Søgeresultater: 10

Efter fem lange år er tredje verdenskrig forbi, og oberst Geryt van Groote kan begynde den lange rejse fra det østlige Asien hjem til den lille landsby i Belgien, hvor han håber, hans familie stadig venter på ham. Men det bliver en længere rejse, end han forestiller sig på forhånd, og der er mange forhindringer undervejs. For det første er det sin sag at bevæge sig gennem et landskab, der for største delens vedkommende er en radioaktiv ødemark. For det andet må han gang på gang tage stilling til de overlevende grup-per af mennesker, han møder undervejs, og som anlægger vidt forskellige strategier for hvordan de skal komme videre. Undervejs går det op for ham, at det også er hans egen medskyld i krigens rædsler, han må forholde sig til. Og det er ikke let. For hvem har løsningen, når verden ligger i ruiner? Er det landsbyboerne der afviser al teknologi – selv den der kan hjælpe dem til at overleve? Eller er det forretningsmanden, der vil flygte til Mars med en gruppe særligt udvalgte? Eller nogle helt andre? For at blive klog på det, må Geryt samtidig blive klog på sig selv.

Med kæmpestore undervandsfabrikker er såvel amerikanere som sovjetrussere gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på havbunden. Bogen følger den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Da man mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der tvivl om man skal søge at bringe fabrikken i sikkerhed, eller hævne sig på de sovjetiske kollegaer.

Den gode smed Ole Hestsko får travlt, da et rumfartøj lander med fire rejsende fra Mars, som ønsker at studere Jorden. På deres egen planet er klimaet løbet af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her. Det viser sig dog vanskeligere end som så, hvilket smeden må sande efter en rundtur til klodens magthavere. Samtidig stiller marsboerne spørgsmål om menneskenes opførsel.

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning. Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.

Både USA's og Sovjets ledere vil bløde den kolde krig op, da en provokation fra Kina får de to landes automatiserede våbensystemer til at begynde en atomkrig. I ruinerne af New York samles en lille flok overlevende, som beslutter at bruge deres sidste tid på at redde verden fra den sikre undergang. Som Gruppe Lilleput kæmper de sig gennem ødemarken i kamp for freden.

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig? Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje. Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår. Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Videnskabsmanden Howard Smith må se sit arbejde med at frembringe nye energikilder beslaglagt af militæret, og da S-bomben bliver smidt over Europa, forvandles kontinentet til en radioaktiv ødemark. Han beder om at blive sat ned i det radioaktive landskab, og finder en lille by, der har undgået ildstormen. Da han møder en kvinde og hun bliver gravid, vokser frygten for mutationer.

Et stykke ude i fremtiden har menneskene skabt et Utopia, hvor man frit kan bruge tiden som man vil, og hvor materielle mangler er udryddet. I byen San Ysabel samles folk fra hele verden for at studere og filosofere. En af dem er Esau, der er kæreste med Vega. Men Vega har en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en klon, et resultat af genetiske eksperimenter på øen Cap Sheba. Hun og hendes søstre og brødre er monstre skabt for at etablere Utopia – men de mennesker der nyder godt af deres indsats, vil ikke længere kendes ved dem. Og så må Esau ud i en kamp, der vil lægge en verden i grus. En af verdens første romaner om gensplejsningens risici.

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe, og etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen imidlertid desperat; men kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om kolonien dermed er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

Niels E. Nielsen er et interessant bekendtskab. En stor del af hans noveller bringer læseren til at tænke på Asimov, Clarke og ikke mindst Ray Bradbury. Hvis du kan lide 50er historier er du absolut ikke snydt med denne komplette samling af Niels E. Nielsnes science fiction-noveller. Tooghalvtreds noveller i alt i de to bind heraf har nitten aldrig været udgivet i bogform før, og af disse har en kun været udgivet på svensk og syv har aldrig før været trykt overhovedet, og det er absolut ikke de dårligste, markedet har blot skiftet op og ned. Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. Hovedparten af hans produktion lå i halvtredsernes anden halvdel, hvor han med flid kombinerede inspirationen fra den amerikanske version af genren med den europæiske traditions forkærlighed for satire og samfundskritik. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser!11 De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet. Det andet bind rummer bl.a. historien om hvordan en lille gruppe mennesker flygter til det sunkne Atlantis for at undgå en atomkrig. Derudover præsenteres læseren bl.a. for tænkende aviser, evigt vagabonderende bilister, menneskelignende robotter, tidsrejsende tiggermunke.