Søgeresultater: 4

"Lyset" er anden del af Harry Søibergs store trilogi "De levendes land", der fortæller om en vestjysk gårdmands ægteskab med en åben og livsglad kvinde, men også om hans overtro og angst. Gårdmanden er overbevist om, at der hviler en forbandelse over hans gård, som han på alle måder forsøger at bryde.

Trilogien "De levendes land" er et af de vigtigste af Harry Søibergs mange værker, og den opløftende titel står i skarp kontrast til Henrik Pontoppidans "De dødes rige", der udkom få år før "De levendes land".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

I denne anden del af Harry Søibergs De levendes land følger vi bondeparret Niels og Kirsten Karres liv på Karregården i Vestjylland. De andre i området ser Niels Karre som en synder, der aldrig vil nå til Gud; han er en hård og til tider uretfærdig mand, der ikke er i stand til at føle næstekærlighed. Bogen handler om Niels Karres kamp for at blive fri fra den forbandelse, han mener, hviler over hans slægt, og de religiøse omvæltninger, der fandt sted i Vestjylland i 1920’erne.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

"Foran livets port" er første del af Harry Søibergs store trilogi "De levendes land", der fortæller om en vestjysk gårdmands ægteskab med en åben og livsglad kvinde på den ene side og hans overtro og naturangst på den anden side. Gårdmanden er overbevist om, at der hviler en forbandelse over hans gård, som han på alle måder forsøger at bryde.

Trilogien "De levendes land" er et af de vigtigste af Harry Søibergs mange værker, og den opløftende titel står i skarp kontrast til Henrik Pontoppidans "De dødes rige", der udkom få år før "De levendes land".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

I første bind af Harry Søibergs De levendes land fra 1921 møder vi Kirsten på hendes bryllupsdag. Alle er begejstrede for, at den unge pige skal starte sit nye liv som husmor på en fjerntliggende gård, men allermest er de nysgerrige efter at se den fremmede brudgom, Niels Karre. Han er bleg og sagtmodig, og hans blik er tungsindigt og alvorligt, da Kirsten møder ham ved alteret. Hvem er denne mand, som hun nu skal dele sit liv med? Han beder aftenbøn og kalder sig kristen, men Kirsten opdager hurtigt, at hans handlinger ikke just udtrykker næstekærlighed og gavmildhed.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.