Søgeresultater: 15

Vinter er en roman om en dysfunktionel jul i en dysfunktionel familie i et dysfunktionelt England i en dysfunktionel verden.

Sophie Cleves er vor tids Ebenezer Scrooge. Sur og gammel bor hun i en kæmpe villa og er, som hendes søster, Iris, noterer sig, typen, der ikke har andet at servere til jul end valnødder og et halvt glas med glaserede kirsebær. Netop julen står for døren i hjemmet med de femten soveværelser, og aktivisten Iris er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land. Med sig har hun sønnen Alex, der ved et busstop samler den kroatiske student Lux op og betaler hende for at spille hans kæreste i helligdagene.

Vinter er den anden bog i Ali Smiths kvartet. Den første var Efterår, der udkom i august 2018. 

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Sveas søn er en skarp, humoristisk og gribende genkendelige roman om tre generationer, der glider længere og længere fra hinanden i levevis og verdenssyn. En fortælling om det svenske folkehjem og velfærdsstatens udvikling og forfald.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille igen. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund?

Pressen skriver:

»Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg. «
*****– Jyllands-Posten

»Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.«
– Pov.international

»En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.«
 – Information

»Barokt humoristisk og ætsende spydig.«
***** – Berlingske

»MED Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.«
 – Weekendavisen 

»Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.«
 ***** – Kristeligt Dagblad 

»Serotonin er et brag af en bog. Det er Houellebecq, når han er allerbedst… Houellebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. «
– Bogblogger.dk

»Houellebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houellebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. «
– Solidaritet

»En tragisk kærlighedsroman… romanen er i besiddelse af en provokerende, men universel tankefylde og en underfundig omend kynisk humor, der gør den til stor kunst - og den ligger under alle omstændigheder på et niveau, vi kun sjældent møder i dansk litteratur. Læs den, når den udkommer på dansk i april måned!«
– Flensborg Avis

»Ligesom du skal læse norske Knausgård i disse år, skal du også læse franske Houellebecq. Begge spejler tidens selvvalgt hjemløse menneske, og Houellebecq topper det endda med en uhyggelig skarp analyse af samfundet, hvis fernis af civilisation er lige så tynd som rettelak.« – **** ELLE

Joris-Karl Huysmans (1848-1907) er en stor og i Danmark næsten helt ukendt fransk forfatter, der fulgte udviklingen i den litterære verden fra den nye naturalisme og realisme over i en symbolmættet fin de siecle, i en litterær bevægelse kaldet Dekadencen – til sidst med religiøse overtoner. Blot to af hans titler har tidligere fundet vej til danske oversættere, , måske foranlediget af den europæisk orienterede forfatter Johannes Jørgensens essay om Huysmans i 1906. Senest har man dog kunnet danne sig et indirekte kendskab til Huysmans via fransk litteraturs nulevende enfant terrible, Michel Houellebecq, der i sin roman Soumission (Underkastelse, 2015) refererer til Huysmans og hans ydmyge tilgang til le spleen inguérissable, den uhelbredelige livslede. For det er den som på modsætningsfyldt vis driver værket. Et dilemma ligger i mellem to af Huysmans kendteste bøger, A rebours (1884, udkommer på dansk ved Annette David i 2019/20) og Là-bas (1881), studier af henholdsvis dekadence og decideret ondskab. I Et dilemma møder vi to af Huysmans mest mindeværdige personer, Madame Champagne, en parisisk – selvbestaltet – beskytter af kvinder i nød og det sofistikerede sprogmenneske Le Ponsart. Romanen går helt ind i bourgoisiets mest ucharmerende træk. Den handler om, hvordan en familie forsøger at forhindre en afdøds søns gravide kæreste i at klare sig. En ætsende roman. eller som bogens oversætter skriver i et introducerende forord: ”en modbydelig historie, en giftig sædekomedie om bourgeoisiets griskhed og manipulation.” Huysmans er ikke mindst værd at læse for sit sylespidse sprog, der med underspillet præcision konstant skaber farverige og stærke romanscener.

En bidsk og veloplagt historie fra forfatteren til bestselleren ‘Netherland’.

Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne.
I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod.
Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet. Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det?
På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’ tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning.
Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede.

Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.

Tre kortromaner fra en af de mest oversete og originale forfatterstemmer i Norge. Henrik Nor-Hansen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Termin i 2017, og i denne samling fra Silkefyret kan man både læse Termin og to af hans andre kortromaner skrevet i perioden 2012-16. Termin - en fremstilling af vold i Norge: Sankthans 1998 bliver Kjetil Tuestad fundet bevidstløs på Hommersåk udenfor Stavanger. Politiet opfatter det som blind vold. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Tuestad oplever en række neuropsykiatriske senskader. En kort evaluering af psykosocialt stress: Efteråret 2013 kører Halvor Leland ind i en folkemængde i Stavanger centrum. Man tror ugerningen er et resultat af en psykose. Under behandlingen kommer det frem, at Leland gennem flere år har været udsat for en del psykosocial stressbelastning. En redegørelse for et rejsestipendie: En norsk forfatter forelsker sig i en afdød kvinde i Toronto. Det skaber et begær som undergraver alt, og han står pludseligt på tærsklen til noget grundlæggende uafklaret. Henrik Nor-Hansen (f. 1967) er bosat i Stavanger. Han debuterede i 1996 som romanforfatter med Krater på krater. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, som har placeret ham blandt Norges centrale samtidslyrikere. For Termin. En fremstilling af vold i Norge (2016) blev han nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Tildelt Danmarks Radios Romanpris 2020. Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

Vi der skal dø hilser dig beskriver globalisering set fra det aldrende Europa og et relativt ungt lille land. Parallelle historier i en estisk flække kaldet Nedre-Udørk og bag kulisserne i det europæiske kraftværk i Bruxelles. Det stillestående Nedre-Udørk fungerer som metafor for såvel Estland som alle andre små og mellemstore lande i Europa; en satirisk beretning om nid, trakasseri og jalousi mellem udkant og centrum, og om identitet, sprog og kultur. Mihkel Mutt (f.1953) er estisk skribent, forfatter, redaktør, intellektuel og provokatør. Hans værker er oversat til bl.a. fransk, tysk, engelsk, hollandsk og italiensk, mens Vi der skal dø hilser dig er hans første bog oversat til dansk.