Søgeresultater: 12

Sveas søn er en skarp, humoristisk og gribende genkendelige roman om tre generationer, der glider længere og længere fra hinanden i levevis og verdenssyn. En fortælling om det svenske folkehjem og velfærdsstatens udvikling og forfald.

Oversætter Nazila Kivi beskæftiger sig til dagligt med emner som identitet, frigørelse og strukturel magt, og hun lykkedes endnu engang med flot præcision at bringe Shahrnush Parsipurs poesi til de danske læsere.

I 1931 indleverede Erich Kästner et manuskript med titlen Der Gang vor die Hunde til sit forlag, men forlaget fandt romanen alt for politisk sprængfarlig og erotisk udfordrende og udgav den – imod Kästners vilje – i en censureret og udvandet udgave under titlen Fabian (da. 1959). Nu udkommer Erich Kästners originale, ucensurerede mesterværk endelig og for første gang i dansk oversættelse. En stor tysk klassiker, en spændstig og burlesk mellemkrigsroman med slående paralleller til vor tid. Hold på hatten og spring på sporvognen gennem Berlin! Det vil De, kære læser, ikke fortryde!

En bidsk og veloplagt historie fra forfatteren til bestselleren ‘Netherland’.

Fra Vallensbæk til Vestafrika er 11 noveller af Kim Højgaard Rasmussen inspireret af egne specifikke oplevelser og tilsat en gavmild dosis fantasi, dramatik og en uventet drejning … I den første novelle foregår der pirrende ting i et kolonihavehus, hvor forfatteren og to kammerater havde nogle spændende dage i deres barndom i 60’erne, mens resten af novellerne foregår i Afrika. Her har Kim Højgaard Rasmussen blandt andet ladet sig inspirere af en uheldig togtur i Tanzania, en dramatisk fyring af en medarbejder i Nigeria, en farlig landevej i Cameroun og en konflikt med myndighederne i Elfenbenskysten. Fra Vallensbæk til Vestafrika indeholder også historien om Frank Grabowskis første opgave i Afrika, som dermed er indledningen til serien af Kim Højgaard Rasmussens spændingsromaner Flammetræet, Floden, Kuppet og Frigivelsen.

"Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

Børsen:

Bogen, man ikke bør overse, hvis man bare er lidt frankofil (...) Det er en underholdende, skarp og medfølende korrespondance mellem en skuespillerinde, der er ved at blive gammel, og en forfatter ramt af en metoo-skandale

(...) Der findes ingen god forklaring på, hvorfor den franske forfatter Virginie Despentes ikke er mere populær i Danmark (...)

Information:

Den samtidsroman, vi er mange, der har ventet på (…) den bedste samtidsroman, jeg længe har læst (…) Despentes skildrer nok resignation, men skriften bliver ikke resigneret. Jeg ved ikke, hvem der kan skrive med samme rasende energi, der er en trommeslagerrytme over hendes prosa, som den bare pumper derudaf. (…) Kære fuckhoved er den roman, jeg har savnet om forsoning, overgangsalder, venskab og #Me Too. Virginie Despentes kan skrive om tomhed uden at gå i stå. Hendes kølhaling af samtiden gør sig ingen illusioner, men leverer, fordi hun vover at være kærlig.

Kære fuckhoved er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Vi der skal dø hilser dig beskriver globalisering set fra det aldrende Europa og et relativt ungt lille land. Parallelle historier i en estisk flække kaldet Nedre-Udørk og bag kulisserne i det europæiske kraftværk i Bruxelles. Det stillestående Nedre-Udørk fungerer som metafor for såvel Estland som alle andre små og mellemstore lande i Europa; en satirisk beretning om nid, trakasseri og jalousi mellem udkant og centrum, og om identitet, sprog og kultur. Mihkel Mutt (f.1953) er estisk skribent, forfatter, redaktør, intellektuel og provokatør. Hans værker er oversat til bl.a. fransk, tysk, engelsk, hollandsk og italiensk, mens Vi der skal dø hilser dig er hans første bog oversat til dansk.

Vor by Liustad befolkes som så mange andre byer af en bred vifte af personligheder, og som i så mange andre byer kan én mand sidde på et guldtoilet, selvom hans far bogstaveligt talt druknede i lort.

Nostalgi skildrer tilværelsen for et menneske, som er blevet svigtet af både livet og systemet. Den beskriver, hvordan det at være hjemløs i Danmark også kan betyde et liv uden for konventionerne og uden et reelt redningsnet. Efter at have mistet sin lejlighed drømmer Leon om en campingvogn, så han kan skabe sig et stille liv udenfor byen og langt væk fra Slænget på Amager. Slænget, som Leon i flere år har været leder af, er en lige så fast bestanddel af landskabet i Nostalgi som de svajende bøgetræer og tjener Ibsen, der stolt serverer kaffe og sladder til caféens gæster på kvarterets lille plads. Vejen ud af moradset viser sig dog ufremkommelig. Når man først er hjemløs og har forankret sit liv i alkohol og hash, er oddsene ikke gode. Igennem timelange samtaler med vennen Krølle løftes sløret for Leons hårde opvækst, hvorigennem mistillid til systemet og viljen til at kæmpe i årevis har sloges om at fylde mest. Leon mindes de lange sommerdage hos mormoren på Møn, hvilket efterhånden er det eneste, der kan dulme hans balstyriske temperament. Men der er langt til lykken, når man venter på penge fra systemet og på en chance, som synes umulig. Til sidst er der kun håbet at knytte sig til for Leon, men er det nok til at overleve? Mikkel Guldager, f. 1977, er cand. mag. i Engelsk fra KU og arbejder på sin afhandling som Dr. Phil. fra Freie Universität i Berlin.

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

En gribende beretning om Torben og Jyttes ulykkelige kærlighed. Men også nogle kapitler af Søren Smeds mægtige ættesaga: om den sidste af Sørens sønner, politikeren Tyge Enslev og hans kamp mod et nyt præstevælde. En roman om opgøret med den moderne teknisk-videnskabelige kultur.
Med forord ved Jens Smærup Sørensen

Andrei er vokset op i fattigdom i den russiske republik Tatarstan med en fraværende far, og en mor der er rastløs og kigger lidt for dybt i flasken. Efter en retningsløs og problemfyldt barndom, hvor han i perioder bor hos bedsteforældrene, rykker Andrei som 29-årig livet op med rode og flytter til Hamborg for at forsøge at skabe sig et bedre liv i Vesten. Der går imidlertid ikke lang tid, før han bliver involveret i kriminalitet, og hans liv i Hamborg tyder ikke længere til at forandre sig til det bedre. Men så møder han danske Helene, som ændrer hans liv fuldstændigt. Er det et tilfælde eller skæbnebestemt? Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".