Søgeresultater: 34

Stine kæmper stadig med traumerne fra sit voldelige forhold, og selvom hun nu lever et stille og tilbagetrukket liv, spøger eksmanden stadig. Selv da hendes kollega Michael begynder at vise interesse for hende, tøver hun med at reagere på sine egne følelser for ham, for hendes mistillid over for mænd er svær at slippe af med.

Kirsten Hvitved-Jacobsen er forfatter, mangeårig underviser på Emdrupborg Statsseminarium og oversætter. Hun debuterede som romanforfatter i 2006.

Da den syttenårige Orkidé i 1852 ankommer til Den Forbudte By som en af kejserens nye konkubiner, installeres hun i et palads, hvor hun skal afvente at blive hidkaldt til kejserens sovegemak. På overfladen er det en hverdag i pomp og pragt, men nedenunder lurer intriger, bestikkelse og evig frygt, for de andre konkubiner vil tage alle midler i brug for at blive den, der føder kejseren en søn og dermed ophøjes til kejserinde.

Orkidé forstår, at hvis hun vil overleve, må hun tage sagen i egen hånd. Resolut lader hun sig oplære i kunsten at forføre en mand og skaffer sig ved bestikkelse adgang til den svagelige kejsers seng. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, og hun føder ham en søn, men deres lykke bliver kort. Kejseren dør, og Orkidé overtager på sin søns vegne regeringsmagten over Kina, der efter opiumskrigene med Europa er et land i dyb krise.

"Kejserinde Orkidé" er baseret på den sande historie om enkekejserinde Cixi af Kina. Bogen efterfølges af romanen "Den sidste kejserinde".

"Letlæst og læseværdig" Niels Brunse, Politiken 17. august 2004

**** Else Cornelius, Berlingske 4. September 2004 Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter, der har opnået stor international anerkendelse for sine historiske romaner. Hun er særligt kendt for sine anmelderroste biografiske romaner om Jiang Qing, formand Maos kone, og enkekejserinde Cixi, Kinas sidste kejserinde. Anchee Min har endvidere udgivet to erindringsbøger om sine grusomme oplevelser som barn i Kina under kulturrevolutionen, det nedslidende arbejde på en kollektivfarm og vejen til succes og frihed.

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Kina i anden halvdel af 1800-tallet er præget af store omvæltninger og begivenheder. Landet bliver angrebet af udenlandske magter og interne opgør truer med at vælte systemet indefra. I magtens centrum sidder den unge, viljestærke kejserinde Tzu Hsi, også kendt som kejserinde Orkidé. I fire årtier holder hun landets rivaliserende fraktioner sammen, men livet som politisk leder kræver store personlige ofre.

"Den sidste kejserinde" er en historisk roman om kejserinde Orkidés dramatiske liv og regeringstid, der i sidste ende medførte Ching-dynastiets undergang. Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter. Hun blev født i Shanghai og voksede op under Mao Zedongs kulturrevolution, der medførte uhyrlige levevilkår for kineserne. Med hjælp fra en amerikansk veninde, flygtede Min først til Singapore og derefter til USA, hvor hun lærte engelsk og uddannede sig på universitetet. I 1994 debuterede hun med erindringsbogen "Røde Azalea" om sin opvækst i Maos Kina. Siden har hun udgivet flere romaner og en opfølger til erindringsværket.

I begyndelse er der en familie. Det er en helt almindelig familie. Ben og Rose og deres tre børn. Men en morgen går Ben pludselig sin vej. Tilbage står Rose med stumperne af en familie og tusind spørgsmål. Da hun forsøger at stykke et nyt liv sammen af skårene af det gamle, forstår hun, at den nye begyndelse byder på en lang række muligheder, som hun aldrig havde drømt om.

"I begyndelsen" blev en international bestseller. Catherine Dunnes skildring af karaktererne og deres indre liv gør, at de springer ud af bogens sider og bliver levende. Det er en gribende, velskrevet og varm roman. Catherine Dunne (født i 1954) er en irsk forfatter og lærer fra Dublin. Hendes debutroman "I begyndelsen" udkom i 1997 og blev en international succes. Catherine Dunne har udgivet flere populære romaner, som er blevet oversat til mange forskellige sprog.

Europas skæbnedage mellem Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 danner bagtæppet for "Tørvegraverne", som er første bind af Inge Eriksens trilogi "Sommerfuglens vinge". Freelancefotografen Clara ser tilbage på sin tid på venstrefløjen, mens hun modvilligt konfronteres med sin voksne datters yuppietilværelse.

Gennem Claras tilbageblik på omvæltningerne i Europa i 1960‘erne – 1980‘erne og hendes personlige minder fra dengang tegnes et billede af en hektisk tid og en stor personlighed. "Tørvegraverne" præsenterer os for Claras samarbejdspartnere, veninder og familie, men det er først, da hun møder den unge udlandsdansker Kim, at fortid og nutid blandes sammen i et virvar af følelser.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

I begyndelsen af 80'erne var de uadskillelige. Isabel, Pernille, Solveig og Mette. Fire unge kvinder med drømmene i behold og fulde af forventning til fremtiden. Vidt forskellige, men med troen på at venskabet ville vare evigt. Siden gled de fra hinanden.

År senere fører Solveigs pludselige død Isabel, Pernille og Mette sammen igen. Lyse, glade, begavede Solveig har taget sit eget liv. Hvorfor? Skyldfølelsen nager og tvinger de tre resterende medlemmer af "De frie kvinders klub" til at prøve at finde en mening, en forklaring.

"Det er forfatterens første roman og jeg vil ikke tøve med at anbefale den til bl.a. læsere af Hanne Vibeke Holst."
- Litteratursiden

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Gennem en række episoder beskriver Eva Sloth Carlsen forskellige faser i et helt almindeligt kvindeliv – fra barndommen til ungdom og den første forelskelse og senere den voksne kvindes kærlighed til manden og sorgen, der rammer da han dør.

"Gyngen" handler om livets store temaer, men historierne udfoldes på det lille plan, hvor de forbliver både genkendelige og nærværende.

Eva Sloth Carlsen (1925-2009) var magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun "De litterære genrer" efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen "Kvindeliv – samliv – menneskeliv".

Historien om den tænksomme pige Dotten på 8 år. Dottens mor er syg, men Dotten ved ikke helt af hvad. Hendes far læser altid avis og storesøster Ellen er for det meste ude at rende med veninderne eller sidder mut på sit værelse, så Dotten er overladt meget til sig selv og sine egne tanker. Men det gør ikke noget, når man er så god til at spekulere som Dotten.

Romanen er både for voksne og for unge.