Søgeresultater: 18

De to kvinder, Alina og Masja, er på samme stue på fødeafdelingen, og de føder side om side. Alina er netop blevet forladt af sin forlovede, og Masja dør under fødslen. For at sikre en bedre fremtid for sin søn bytter Alina om på de to drengebørn. Men på sygehuset i Moskva er hun ikke alene om at handle ekstremt: Børn sælges, købes og kidnappes for et godt ord. Ombytningen leder til en hæsblæsende forvekslingskomedie, en blanding af absurd sæbeopera og burlesk samfundssatire – og Ljudmila Petrusjevskajas nye roman er et slående portræt af hverdagen i sin mest absurde form i kølvandet på Sovjetunionens fald. Ljudmila Petrusjevskaja har her skrevet et burlesk familiedrama, der ikke sådan lader sig opsummere. Men som også er svær at lægge fra sig, både mens det læses, og når værket ender i reolen igen, hvor det vil stå som et vidnesbyrd på en russisk nutid, der sidder fast i fortidens synder.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

Kyrie Lex handler om slaget ved Chira - leș i Transsylvanien i 1068. Flavia Teocs fortælling kredser om tre geografiske områder og én eneste begivenhed, som foregik i bjergene ved Cserhalom. De tre områder er Transsylvanien, Byzantium og Jylland omkring år 1000, i en tid hvor Aros (i dag Aarhus) var beskrevet som vikingernes hjemsted. Kyrie Lex er ikke en historiebog, men en fiktionalisering af slaget og en bog, der kombinerer historisk fakta med stærke personskildringer og dragende fortælling. Den veksler mellem tiden omkring slaget ved Chiraleș, som det tager sig ud i nutiden, og tiden efter det kommunistiske diktatorstyre.

Dramatisk og eksotisk roman På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer. I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman. Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80.

”Natascha Wodin er ekspert i mennesker, som ikke ankommer nogen steder […] Et indfølende og på ingen måder sentimentalt portræt af en dybt rastløs kvinde.” Profil, 15. august 2021. ”Så fantastisk, at man ikke kan andet end overgive sig til denne kvindeskæbne.” Ariane Heimbach, Brigitte, 13. oktober 2021. ”Natascha Wodins roman Nastjas tårer er et poetisk og meget rørende portræt af en kvinde, som kæmper videre selv efter hun for længst har tabt.” Katja Eßbach, NDR Kultur , 18. August 2021 Året er 1992, da Nastja i desperation over sin håbløse økonomiske situation forlader sin stilling som ledende ingeniør i Kyiv og stiger på toget til Berlin. I den tyske hovedstad begynder Nastja at gøre rent hos romanens fortæller, som også netop er flyttet til Berlin. Der opstår et nært, men ikke uproblematisk venskab mellem de to midaldrende kvinder. Det russiske sprog er den største fællesnævner i forholdet, men relationen er også præget af stærke kulturelle forskelle. Rygtet om den pålidelige og dygtige rengøringshjælp spreder sig hurtigt, og Nastja tjener snart så meget, at hun hver måned kan sende penge retur til familie og venner i Ukraine. Nastjas tårer handler om kultursammenstød, om mødet mellem øst og vest. Men det er også en fortælling om venskab, om hjemløshed og om kærlighed og afsavn. Wodin tegner et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, der aldrig giver op – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.

En mystisk bølge hærger et campusområde og får flere studerende til at begå selvmord. En kvinde udsendt på mission til Mars reflekterer over sit liv på Jorden og længes tilbage. En kannibal er på fri fod i Paris, samtidig med at et ungt par er på narkorelateret forretningsrejse i byen. En pige forfølges af Øjet, mens hendes religiøse og dominerende mor strammer grebet om hende. Med de otte fortællinger i novellesamlingen, VORES DØDE VERDEN, tager Liliana Colanzi læseren med ind i et science fiction-lignende univers, hvor grænsen mellem det realistiske og det fantastiske udviskes. Den oprindelige bolivianske kultur er til stede i alle fortællingerne og giver et indblik i minoriteters vilkår, sygdom og død og ikke mindst religion og overtro.

På flugt mod nord udspiller sig i Norden. Hvor det præcist er, fremgår ikke tydeligt, bortset fra en indgående beskrivelse af samernes land. Læseren gelejdes ind i et næsten mytologisk, nordisk miljø med ensomme godser, svage kvinder, stærke mænd og en hundredårig oldemor, der lever afsides på et loftkammer. Flugt mod nord er Klaus Manns første roman skrevet i eksil. Som litteraturens enfant terrible blev Klaus Mann repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. I Flugt mod nord skildrer han sin heltinde Johannas skæbne med indføling og sympati. Hun er splittet imellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik. Det meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur.

En stationsby i Vestjylland danner baggrund for minder om alt fra skrigende soldater og en blotter til barnets sanselige leg med ler. I barnets åbenbarende verden er alle oplevelser, alle møder med verden, lige markante og mærkbare. Birgit Filskovs kortroman, Et lille stykke glas, er en drømmeagtig erindring om livet på landet, og om alle de både stille og støjende eksistenser og begivenheder, der ligger i hi i fortidens hule. Beskrivelserne er simple, svævende og smukke, og med et følsomt øje griber Filskov fat i selve sansningen som oplevelse, der bliver lige så vigtig som det sansede.

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven. Pelargonie er en billedrig og original debutroman, der på fornemste vis skildrer forandringens og opvækstens vilkår. Det er en opvækstroman uden handling. I et nostalgisk tilbageblik tilbage på barndommen må den unge mand stille sig selv spørgsmålet: Har en dreng, der forsvinder, stadigvæk et navn? "Her er hverdagens objekter og hændelser beskrevet med følsomhed og kærlighed. Bogen fremstår som åbenhjertig, men samtidig gådefuld. Vi kommer tæt på en roman, der ikke som det første vil «blive set», men blive læst." - FORLAGSLIV.

Det starter i Berlin, april 1945, på Hitlers 56 års fødselsdag, mens byen bombes og Føreren udsteder sine sidste ordrer for at forsvare Det Tredje Rige. Det nye testamente er en roman om mennesket på kanten af historien, litteraturen og det 20. århundrede. Som fotograf, forfatter og litterær karakter, raser Lukas Landberg gennem et europæisk hybrideventyr i jagten på Hitlers dagbøger. Det nye testamente er Stig Sæterbakkens anden roman, og er uden tvivl en af hans mest kompromisløse, eksperimenterende og ambitiøse værker, som han satte sig for at skrive. Et vidnesbyrd om et norsk forfatterskab, der i sin eftertid bliver svært at glemme, og som skaber røre længe efter sidste sætning. Stig Sæterbakken debuterede som forfatter, da han var kun 18 år gammel, med digtsamlingen Flytende paraplyer, mens han stadig var elev på Lillehammer Gymnasium. I 1991 udgav Sæterbakken sin første roman, Incubus, efterfulgt af Det nye testamente i 1993. Sæterbakken har skrevet adskillige romaner og essays gennem sit virke. På dansk foreligger Der, hvor jeg tænker, er alting mørkt, de to første bøger i S-trilogien, Selvbeherskelse og Siamesisk, samt hans sidste roman, Gennem natten. Sæterbakken begik selvmord i 2012.

Familien Petrov i og omkring influenzaen er en ny russisk roman af Aleksej Salnikov, som netop er blevet filmatiseret og udtaget til Cannes. Influenzaen har op til nytår ramt Jekaterinburg og familien Petrov, en ganske almindelig familie med arbejde, indkøb, skole, madlavning, diskussioner om skærmtid, fjernsynsprogrammer osv. Hverdagens rutiner og influenzaen støder sammen i en fortælling om Rusland før og nu, om drømme og håb, om kærlighed og galskab, om skæbnens uransagelige veje. Hvad er virkelighed og hvad er febervildelse? Hvor går skillelinjen mellem det normale og det gale? Aleksej Salnikov (1978) er født i Tartu, Estonia. Siden hans tidlige barndom har han levet i den Urale region, mellem østeuropa og den vestlige side med den siberiske jernbane som bagtæppe. Han flyttede til Yekaterinburg i 2005, hvor romanen Petrov-familien i og omkring influenzaen foregår. Han har arbejdet som operatør, mekaniker, vagt, blikkenslager og senere freelance-journalist. Han har foruden romanfiktionen udgivet adskillige digtsamlinger. Aleksej Salnikov har modtaget the National Bestseller Prize, New Literature Award (NOS) og nåede til finalen i den største nationale litteraturpris, The Big Book Award. Hans prosa er allerede solgt til 8 lande.