Søgeresultater: 22

Selmas Lagerlöfs roman Antikrists mirakler foregår på Sicilien i 1890’erne. Det er en dramatisk kærlighedshistorie, der spinder sig om konflikten mellem den årtusindgamle katolske kristendom og den fremvoksende socialisme. Dens miljø er samtidens sicilianske samfund, patriarkalsk og kvindeundertrykkende, med æresdrab og blodhævn, præget af religion og af den afgrundsdybe forskel mellem rig og fattig. Handlingen udspiller sig mest i den lille bjergby Diamante – virkelighedens Paternó – ved vulkanen Etnas fod.

Den gennemgående figur i Antikrists mirakler er det hellige barn, et lille Jesusbillede som er en bemalet træfigur på størrelse med Tommeltot i Nils Holgersson. Billedet gør i romanen en omtumlet rejse gennem verden og århundrederne og går som en rød tråd gennem romanens handling.

Antikrists mirakler har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Martin beretter om sin barndom og ungdom. Om sin senere tragedie og svigt og nedtur og indtræden i Den nye Kirkes munkeorden. Om den opgave Prior Angus tildeler ham, samtidig med hans krigshærgede lillebror dukker op. En opgave, som kræver kamp imod Den nye Kirkes svig og magt. Imod tidens ligegyldighed og virkelighedsflugt og dens mange ismer, ikke mindst islamismen. For kristentro og danskhed. Men evner Martin at træde ud af sin tid og ind i sin tid? Og hvad kan lillebroren og en mæcen bidrage med? Ja, og mødet med den unge dansk-irakiske kvinde, Zainia? Uddrag af bogen Så du stoler ikke på en muslim? spurgte journalisten. Jo, svarede jeg. Jeg stoler på, at en muslim i sin kontekst gør, hvad en muslim må gøre, men jeg tager den konsekvens, at jeg ikke vil underlægge mig den kontekst. Men du har så også en kontekst, konstaterede journalisten. Ja, svarede jeg. Over for islamisterne fastholder jeg, at Danmark har en Grundlov. Vi adskiller tro og politik. Og dog er danskhed og kristentro to sider af samme sag. Vores samfund er skabt på, at vi skal elske Gud og vores nabo. Det beviser du så sandelig også med disse punkter, konstaterede journalisten ironisk, mens de andre grinede. Men for mig at se, kan du vist ikke afvise, at du er en hellig skiderik, når du taler på de såkaldte danskeres vegne. Hvis du så mig på TV, så du godt, at jeg kneb øjnene sammen og sagde, at den, der har fanden i hælene, godt kan tale sandt. Du ved, jeg sagde det bare, og så gik jeg i sort. Måske overvejede jeg, hvad jeg skulle sige, men jeg husker ikke, hvad jeg sagde. Men jeg står ved hvert et ord. For jeg mener, at vi i et sejt træk nok skal komme overens med muslimerne, hvis vi er ufravigelige i vort krav om, at sharialoven aldrig skal have lov at vinde indpas i Danmark.

I DEN ALMÆGTIGES NAVN er en roman om at vende tilbage til livet efter traumatiske oplevelser, om skyld og skam, om sex og kærlighed – hos unge med forskellige religiøse og etniske baggrunde. En roman om at begå sig i forskellige kulturer og de konsekvenser, det kan have, når tro, religiøsitet og kultur er meget langt fra hinanden.

