Søgeresultater: 8

I EPISODER følger vi to venner gennem deres drengetid, skoletid, deres ungdom, uddannelse, deres forhold til kvinder, deres erhverv, og ikke mindst deres voksenliv. Deres veje skilles, både i praksis og ikke mindst i livsstil. Den ene dreng vokser op i en præstefamilie, præget af religionen, bliver dybt kristen og selv præst. Han vier sit liv til Gud og kristendommen, og det er drengens, senere den unge mands, fanatiske tro på Gud, hans livsstil, hans menneskesyn, som forfatteren beskriver. Den anden dreng vokser op i erhvervslivet, hvor der ikke er plads til religion. Han kalder sig ikke ateist, men realist. Han bygger en virksomhed op, kynisk, hårdt, egenrådigt, men bliver også straffet herfor, både juridisk og menneskeligt. Gennem flere enkeltstående EPISODER beskriver forfatteren de to venners liv, deres moral og deres livsholdning, der er diametralt modsatte. Deres veje skilles, men mødes igen, og skilles for evigt.

Drømmeren fra Palæstina er den utrolige, men næsten sande historie om David Huda, som blev født i Palæstina i år 1900. Som femårig blev han under mystiske omstændigheder bortført og anbragt som plejebarn hos et indremissionsk par i Vestjylland. Under Anden Verdenskrig blev han aktiv frihedskæmper og måtte flygte til Sverige med Gestapo i hælene. Først som gammel fik han opklaret gåden om sin bortførelse

»En væsentlig roman både for religiøst søgende, men også for den, der vil blive klog på os danske og vort forhold til de fremmede iblandt os.«- Henrik Schovsbo, Århus Stiftidende Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

Spændingen sitrer ligefrem mellem linjerne i dette drama, der fokuserer på racisme, had og den vold, de ansporer. Det er et sjældent ærligt og fascinerende blik ind i en af USA’s allermørkeste afkroge.

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

En gribende beretning om Torben og Jyttes ulykkelige kærlighed. Men også nogle kapitler af Søren Smeds mægtige ættesaga: om den sidste af Sørens sønner, politikeren Tyge Enslev og hans kamp mod et nyt præstevælde. En roman om opgøret med den moderne teknisk-videnskabelige kultur.
Med forord ved Jens Smærup Sørensen

Femtenårige Kambili vokser op i Nigeria i sin velstående fars kvælende skygge. Faren er en politisk aktiv og højt respekteret forretningsmand, men også dybt religiøs og styrer sin familie med jernhånd. Da Nigeria rystes af et militærkup, bliver Kambili sendt væk for at bo hos sin faster. Her, i et hjem fuld af larm og latter opdager hun livet og kærligheden – og en frygtelig og knusende familiehemmelighed.
Lilla hibiscus er en gribende roman om en familie i opløsning og en ung piges ønske om en bedre verden for sig selv og sine nærmeste.

Vi er i Finnmark omkring 1850. Samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig. De genfødte oplever en total hengivelse – og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber man til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig – men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra må stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination. På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro, går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve. ”Oprøret var første gang i historien samerne satte sig op mod flertalsbefolkningens politik. De viste at der er en grænse for hvor længe man kan trampe på et folk før det ser sig tvunget til at gå til modstand.”