Søgeresultater: 17

Skildring af det danske samfund i årene 1953-1957 med udgangspunkt i ægteskabet mellem den vege journalist Erling Boelt og den foretagsomme Rigmor, der forsømmer ham til fordel for karrieren som kommunalpolitiker.

Linda Castenskjold Madsen har det bedst med selv at bestemme, og derfor har hun valgt en karriere som freelancejournalist. Men da hun tager til Cuba for at undersøge omstændighederne ved danskeren Nikolaj Larsens død, kommer hun snart i kontakt med både terroristgrupper og menneskerettighedsbevægelser, og eftersøgningen er bestemt ikke ufarlig. Sporene trækker i retning af den amerikanske militærbase Guantánamo, men hvis det lykkes Linda at komme ind, vil det så også lykkes hende at komme ud igen?

Michael Lose er uddannet jurist og korrespondent. Han har rejst meget i hele verden og bruger inspirationen fra de mange rejser i sine bøger. Michael Lose har udgivet både en digtsamling, en ungdomsbog, krimier, noveller og flere fagbøger.

Dr. Dampe kæmpede i 1810'erne for demokratiets indførelse og enevældens afskaffelse. Frederik VI arresterede ham og lod ham sidde i fangenskab i mere end 30 år. Da han blev løsladt, var han fuldstændig glemt af sine landsmænd. Harris' skildring af dr. Dampes liv er et engageret forsvarsskrift for en mand, der om nogen kæmpede for det, der ved et tilsyneladende fingerknips blev indført i 1849.

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Et sted i den tyrkiske provins sidder en gammel, desillusioneret kvinde og genkalder sig fortiden. Kvinden bliver passet af en dværg, og sammen lever de i tavshed med hver deres hemmeligheder.

En sommer kommer den gamle dames tre børnebørn. Men deres ophold bliver kort og ender med et drama, hvis årsager både findes i familiens fortid og i de politiske forhold i årene 1975-80.

I Hans Jakob Helms‘ anmelderroste bog Dansen i Genève, med undertitlen "Fortællinger fra Verden", får vi et sjældent indblik i det globale netværk af politikere og topembedsfolk, der rejser til alverdens storbyer for at deltage i eksklusive møder og konferencer om vores fælles fremtid. Samtidig bliver læseren taget med til verdens fjerneste afkroge, hvor almindelige mennesker kæmper en ofte forgæves kamp for at blive hørt. Det er i spændingsfeltet mellem disse to verdener, at Dansen i Geneve udfolder sine seks fortællinger, der tilsammen skaber billedet af et menneske, der midt i en verden af drømme, intriger og seriøse politiske forhandlinger langsomt udvikler sig til det, som en anmelder rammende kaldte "embedsmenneske". Bogens styrke ligger i forfatterens indgående kendskab til de mennesker, læseren møder i bogen og den autenticitet, der vokser af, at det er virkelige møder og konferencer, der danner rammen om disse mennesker.

Novellerne i Dansen i Genève kan læses hver for sig, men læst i forlængelse af hinanden spejler de et udviklingsforløb, hvor hovedpersonen efterhånden kommer til en dybere forståelse af de dagsordener og intriger, der skaber den internationale verdensorden – og lærer at danse med dem. Den danske forfatter Hans Jakob Helms blev født i Østgrønland i 1949. Som forfatter trækker Helms på sit indgående kendskab til Grønland, sin mangeårige erfaring som embedsmand i både Grønland og Danmark, og som deltager i møder og forhandlinger over hele verden. Han debuterede som forfatter i 1977 med miljøkrimien Giftpølen og har sidenhen udgivet en lang række anmelderroste bøger – senest bogen Hold da kræft mand, der er en personlig beretning om livet med prostatakræft.

Denne tragedie er et af Shakespeares tre romerske skuespil, der alle har Plutarch som kilde. I dramaet beskriver Shakespeare modsætningen mellem Rom, der repræsenterer politik, handling og alvor, og Egypten, i hvis eksotiske, sensuelle og omskiftelige verden den forførende og beregnende Cleopatra hersker. Antonius bliver dødeligt forelsket i Cleopatra og må vælge mellem pligten og kærligheden. Han vælger kærlighedens vej, som ender med at føre ham i fordærv.

Skuespillet foreligger her i Erik H. Madsens bearbejdning (opr. udg. 1976) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter ved Henning Krabbe samt nyt forord af udgiveren. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

På det internationale Hotel Paradis i det sydlige Rusland mødes politikere, forretningsmænd, gangstere og militærfolk fra hele verden for diskret at købe og sælge det tidligere Sovjetunionens værdier. Hertil ankommer den dansk-armenske Felix Terjosan Jensen for at indfri sin gæld til Saddam Hussein.

Den troskyldige russer afslutter Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den sidste spion.

"Her er eksplosiv agentspænding, mennesker, der forsøger at ride med på historiens vilde bølgegange og europæisk samtidshistorie, der, siden romanen blev til, er blevet til historie."
- Litteratursiden

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.

Det er lige efter murens fald. En i det danske system højt placeret russisk spion – den sidste spion – jages. Der er én spion i den danske efterretningstjeneste og én KGB-mand, der kan afsløre ham. Jette Jansen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, er villig til at betale prisen. Også selvom konsekvensen er, at hun skal tage kontakt med Tom Grubowski, en tidligere kæreste og kollega, der arbejder i Thailand.

Den sidste spion er andet bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den troskyldige russer.

Shakespeares tragedie Coriolanus hører med til de tre romerske skuespil, der alle bygger på Plutarchs levnedsbeskrivelser. Hovedpersonen er den romerske general Caius Marcius, der får det ærefulde navn Coriolanus, fordi han har indtaget volskernes by Corioli. Stykket er ikke mindst et psykologisk portræt af den følelskolde og arrogante soldat og feltherre, der ikke kender til kompromis og derfor ikke kan fungere blandt andre mennesker. Hans store succes på slagmarken ender med at blive hans ruin.

Skuespillet foreligger her i Erik H. Madsens bearbejdning (opr. udg. 1976) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter ved Henning Krabbe samt nyt forord af udgiveren. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

Der er grænser overalt, fx mellem Luxembourg, Tyskland og Belgien, og der er grænser for, hvad synsnerven kan tåle. Efter Anden Verdenskrig foregiver belgieren Markus at være blind, selv om synet er intakt bag de mørke briller. Den eneste, der er indviet i hans hemmelighed, er lille Robert, søn af en amerikansk soldat, som krigen slugte. Det er til Robert, Markus fortæller sin historie, som også er historien om belejringen af Stalingrad, en historie om umulige valg, tvivlens forbandelse – og krigens vilkårlighed.