Søgeresultater: 2

Beijing, i nær fremtid: En måned er forsvundet fra alle officielle registre. Ingen har nogen erindring om den, ingen kunne være mere ligeglade. Bortset fra en lille gruppe af venner, som vil gøre alt for at komme til bunds i den ildevarslende munterhed og det hukommelsestab, som gennemsyrer hele den kinesiske nation. Da vennerne kidnapper en højtstående embedsmand og tvinger ham til at røbe alt, får de en viden – ikke kun om deres egne ledere, men også deres eget folk – som ryster dem i deres inderste. Og som vil chokere verden.

DE FEDE ÅR er en stærk - og stærkt underholdende - satirisk roman, der henter sin styrke i skildre et Kina, som kun forekommer alt for realistisk.

”Det er fristende at rubricere denne bog som Kinas ”Dr. Zivago”, men … denne sjælsrå kommentar til et samfund, der ikke tolerer nogen modstand har mere til fælles med Aldous Huxleys ”Fagre nye verden”. Ikke en thriller i ordets konventionelle betydning, men langt mere skræmmende end de fleste.”- Times

Den græske dramatiker Dimitris Dimitriadis’ nyklassiker, Jeg dør som et land, kortroman, essay, monolog, eller hvad man skal kalde den, er i slægt med den klassiske sansende prosa som vi kender helt tilbage fra Zolas arbejderfortællinger og Tolstoj. Som den franske oversætter Michel Volkovitj skriver i forordet: "Fremfor alt, mellem disse snit, læser vi sådanne overdrevne sætninger, udmattede før de overhovedet kommer igang og dog uudtømmelige, så hårdt spændt ud, at de er lige ved at knække, som blev de trukket ud af musikinstrumenter på grænsen af deres ydeevne." Bogen er fra 1978, kort efter det brutale græske Oberstdiktatur var afsluttet og landet åndede lidt friere igen. Teksten er skønlitteratur, med tænksomme, fabulerende passager, og den handler om menneskers lidelser, da et navnløst land bryder sammen efter en skæbnesvanger krig.