Efter romansuccesen TI KAMELER FOR AMEERA, hvor Ameera endte med at vælge den forbudte kærlighed, står hun nu med konsekvensen: et barn UDEN FOR ægteskabet. Ameera har et problem. Hun har allerede skuffet sine forældre og resten af den ægteskabsbegejstrede familie ved at aflyse sit planlagte bryllup med den nydelige og ikke mindst muslimske Ghaz, og nu truer Ameeras seneste opdagelse med at ødelægge den sidste rest af familieidyllen. Hun er gravid. Og uden for ægteskab og med en mand, David, som hun kun har dannet par med i et par måneder. Han har en solid økonomi og en overkrop, der gør sig særdeles godt i jakkesæt, men Ameera har ikke turdet præsentere ham for familien af frygt for, hvordan de vil reagere. David har isblå øjne, er kristen – eller måske nærmere ateist – og helt forkert i forhold til resten af familien. Dertil kommer, at han ikke umiddelbart har planer om at sætte en vielsesring på Ameeras finger. Mens Ameera forsøger at navigere gennem det familiære minefelt, må hun undervejs stille sig selv det spørgsmål, hun ikke for alvor har turdet stille før. Kan kærligheden overvinde alle kulturelle forskelle? Zahra Pedersen er født og opvokset i Danmark som datter af en imam. Hun er forfatter, podcast- og tv-vært for bl.a. DR’s programrække ‘Kampen om mig’. Hun debuterede i 2021 med romanen TI KAMELER FOR AMEERA, shortlistet til ‘Årets romantiske komedie’ ved Mofibo Awards.

Det herlige Land er en gribende fortælling om en lille piges livtag med troen og tvivlen, med ensomhed og savn.

Judith McPherson er ti år gammel og bor alene med sin far i et hus fyldt med støvede, gamle ting og arvestykker fra den mor, hun aldrig har kendt. Judith ser på verden gennem den tro, hun er vokset op med, og hvor andre ser skrald, ser hun muligheder.

Som en flugt fra drillerierne i skolen bygger hun en model af det forjættede land, som hun kalder Det herlige Land. Måske, tænker hun, kunne hun lave sne af barberskum, bomuldsstof og lim? Måske ville skolen så være lukket på mandag?

Da Judith vågner næste dag, er verden udenfor hendes vindue helt hvid. Hun har udført sit første mirakel. Og det bliver starten på alle hendes problemer …

Grace McCleen er født i 1981 i Wales, England. Hun har læst ved universiteterne i Oxford og York, inden hun blev forfatter og musiker på fuld tid. Det herlige Land er hendes første roman, og den blev tildelt debutantprisen the Desmond Elliott Prize i 2012.

Assyrerriget buldrer mod Juda riges porte, og kong Akaz synker stadig dybere ned i afgudsdyrkelse. Han har allerede ofret en af sine sønner til Molok. Nu vil han også ofre sønnen Hizkija.

Han har opnået stor rigdom og magt – men der er ingen arving. Hizkijas eftermæle som en af Judas store ledere er truet: Hans elskede hustru, Hefsiba, er ufrugtbar.

På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme. Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i heftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad. Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, bosat i Istanbul og London. Hun har skrevet sytten bøger, heraf elleve romaner. Shafak har en stor interesse for historie og filosofi og henter inspiration til sine fortællinger i både østlige og vestlige fortælletraditioner. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk og hendes bøger er oversat til halvtreds sprog. Elif Shafak har en Ph.D. i statskundskab og har undervist på universiteter i Tyrkiet, USA og England, bl.a. på Sct. Anne’s College. Oxford University, hvor hun er æresmedlem. Elif Shafak er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Creative Economy, et frivilligt netværk af internationale eksperter, og hendes bøger såvel som hendes øvrige engagement, afspejler en stor interesse for og viden om politik, menneskerettigheder og ytringsfrihed. På dansk er tidligere udkommet Bastarden fra Istanbul, Ære og Arkitektens lærling

På flugt fra kong Manasses tyranni og afgudsdyrkelse leder Josva en lille flok gudfrygtige judæere til et nyt hjem i Egypten. Men som årene går, bliver Josvas ønske om hævn til en besættelse. Forblindet af had træffer han overilede beslutninger, der bringer hans kære i fare.

En ensom skikkelse sidder i mørket og skriver verden frem i sin bog, men mister hurtigt grebet om fortællingen, der synes at have fået sit eget vildtvoksende og voldsomme liv. Forfatteren må løsne grebet om historien. Bogen – en selvrådig skabelse er en kraftpræstation af roman, der tager sit afsæt i Bibelen og følger dens fikspunkter ganske frit, mens den reflekterer over kreativitet, litteratur, humanitet og frihed. Og om mennesket som flygtning i verden. En stor roman for alle læsende mennesker. Svensk presse skrev bl.a.: ”et umisteligt stykke litteratur” Svenska Dagbladet ”resultatet af mange års overvejelser over, hvad Bibelen egentlig er og vil sige os" Dagens Nyheter

Jonathan Franzen er en gudsbenådet forfatter. Han skriver simpelt hen, så sætningerne hvirvler sig sømløst ind og ud mellem hinanden, og en stor historie åbenbarer sig - FEMINA

Korsveje er den forrygende første del af en trilogi, og Franzen, der aldrig har skrevet bedre og i Mich Vraa har en fremragende oversætter, blænder overlegent op for karakterdannelse i religiøsitetens midtvestlige USA - POLITIKEN

Det er både facetteret og indsigtsfuldt, når Franzen gør de her mennesker levende for læseren. Det er det, han er allerbedst til: at give mennesker dybde, replikker vinger, og via de udvalgte mennesker, i det her tilfælde den fængslende familien Hildebrandt, at fortælle en underholdende, kompleks historie om udviklingen i det amerikanske samfund - BØRSEN

Jonathan Franzen lægger op til en ambitiøs samtidshistorisk trilogi - JP

Russ er en frustreret præst, hvis svagheder og frustrationer nok er menneskelige, men ikke mindre i vejen for både ægteskab og familieliv af den grund. Hans hustru Marion er et kompliceret geni, plaget af en historie med psykisk sygdom. Mellem ægteparret befinder deres fire børn sig, som hver især må finde deres vej i familien og i verden.

Korsveje er en roman der graver dybt i karakterens psykologi og interne relationer, og som samtidig skildrer USA fra Vietnam-krigen og frem, en nation i oprør og midt i store forandringer. Det er en roman om familieliv og søskenderivalisering, hvor hver enkelt må kæmpe for at finde mening i livet, men også en stort anlagt roman om USA's åndelige og samfundsmæssige krise fra 1970'erne og frem. Russ er en frustreret præst, hvis svagheder og frustrationer nok er menneskelige, men ikke mindre i vejen for både ægteskab og familieliv af den grund. Hans hustru Marion er et kompliceret geni, plaget af en historie med psykisk sygdom. Mellem ægteparret befinder deres fire børn sig, som hver især må finde deres vej i familien og i verden.

Korsveje er en roman der graver dybt i karakterens psykologi og interne relationer, og som samtidig skildrer USA fra Vietnam-krigen og frem, en nation i oprør og midt i store forandringer. Det er en roman om familieliv og søskenderivalisering, hvor hver enkelt må kæmpe for at finde mening i livet, men også en stort anlagt roman om USA's åndelige og samfundsmæssige krise fra 1970'erne og frem. 

Rebecca vokser op i en mormonfamilie i Urbanplanen på Amager. Hendes far er tæt på Gud og får ofte åbenbaringer på familiens vegne. Som familiens overhoved dikterer han deres liv ned i den mindste detalje: hvad de spiser, hvilket tøj de må gå i, hvor mange stykker toiletpapir de må bruge, og hvordan de må røre sig selv. Onde kræfter truer familien, siger han, og hvis Rebecca, hendes to mindre søstre ikke overholder budene, vil de nedsynke i synd og seksuel urenhed og være dømt til at leve med løgnere og horer i evigheden.

Hjemmet er grundvolden for alt godt, siger Joseph Smith, mormonernes profet, men under farens strenge regler og gennemborende blikke bliver Rebeccas hjem et fængsel. Og langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke er Satan, der ødelægger hende – men hendes egen far.

Grundvold er en fortælling om at vokse op med social kontrol og religiøs fanatisme. En roman om at finde styrken til at bryde ud og allerede som 16-årig stå på helt egne ben med et splintret verdensbillede – fremmed over for både sig selv, sin krop og den ungdomskultur, der omgiver en.