bekendt, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på nøjagtig samme bizarre måde tredive år tidligere. Hvad er morderens motiv? Og kan de nå at stoppe ham, inden han slår til igen?

Skyggejægeren er en voldsomt spændende krimi om en uopklaret sag og de kvindelige efterforskere, der i årenes løb beskæftiger sig med sagen - Britt-Marie i 70erne, Hanne i 80erne og Malin i 2019. Det er en fritstående fortsættelse af Dvalen (2019), Husdyret (2018) og Når isen brister (2016).

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive "Ulykkelig og uden ønsker", som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død. Handkes mor vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv hvor hun må slå sig til tåls med for det meste 'at være uden ønsker og en smule ulykkelig'. Handke tegner et tidsbillede af en kvindeskæbne der fortaber sig i hverdagen og som kæmper med en ensomhed der bare vokser. Han skildrer hendes liv hudløst ærligt i denne uforglemmelige fortælling.

Postkort til Annie

er en samling fortættede noveller

om det stille liv, der bliver uroligt.

Læs om den hedenske kvinde Tamar, der får børn med sin svigerfar. Mød den prostituerede Rahab, der bliver en del af Israels folk. Gå med moabitten Ruth, der følger sin svigermor til Betlehem og gifter sig ind i Judas stamme. Hør om Batseba, som forfører kongen og får børn med ham, og følg Maria – teenagepigen, som bøjer sig for Gud, da han udvælger hende til at føde sin egen søn.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.

Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.