Søgeresultater: 5

I fjerde og sidste bind af "Byens spor", Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan.

En realistisk og direkte roman. Bogen skildrer det sammenhold, der er mellem mennesker i medgang og modgang. Den har fokus på personer i omvæltningsperioder, hvad enten det drejer sig om skilsmisse, job eller det at være forretningsdrivende. Shampoo er ærlig og tør en masse, men den har også et hjerte.

I en park i en vesteuropæisk storby finder nogle kvinder en halvdød mand i en trenchcoat. Manden hænger med hovedet nedad. Det er Abel Nema. Det siges at han er et sproggeni der behersker ti sprog til perfektion. Men hvad hjælper det når han er ude af stand med at kommunikere med andre mennesker? Forfatteren Terézia Mora fik i 2018 den store tyske Georg Büchner-pris.

Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig. Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Østjyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted. Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist. Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler. Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortid.

Josefine Graakjær Nielsens digtsamling Jeg savner dit døde hår er en skriftmontage; stof organiseret i åbne sætninger. Digteren er ikke til stede - er ikke et unikum men en samplende og samlende instans, der skriver en kollektivitet frem gennem brudstykker af samtaler. De forskellige spor rummer fragmenterede bevidsthedsstrømme om byen, familien, den elskede, de intellektuelle og de psykisk udfordrede. Det er en skrift, som konstant begynder, men ikke ender, går i stå, tages op igen, eller kun består af onelinere. En poetisk collage af sætninger, som et folkeligt oprør mod en på overfladen aldrig tøvende, neoliberal identitetsproduktion. Et oprør mod sammenhæng, overflade, ensretning. Jeg savner dit døde hår er Josefine Graakjær Nielsens tredje udgivelse, og indeholder tegninger og grafiske værker af Kaspar Bonnén & Morten Schelde.