Søgeresultater: 11

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.

Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.

MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

Elizabeth von Arnims debutroman fra 1898 veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.

Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral. Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

"Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

Børsen:

Bogen, man ikke bør overse, hvis man bare er lidt frankofil (...) Det er en underholdende, skarp og medfølende korrespondance mellem en skuespillerinde, der er ved at blive gammel, og en forfatter ramt af en metoo-skandale

(...) Der findes ingen god forklaring på, hvorfor den franske forfatter Virginie Despentes ikke er mere populær i Danmark (...)

Information:

Den samtidsroman, vi er mange, der har ventet på (…) den bedste samtidsroman, jeg længe har læst (…) Despentes skildrer nok resignation, men skriften bliver ikke resigneret. Jeg ved ikke, hvem der kan skrive med samme rasende energi, der er en trommeslagerrytme over hendes prosa, som den bare pumper derudaf. (…) Kære fuckhoved er den roman, jeg har savnet om forsoning, overgangsalder, venskab og #Me Too. Virginie Despentes kan skrive om tomhed uden at gå i stå. Hendes kølhaling af samtiden gør sig ingen illusioner, men leverer, fordi hun vover at være kærlig.

Kære fuckhoved er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Mere ved jeg ikke er et raffineret autofiktivt portræt af en kvinde og hendes liv. Hun fortæller om sin barndoms venskaber, sit betændte forhold til moderen, sin første kæreste, afvekslende med nutidsbilleder fra nordsjællandske strande, af venner, med den demente far. Med sin præcise prosa vækker Camilla Christensen et livs erindringer til live og viser, hvor bedrageriske de er. Vi er hvad vi husker. Men vi husker ikke så godt.

Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker.

Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til?

Pressen skriver:

»Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken

»Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen

»Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina

»Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information

»Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten

»En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende

»Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv

»Denne lovende debut anbefales.« – Lektørudtalelse

På Toldboden i Salem finder vores fortæller en gammel frønnet klud. Et falmet, men stadig skarlagenrødt A, der akkompagneres af den tidligere toldinspektør Jonathan Pues optegnelser. Det bliver udgangspunktet for historien om Hester Prynne.

En æra nærmer sig sin afslutning i den storslåede finale til Katrine Wessels elskede Winther-serie.
I toget mod Trondhjem sidder Emma Moen, der netop er vendt hjem fra Amerika, og drømmer om at finde et sted at høre til. Undervejs indleder hun en samtale med en charmerende ungkarl og en frimodig kunstmaler, som begge har tætte bånd til den berømte Wintherfamilie.
Deres veje krydses på ny, da de ankommer til Trondhjem for at overvære kroningen af det nye kongepar. Byen emmer af glæde og festivitas, og mens nationen hylder sin arv, vikles Fredriks og Emmas skæbner sammen igen. Kan kærligheden denne gang overvinde traditionerne?
Størst af alt er ellevte og sidste bind i fortællingen om WINTHER DYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900- tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve.