Søgeresultater: 41

Fjerde og sidste bind af Harboør-serien foregår fra århundredeskiftet til op mod 1. verdenskrig og samler sig om den muntre og slagfærdige fisker Knud, hans bekymrede og ængstelige hustru Else og deres seks børn, der fjerner sig mere og mere fra det strengt religiøse hjem.

Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf romanserien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.
I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!
Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

Martin beretter om sin barndom og ungdom. Om sin senere tragedie og svigt og nedtur og indtræden i Den nye Kirkes munkeorden. Om den opgave Prior Angus tildeler ham, samtidig med hans krigshærgede lillebror dukker op. En opgave, som kræver kamp imod Den nye Kirkes svig og magt. Imod tidens ligegyldighed og virkelighedsflugt og dens mange ismer, ikke mindst islamismen. For kristentro og danskhed. Men evner Martin at træde ud af sin tid og ind i sin tid? Og hvad kan lillebroren og en mæcen bidrage med? Ja, og mødet med den unge dansk-irakiske kvinde, Zainia? Uddrag af bogen Så du stoler ikke på en muslim? spurgte journalisten. Jo, svarede jeg. Jeg stoler på, at en muslim i sin kontekst gør, hvad en muslim må gøre, men jeg tager den konsekvens, at jeg ikke vil underlægge mig den kontekst. Men du har så også en kontekst, konstaterede journalisten. Ja, svarede jeg. Over for islamisterne fastholder jeg, at Danmark har en Grundlov. Vi adskiller tro og politik. Og dog er danskhed og kristentro to sider af samme sag. Vores samfund er skabt på, at vi skal elske Gud og vores nabo. Det beviser du så sandelig også med disse punkter, konstaterede journalisten ironisk, mens de andre grinede. Men for mig at se, kan du vist ikke afvise, at du er en hellig skiderik, når du taler på de såkaldte danskeres vegne. Hvis du så mig på TV, så du godt, at jeg kneb øjnene sammen og sagde, at den, der har fanden i hælene, godt kan tale sandt. Du ved, jeg sagde det bare, og så gik jeg i sort. Måske overvejede jeg, hvad jeg skulle sige, men jeg husker ikke, hvad jeg sagde. Men jeg står ved hvert et ord. For jeg mener, at vi i et sejt træk nok skal komme overens med muslimerne, hvis vi er ufravigelige i vort krav om, at sharialoven aldrig skal have lov at vinde indpas i Danmark.

Det koldeste land i verden er en både mørk, eksistentiel og humoristisk roman om at tage skridtet fra barn til voksen.

Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

Et bombeangreb på Frue Plads og opsigtsvækkende kidnapninger af fremtrædende religiøse overhoveder fra forskellige trosretninger rammer København. Kidnapperen er flygtet fra den lukkede psykiatriske afdeling og har en målrettet mission, som både involverer psykologiske forsøg og torturmetoder fra inkvisitionens tid. Politibetjenten Bjørn er i eksistentiel psykisk krise efter datteren Julies død. Han overvejer at opgive politigerningen men drages alligevel mod kidnapningssagerne. Filminstruktøren Ask og saxofonisten Donna prøver at få samlivet til at spille, samtidig med at Donnas søn og Asks niece Dina står over for et af ungdommens eksistentielle valg, konfirmationen. Tro og eksistens bliver for alle parter udfordret, og da kidnapperen kommer helt tæt på de tre venner, kastes Ask, Donna og Bjørn endnu en gang ind i et intenst drama på liv og død. Forbrydelsens Eksistens er tredje del af Københavner-krimitrilogien om Bjørn, Ask og Donna. Serien af skarptskårne psykologiske thrillere, der udspiller sig i hjertet af København, kan læses uafhængigt af hinanden. Dennis Albrethsen har i årtier arbejdet som stuntman og stuntkoordinator på en lang række af Danmarks allerstørste film- og tv-produktioner. Han er endvidere klinisk psykolog. Anne Sejrskild er saxofonist og har spillet i utallige musikalske sammenhænge fra glad garagejazz til professionelt niveau. Hun er desuden cand.mag. og har en master i psykologi.

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

”DEN FØRSTE DRÅBE BLOD” er en af de mest kontroversielle og omdiskuterede danske skuespil indenfor de seneste år. Forestillingen er fiktion, men baseret på virkelige hændelser; sagen om Kundby-Pigen. Teksten skildrer på fineste vis det negative potentiale i relationer, der ekskluderer frem for at integrere i fællesskaber. Hvordan går det til at en helt almindelig dansk pige bliver dømt og fængslet som terrorist? Hvad får hende til at bekende sig til sharia og jihad? Og findes der overhovedet et svar på disse spørgsmål? ”DEN FØRSTE DRÅBE BLOD” er historien om en ensom 15-årig pige, der i sin søgen efter en almindelig tilværelse med kærlighed og tryghed, udvikler sig til en viljefast teenager, der ikke vil nøjes med at være ”ingen”. Forestillingen ”DEN FØRSTE DRÅBE BLOD” blev nomineret af CPHCulture i to kategorier i Årets Teateroplevelser 2019. Skuespiller Charlotte Amalie Kehlet blev nomineret i kategorien ”Årets gennembrud”. Og Robert Reinhold i kategorien ”Årets dramatiker”.

Louise Øhrstrøm fik i 2010 Danmarks største debutantpris, Munch-Christensens Kulturlegat, for sin anmelderroste roman "Efter Rosinen", der allerede har vakt stor opmærksomhed. Litteraturprofessor Anne-Marie Mai motiverede valget af Louise Øhrstrøm således: ”Louise Øhrstrøm fortæller en menneskelig historie om fødsel og død, der er gribende og gådefuld. Læserne får indblik i en ung kvinde og hendes sorg, så tårerne begynder at glimte i øjenkrogen. Myten og den folkelige fortælling viser sig at danne bund og grund i menneskelivet, og en pilgrimsrejse får himlen selv til at åbne sig. "Efter rosinen" er en eksistentiel fortælling fortalt med sans for hverdagens og drømmens realitet.” Anne Marie Mai sluttede sin motivering med ordene: "Et stort forfatterskab har taget sin begyndelse". “Efter Rosinen” handler om sorgen over at miste - og modet til at fortsætte livet. Maria har mistet sit barn ved fødslen og befinder sig i en dyb krise. Romanen beskriver hendes vej igennem og begyndende ’udtræden’ af krisens univers. Ligeledes involveres hendes mor og søster, og gennem deres historie drages paralleller til Marias og tilbage igen. Sideløbende inddrages Birgitta, og hendes birgittinerorden, historie, kloster og ’kult’ gennem besøg i Italien, nonnerne fra klostret i Maribo og litteratur om hende. Maria fascineres af Birgittas styrke og ’hjemsøges’ af syner, som hun selv vælger at forbinde til Birgittas univers. “En smukt fortalt og litterært interessant romandebut om den største sorg”. JP, 5 stjerner “Debutant leverer hudløs beskrivelse af tabet”. Politiken, 4 hjerter "Som helhed er "Efter Rosinen" både klassisk og eksperimenterende, skrevet for at give form til en uformelig krise og altså en fin roman om et ungt menneskes indre kamp mod sig selv." Kristeligt Dagblad ”Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre”. Litteratursiden

Den dansk-kurdisk/tyrkiske forfatter Orhan Dogru, der har skrevet nogle kulturhistoriske værker og oversat en del tyrkiske og kurdiske klassikere, tager nu i sin debutroman læseren med på en rejse både i tid og rum.

Arkæologen Helena Holm er inviteret til Konserveringscenter Vejle for at kigge med bag kulisserne, mens eksperter arbejder med et sensationelt fund af en mystisk kobberrulle. Men inden Helena når frem, bliver en konservator fundet dræbt med en ildevarslende besked på brystet. Kort efter deltager Helena i et udgravningsprojekt i Qumran, hvor teamet finder lertavler med de samme mystiske symboler som dem på kobberrullen. Da en vagt på udgravningen bliver myrdet, drager Helena sammen med livvagten Eduardo ud for at opklare forbindelsen mellem kobberrullen fra Hammerum og lertavlerne fra Qumran. Rejsen bringer dem til både Kairo, Petra, London og Masada, men nogen følger hvert skridt, de tager. Nogen som ønsker, at sandheden ikke kommer ud ... Om forfatterne Makkerparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby arbejder til dagligt som journalister. Begge har en stor kærlighed til det skrevne ord og en dyb interesse for historie. De har medvirket i og udgivet flere publikationer inden for forskellige genrer. Bogen er første selvstændige bind i spændingsserien om den danske arkæolog Helena Holm og den græske livvagt Eduardo Andes. Ideen til bogen udspringer af et konkret fund gjort af Museum Midtjylland i 1993. Her blev der fundet syv grave i et område nær Hammerum.