Søgeresultater: 5

Vi har længe klaret os uden Gud, men det er, som om dødssynderne hænger ved. De arkaiske mønstre er svære at bryde. Eva Menasse er en af Østrigs mest kritikerroste og prisvindende forfattere og på dansk er tidligere udkommet novellesamlingen Dyr for viderekomne. Menasse har en særlig evne til at skære sig ind i det moderne menneskes kernehus. Gerne med en underliggende og knastør humor (hun er da også modtager af den internationale Jonathan Swift Pris for humor og satire). God fornøjelse med læsning af novellerne, der rummer syv tilgivelige dødssynder ...

"Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

Børsen:

Bogen, man ikke bør overse, hvis man bare er lidt frankofil (...) Det er en underholdende, skarp og medfølende korrespondance mellem en skuespillerinde, der er ved at blive gammel, og en forfatter ramt af en metoo-skandale

(...) Der findes ingen god forklaring på, hvorfor den franske forfatter Virginie Despentes ikke er mere populær i Danmark (...)

Information:

Den samtidsroman, vi er mange, der har ventet på (…) den bedste samtidsroman, jeg længe har læst (…) Despentes skildrer nok resignation, men skriften bliver ikke resigneret. Jeg ved ikke, hvem der kan skrive med samme rasende energi, der er en trommeslagerrytme over hendes prosa, som den bare pumper derudaf. (…) Kære fuckhoved er den roman, jeg har savnet om forsoning, overgangsalder, venskab og #Me Too. Virginie Despentes kan skrive om tomhed uden at gå i stå. Hendes kølhaling af samtiden gør sig ingen illusioner, men leverer, fordi hun vover at være kærlig.

Kære fuckhoved er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Pludselig – i morgen eller dagen efter – opdager alle verdens teenagepiger, at de har fået 'kraften': evnen til at give dødeligt stærke elektriske stød. Skridt for skridt bliver magtbalancen mellem kønnene vendt på hovedet, og det bliver startskuddet til en verdensomspændende revolution. Til at begynde med sker forandringerne i det små. En amerikansk borgmester indser, at den fysisk overlegne kvinde måske kan komme langt i politik. Datteren af en britisk mafiaboss tager en hævnaktion i egne hænder, og en sydstatspige, der hører stemmer, får endelig mulighed for at flygte fra misbruget i sin plejefamilie. Men andre steder i verden er omvæltningen mere dramatisk. I Moldova tager tidligere sexslaver kampen op mod den systematiserede menneskehandel, og i Indien og Saudi-Arabien gør kvinderne oprør mod århundreders undertrykkelse. En ung nigeriansk journalist dokumenterer det hele – også, da mændene svarer igen. Kraften er et portræt af fire liv og et verdenssamfund i radikal forandring. Det er en provokerende, tankevækkende og overraskende morsom roman, der både beskriver en chokerende alternativ virkelighed og afslører vores egen verdens skyggesider. »… den bedste bog og den vildeste pageturner, jeg har læst i år … Jeg forudser, at den vil holde både mænd og kvinder lysvågne.« – Leonora Christina Skov, Weekendavisen

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.

DU BOR I DIT NAVN er en samlet udgave af den delvis selvbiografiske trilogi, Du bor i dit navn, Floder i havet og Strejfer mine drømme, om den rodløse Vesterbrodreng Peter, hans barndomskæreste Amy, og deres fælles ven Kristian. Trilogien betragtes som et hovedværk i Jørn Riels mesterlige forfatterskab, der er kendt af de fleste og som gennem tiden har høstet stor anerkendelse.


"Riel er en folkelig fortæller af format og kvalitet."
– Berlingske

"Riel er en gudsbenådet fortæller. En forfatter, læserne elsker, og anmelderne priser."
– B.T.

"The Riel thing. Den fødte fortæller."
– Politiken