Søgeresultater: 9

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Da den syttenårige Orkidé i 1852 ankommer til Den Forbudte By som en af kejserens nye konkubiner, installeres hun i et palads, hvor hun skal afvente at blive hidkaldt til kejserens sovegemak. På overfladen er det en hverdag i pomp og pragt, men nedenunder lurer intriger, bestikkelse og evig frygt, for de andre konkubiner vil tage alle midler i brug for at blive den, der føder kejseren en søn og dermed ophøjes til kejserinde.

Orkidé forstår, at hvis hun vil overleve, må hun tage sagen i egen hånd. Resolut lader hun sig oplære i kunsten at forføre en mand og skaffer sig ved bestikkelse adgang til den svagelige kejsers seng. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, og hun føder ham en søn, men deres lykke bliver kort. Kejseren dør, og Orkidé overtager på sin søns vegne regeringsmagten over Kina, der efter opiumskrigene med Europa er et land i dyb krise.

"Kejserinde Orkidé" er baseret på den sande historie om enkekejserinde Cixi af Kina. Bogen efterfølges af romanen "Den sidste kejserinde".

"Letlæst og læseværdig" Niels Brunse, Politiken 17. august 2004

**** Else Cornelius, Berlingske 4. September 2004 Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter, der har opnået stor international anerkendelse for sine historiske romaner. Hun er særligt kendt for sine anmelderroste biografiske romaner om Jiang Qing, formand Maos kone, og enkekejserinde Cixi, Kinas sidste kejserinde. Anchee Min har endvidere udgivet to erindringsbøger om sine grusomme oplevelser som barn i Kina under kulturrevolutionen, det nedslidende arbejde på en kollektivfarm og vejen til succes og frihed.

Kina i anden halvdel af 1800-tallet er præget af store omvæltninger og begivenheder. Landet bliver angrebet af udenlandske magter og interne opgør truer med at vælte systemet indefra. I magtens centrum sidder den unge, viljestærke kejserinde Tzu Hsi, også kendt som kejserinde Orkidé. I fire årtier holder hun landets rivaliserende fraktioner sammen, men livet som politisk leder kræver store personlige ofre.

"Den sidste kejserinde" er en historisk roman om kejserinde Orkidés dramatiske liv og regeringstid, der i sidste ende medførte Ching-dynastiets undergang. Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter. Hun blev født i Shanghai og voksede op under Mao Zedongs kulturrevolution, der medførte uhyrlige levevilkår for kineserne. Med hjælp fra en amerikansk veninde, flygtede Min først til Singapore og derefter til USA, hvor hun lærte engelsk og uddannede sig på universitetet. I 1994 debuterede hun med erindringsbogen "Røde Azalea" om sin opvækst i Maos Kina. Siden har hun udgivet flere romaner og en opfølger til erindringsværket.

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt.

Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Som kongens frille kommer Sofie over de næste årtier tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Da hun i dyb hemmelighed føder kongens uægte søn, lærer hun i sandhed den største kærlighed og det største had at kende.

Hun oplever oprør, krig og store omvæltninger, hun følger kongen på rejser til fjerne egne. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og lærer, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Det vrimler med tragiske skæbner i fortiden, men historien om Katarina af Aragonien er en af de mest tragiske. Som datter af Ferdinand 2. og Isabella, med tilnavnet De Katolske Monarker, voksede hun op i et ikke blot stærkt katolsk rige, men også i et af de altdominerende dynastier i Europa på den tid. At vælge sin egen ægtemand var naturligvis udelukket, en ´Infanta´ var et aktiv, der skulle bruges til at binde lande sammen med, og en brik i kampen om overherredømme. England var en attraktiv forbundsfælle mod de forhadte franskmænd, og Katarina blev som spæd forlovet med Arthur, søn af Henrik 7. I hele sin opvækst blev hun således indprentet, at hun var udset til at være dronning over et imperium, og da hun som 16-årig sejlede til England, var det en stolt, uhyre veluddannet, forfinet og stærkt troende pige, der rejste til sit bryllup. Philippa Gregory fortæller endnu en gang ´historien bag historie´ om livet ved Tudorhoffet, og Katarinas rolle i dynastispillet er en af de allermest interessante. Indirekte var hun skyld i, at Henrik 8. brød med Den Katolske Kirke, hun blev mor til en af de mest brutale monarker i Englands historie, Maria den Blodige, og i hendes tid blev forbundsfæller til dødelige fjender og omvendt.

Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne.

Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd.

I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger.

Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand.

Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba.

”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.