Søgeresultater: 7

Ulrikke er nyuddannet antropolog og gået i stå. Hun flytter hun fra storbyen tilbage til den lille by, hun kommer fra , og hun har mest lyst til at tage den bog, hun aldrig bliver færdig med og sin fine uddannelse og stikke det hele skråt op. Hun får arbejde som samfundsfagslærer på det kommunale projekt Just do it for langtidsledige og andre i den stil. Her er der fokus på at øge deltagernes kompetencer med walk and talks og hygiejnekurser. Og så drikker hun kaffe hos mormoren med mågestel og Minarine.

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. RØDBY-PUTTGARDEN blev hendes helt store publikumsgennembrud. Bogen vandt Kritikerprisen i 2005 og blev nomineret til blandt andet Weekendavisens Litteraturpris og BG-banks litteraturpris.

En samling af digte hvor de lange titler er lige så vigtige som de korte digte, der tematiserer modsætninger mellem mennesker, drømme og utopier.

En række korte noveller fra velfærds-Danmark, der prøver at indkredse den danske hverdag og virkelighed fra flere højst forskellige synsvinkler, med mere eller mindre sandsynlige indfaldsvinkler. Indhold, Stjerne-øl: En hunsnegl er det tætteste en hansnegl kommer på at score en fotomodel ; De lige marker ; Siesta ; Negle med målebånd ; Svirrefluen ; De tre veninder ; Hjemmet ; Fordømte her på jorden : undskyld ; På stranden, ved havet ; Kunstneren iblandt os ; Syv dage i kærlighedens hovedstad ; Sange syd for grænsen ; Det tredje øre ; Billy the Kid Jr ; Den evige provins ; Portugisisk orlogsmand ; Hans fuldendelse ; Og havet klapper ; M&M Pressen skriver: BT: “Jesper Wung-Sung leger simpelthen dejligt med sin læser.” WEEKENDAVISEN: “De bedste noveller rummer det hele. De er både Sonnergaard-realisme og Catcher in the Rye. De er selv en film med perfekt kameraføring og patetisk ending, men fremfor alt er de et forsøg på at gå væk fra bifaldet og slippe ud ad kulissen” LEKTØR: Læsere af f.eks. Coupland, Vonnegut og danske Sonnergaard vil helt sikkert bifalde Wung-Sungs nye bog. JYLLANDSPOSTEN: “Wung-Sung leger med novellens former. Der er forsøg i retning af allegori, fabel og eventyr, men kun ment ironisk. Det hele er mægtig godt skrevet.”

I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter. Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?! "Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live "Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5 "Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5 "Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "...jeg er faktisk bare vild med denne digtsamling. Den er så simpel og alligevel kompleks. " - Maries Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

i dag skal vi ikke dø er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død. måske vil den her virus al ventetiden falde ud som en blindtegning der - som det jo er med den slags - viser sig at være alt andet end blind ’í dag skal vi ikke dø’ er louise juhl dalsgaards 7. udgivelse. hun er født i 1973 og arbejder ved siden af sit forfatterskab som projektmedarbejder ved aarhus litteraturcenter og underviser i kreativ skrivning

I fjerde og sidste bind af "Byens spor", Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan.