Søgeresultater: 5

2049 - Vendepunktet er noget så sjældent som en dansk nær-fremtids roman, der søger at forstå og tage nutiden alvorligt.

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.

Året er 1199, det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk, sygdom har stor magt, og på samfundets bund må man leve med angsten for herremandens voldsomme straffe og kirkens trusler om skærsild og helvede. Karen og Kirsten er døtre af rigmanden Agge Nielsen fra Kvesborg. Karens hu står til fromhed og fordybelse, mens Kirsten er forlystelsessyg og gerne vil giftes rigt. Da herre Iver fra Osborg foreslår ægteskab mellem de to familier, bliver det derfor Kirsten, der troloves med hans søn og arving. I nogle år får Karen lov at prøve klosterlivet og fordybe sig i læren om helbredende planter, men da den tid kommer, hvor hun ikke længere kan afvise giftermål, accepterer hun en trolovelse med Magnus, arving til den velhavende Laustgård og som Karen tiltrukket af religionen. Moderen og søsteren foragter hende for at gifte sig under sin stand, men Karen går glad i gang med at lære de færdigheder, der kræves af en husfrue i disse kår. Som årene går, vokser gårdens velstand, og Karen bruger flittigt sin viden om lægeurter til gavn for høj som lav. Laustgårdens fremgang og Karens gode virke bringer hende dog kun på dårligere fod med moderen og søsteren. Samtidig kommer hendes forhold til kirken i krise, da det går op for hende, at klostrene frem for at vise næstekærlighed i en tid, hvor hungersnøden rammer den fattige befolkning uden nåde, kun skiller sig af med deres rigelige forråd mod god betaling i sølv og guld.

'Høst 1943' er en selvstændig fortsættelse af 'Operahuset på heden' og 'Spillemandens krig', som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten. Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide. Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til. Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. 'Høst 43' fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejdspartner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken. Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx 'Healeren', 'Faraos øje' (2006) og 'Borgen på Manhattan' (2007).

"Dommedags bog" skildrer en pilgrims vandring gennem de hinsidige verdener, hvor kendte filosofiske og religiøse systemer er gjort synlige. Han møder både Muhammed og Jesus i sin lange søgen efter sandheden.

"Dommedags bog" drager tankerne hen på Dantes "Den guddommelige komedie" og Johannes' Åbenbaring.

Den danske forfatter og filosof Ernesto Dalgas (1871-1899) er mest kendt for sine filosofiske romaner "Dommedagens bog" og "Lidelsens vej". Han debuterede i 1896 med "Geografiske digte", men mange af hans senere værker udkom først efter hans død. Efterskriftet til hans sidste roman, "Kundskabens bog", er ikke blot et litterært testamente, men også et egentligt selvmordsbrev. Han skød sig selv, da han havde lagt sidste hånd på den.