Søgeresultater: 14

Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende. Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. De er begge singler og går ofte i byen sammen. En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. Og det har Kacey uforsigtigt indvilget i. Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjælpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu? Carey Heywood er allerede udkommet med 13 bøger på dansk, og her er første bind i serien Kærlighedsgåder, der foregår delvist i Danmark. CAREY HEYWOOD er New York Times og USA Today bestsellerforfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge angrebs-Yorkshire Terrier.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv. I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu? Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

Observatør er en samling af rejsedigte, der hver især er benævnt efter det geografiske område, hvor digtet er skrevet - eller i et minde om samme. I bogen bliver hver detalje ved stederne til unikke brikker i en større betydning, hvorfra hovedpersonen lærer sig selv at kende. Tvivl opstår, følelser knager, og verden opleves ikke bare udefra og ind, men det indre sætter også præg på omverdenen. Læs bogen for at vække nostalgiens glæde ved at genopleve rejsen, du selv har været på, eller tag med på en kunstnerisk rejse i en observatørs indre, en refleksion af dig selv som du er i dag, kommer til at være eller allerede har været. Om forfatteren: Mads Boel Bendix (f. 1994), bosat i København, studerer Dansk (KA) ved KU.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilken mørk hemmelighed gemmer de på? De følgende døgn bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet.

Pressen skriver:

»Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende

"Hundrede byer" er en tankevækkende, højaktuel roman om, hvordan menneskeheden overlever krige, enorme flygtningestrømme og klimaets rasen i en foruroligende nær fremtid.
Fortællingen tager sin begyndelse i 2015 og strækker sig frem til 2035. Enorme flygtningestrømme bevæger sig mod Europa, klimaet er voldsomt belastet, verden er plaget af økonomiske kriser, og der er en potentiel atomkrig på vej. Den visionære danske arkitekt og byplanlægger Michael Albrechtsen har dog en idé, der kan redde verden. Men kan han forene klodens splittede magter og fuldføre sin ambitiøse plan? Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), og thrilleren "Arresten" (2002).

»Hæsblæsende og original. En fantasirig og spændende debut.« **** – Kristeligt Dagblad »Fuld fart på fra start til slut, aldrig et kedeligt øjeblik. Kløvedal skriver godt, med fine menneskelige observationer og originale indfald. Det er et scoop at lade den følelsesmæssigt afstumpede Elin knytte sig følelsesmæssigt til hunden Leia, der jo ikke er en rigtig hund, men har mange af de samme kvaliteter.« **** – Jyllandsposten »Tankevækkende debutroman reflekterer over kærlighedens natur og vores forhold til teknologien. Jeg blev yderst positivt overrasket over ’Hundehjerte’, som ramte mig lige i hjertekulen. « Litteratursiden.dk »Dens kærlighedstema er både stærkt og vedkommende« – Fyens Stifttidende Elin Arenfelt stoler ikke på mennesker. Hun foretrækker dyr. Derfor har hun skrevet ph.d. om de positive effekter, fysiske såvel som psykiske, af at have et kæledyr. Da kendis-iværksætteren Asger Holmblad en dag opsøger hende og beder om hjælp til udviklingen af en virkelighedstro robothund, frastøder tanken hende. Alligevel overtales hun til at indgå et samarbejde, og da hunderobotten, kaldet Leia, flytter ind i hendes lejlighed, lader Elin sig charmere af dens hengivenhed. Arbejdet fører Elin og Asger til USA i jagten på den helt rigtige investor. Landet er præget af splittelse og sporadiske terrorangreb efter at Donald Trump er død i en ulykke. Mens uroen ulmer, arbejder Elin fra en lejlighed i Brooklyn på at finpudse robottens adfærd, så den ikke kan skelnes fra en levende hund, og langsomt vinder den hendes hjerte. Et indbrud bringer hendei kontakt med overboen Shanay, der umiddelbart er Elins modsætning. Shanay er udadvendt og politisk aktiv, og med sin kæreste Emanuel laver hun happenings for at skabe opmærksomhed om sortes rettigheder og søsterens uretfærdige død. Uden at de egentlig ønsker det, knytterElin og Shanay et tæt bånd, og de opdager, at de finder styrke og glæde i hinandens selskab. Dødvandet i amerikansk politik får en brat ende, da Trumps datter Ivanka stiller op til præsidentposten med løfter om at kolonisere Månen. En politisk happening får uventede følger, og mens New Yorks gader eksploderer i vold, finder de to kvinder og robothunden en vej frem sammen. Hundehjerte er en spændingsroman om det følsomme menneske i en verden af i morgen. »Handlingseksplosion« – Weekendavisen »Kløvedal skriver et godt og fortættet bud på en fremtid, der ligger lige om hjørnet.« – Bogblogger.dk »Hundehjerte stiller en lang række interessante spørgsmål, der bliver ved med at snurre rundt efter endt læsning.« – Gyseren.dk »Hundehjerte” er en mere end godkendt debut fra Gurli Marie Kløvedal.« **** – Bogrummet.dk »Gurli Marie Kløvedal har skabt en meget læseværdig debut bog som efterlader et stort indtryk hos læseren.« ********* – Bookeater.dk

En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år. Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen. Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.

Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. 

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

Jyllands-Posten:

En mammutroman, der blidt og melankolsk udfolder en bølgende slægtshistorie (…) Hvor Ørntofts tidligere udgivelser er jeg-centrerede, tager han nu livtag med slægtsromanen. (…) noget af det imponerende ved Jordisk er, at den – en udfordring for den slags forgrenede kollektivfortællinger – fremstiller de mange karakterer med nysgerrighed, troværdighed og intensitet. (…) ambitiøs roman.

Berlingske:

Svimlende suveræn (…)  en original slægtsroman, der skildrer tiden fra 1967 og ud i fremtiden til 2036. De fem knivskarpe miniromaner bobler af fortælleglæde og undersøger kærligheden, tilgivelse og menneskehedens evolutions-og kulturhistorie helt tilbage til universets oprindelse. Intet mindre. (…)

Politiken.

Stor og fængende romankunst fra økokatastrofens tidsalder (…) Ørntoft har skrevet en roman, der får mig til at genforelske mig i romangenren og det, den kan, samtidig med at jeg under læsningen har tænkt, at den måske lige så meget er en tv-serie som en roman. Nogen burde i hvert fald straks sikre sig rettighederne til at lave en tv-serie ud af den, for de får et skønt persongalleri serveret og en historie om den vestlige økonomis udvikling (…)

Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen. Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner. I ‘Drømmetiggere og hurtige sko’ skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens. En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede. Romanen er Daniel Tafdrups debut.

Den danske fotograf og journalist Jacob Riis (1849-1914) udvandrede i 1870 til Amerika. Efter flere års flakken rundt blandt de fattigste i samfundet fik han et job på avisen New York Tribune. Hans liv blandt de laveste i samfundet mærkede alle dage hans journalistik, og hans fotografier var med til at sætte fokus på en hidtil overset samfundsklasse.

Louis Pio (1841-1894) var ræverød socialist og grundlæggeren af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Hans kamp for arbejderklassen i Danmark skaffede ham mange fjender, og gennemførelsen af et folkemøde for arbejderbevægelsen resulterede i fængselsstraf for både ham og hans fæller. Efter tre år i fængsel udvandrede han i 1877 til Amerika, hvor han fortsatte sit arbejde for fagbevægelsen.

Jane Addams (1860-1935), filantrop, kvinderetsforkæmper og vinder af Nobels fredspris i 1931, blev født ind i velstand, men allerede i sin ungdom fik hun øjnene op for det usle liv, underklassens kvinder levede. Hendes kamp for reformation af systemet, især blandt kvinder og børn, gjorde hende til forbillede for det moderne sociale arbejde.

Hjørdis Varmer fortæller i romanbiografien "De ville det bedste" om tre forskellige menneskeskæbner, hvis liv blev formet af den sociale uretfærdighed og sønderknusende fattigdom, de mødte. Bogen tegner et stærk billede af en tid under store politiske og sociale omvæltninger.

Forholdet mellem Saudi Arabien og Iran er spændt til bristepunktet. Et hadefuldt forhold mellem de to lande har eksisteret i 1400 år og har sit udspring i religionen, for når den ene part er Sunny og den anden Shia, så kan så forskellige fortolkninger af Koranen kun føre til konflikt. Nu forværres det indbyrdes forhold, for Iran har udviklet et nyt forsvarsvåben, en dronebåret mini­bombe med stor sprængkraft, og denne bombe skal forhindre fjendtlige lande i at sende fly eller skibe ind i Iran. En uacceptabel provokation, sådan fortolkes forsvarsvåbnet i Riyadh. Saudiske spioner sendes ind i fjende­land, og der bæres ved til det ulmende bål.