Søgeresultater: 33

Spændingsroman om en kritisk udvikling i en ikke så fjern fremtid.

Han var 14 år, da søvnen blev hans værste fjende. En mørk og uforudsigelig trussel, han lærte at frygte på samme måde, som andre frygtede døden. I kølvandet på 2. verdenskrig rammes Jorden af en virus fra rummet. En håndfuld af de overlevende udvikler ekstraordinære kræfter. Nogle bliver esser – velsignet med overmenneskelige mentale og fysiske evner. Andre bliver jokere – forbandet med bizarre misdannelser i krop og sind. Nogle bruger deres kræfter i menneskehedens tjeneste. Andre i ondskabens. Wild Cards er deres historie. Dette er første del af bind 1 i serien Wild Cards.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Verden krakelerer. Det er ikke kun vejret, der raser, og isen, der slår sprækker. Mellem individer, befolkningsgrupper og ideologier opstår revner, som vokser til uoverstigelige kløfter. Forandringen spreder sig som et usynligt kaos i det velordnede samfund. Som katastrofer så store og ubegribelige, at der kun er mulighed for at flygte, fornægte eller at overgive sig. I ‘Ord har hærget’ bliver alt forsøgt. Mennesker søger tilflugt bag høje mure eller på idylliske ferieøer. Nogle tilpasser sig i hverdagens fortrængninger. Andre tager afstand fra fortidens rædsler, men kommer derved til at varsle begyndelsen på nye mareridt. I denne novellesamling præsenterer Gudrun Østergaard læseren for glimt af en foruroligende sandsynlig fremtid. Der er fremtidssyner af en verden dækket af hav og permafrost. Der er ildevarslende beretninger om et genkendeligt Danmark, hvor censur, fascisme og racehad lurer under overfladen. Novellerne tager læseren med på en orwelliansk færd, hvor der ikke findes nogen lette svar.

I 1927 bliver den 29-årige Anthony Rogers spærret inde i en sammenstyrtet mine, hvor en atmosfære af radioaktive gasser sender ham i en præserverende dvale. Her ligger han, indtil en forskydning i jordlagene lukker gasserne ud og vækker ham i 2419. I 2419 er verden et meget anderledes sted. Mongolerne er teknologisk overlegne og har verdensherredømmet efter en stor og ødelæggende verdenskrig, og de udøver deres magt med hård og destruktiv hånd. Amerikanerne er reduceret til mere eller mindre primitive stammer, der overlever i de store skove, med en lille smule teknologi. Her fører de guerillakrig mod besættelsesmagten og planlægger den dag, de kan besejre mongolerne og smide dem ud af deres land. Midt i denne krigshærgede verden, skal Rogers nu forsøge at overleve og opbygge et nyt liv. Måske kan noget af den viden om Første Verdenskrig, han har med sig fra 1927, bruges til at besejre mongolerne? For første gang på dansk, præsenteres her den første af de to romaner bag Buck Rogers in the 25th Century.

Et elskende par bliver sat på en prøve, der går langt over deres forstand.

Charlie driver gennem livet og holder sig langt væk fra et fuldtidsarbejde, men er forelsket i Miranda, en dygtig studerende der må leve med en frygtelig hemmelighed. Da Charlie en dag kommer til penge, køber han Adam, et af de første syntetiske mennesker, og designer – med Mirandas hjælp – hans personlighed. Det næsten fuldendte menneske, der kommer ud af dette eksperiment, er en smuk, stærk og klog mand. Det varer ikke længe, før de tre er viklet ind i et trekantsdrama, der kaster dem ud i store moralske problemer.

Romanen stiller spørgsmålet, om en maskine kan forstå menneskehjertet – eller om det er vores forståelse, der er mangelfuld.

Gennem tårer, frygt og smerte rakte Tachyon ud efter Bannisters sind og fik fat … lige i tide til at mærke ham trykke på aftrækkeren og krympe sig, som pistolen jog tilbage ved skuddet. I kølvandet på 2. verdenskrig rammes Jorden af en virus fra rummet. En håndfuld af de overlevende udvikler ekstraordinære kræfter. Nogle bliver esser – velsignet med overmenneskelige mentale og fysiske evner. Andre bliver jokere – forbandet med bizarre misdannelser i krop og sind. Nogle bruger deres kræfter i menneskehedens tjeneste. Andre i ondskabens. Wild Cards er deres historie. Dette er anden del af bind 1 i serien Wild Cards.

Foran flaget (1896) handler om truslen fra et nyt supervåben og udgør en tidlig, litterær forudsigelse af tilstande, som verden kom til at kende halvtreds år senere og stadig lever med i dag. Bogens videnskabsmand og opfinder, Thomas Roch, har sit forbillede i en virkelig person, François Eugène Turpin (1848-1927), en fransk kemiker, der hovedsagelig arbejdede med udvikling af eksplosiver. Et nyt sprængstof baseret på pikrinsyre blev patenteret i 1885 og taget i brug af den franske regering i 1887 under navnet melanit. Efter at være blevet anklaget for at have solgt sin opfindelse til Det tyske Kejserrige blev Eugène Turpin idømt fængselsstraf. Han blev dog benådet i 1893 efter en kampagne iværksat af dagbladet Le petit journal. Han anlagde derefter sag mod Jules Verne for ærekrænkelse, fordi han havde ladet sig inspirere af sagen mod Eugène Turpin til en af sine hovedpersoner i romanen Foran Flaget.

46 lysår fra Jorden har astronomer opdaget en, formodet, beboelig måne – Coyote – i kredsløb om en gaskæmpe. Amerikas Forenede Republiks totalitære regering ser en mulighed for at skabe sig et historisk monument ved at kolonisere Coyote og sætter nationens økonomi over styr for at konstruere menneskehedens første stjerneskib. Besætningen og kolonisterne er udvalgt blandt Frihedspartiets mest trofaste medlemmer, dog har skibets kaptajn andre planer. Men er det overhovedet muligt at kapre et stærkt bevogtet rumskib? Og kan utrænede kolonister overleve i en ukendt vildmark, så langt fra resten af menneskeheden, at den lige så godt kunne være ikkeeksisterende? Den Hugo Award-vindende forfatter Allen M. Steele fortæller med serien om Coyote en medrivende og fascinerende historie om menneskehedens første store spring ud i universet. Coyote er første bind i trilogien.

Howard Philips Lovecraft (1890-1937) er amerikansk horrorlitteraturs største navn mellem Edgar Allan Poe og Stephen King. I sin levetid opnåede han kun meget begrænset udbredelse, men senere har hans særegne, intense skrivestil og ofte kontroversielle verdensbillede fået kolossal indflydelse inden for både litteratur, fra Stephen King til Michel Houellebecq, film, tegneserier, rollespil, computerspil og musik, fra Metallica til Deadmau5. Dette bind fortsætter udgivelsen af Lovecrafts samlede fortællinger og fører forfatterskabet frem fra dets definerende midterperiode, der er udgivet i bindet Cthulhu kalder. Fortællinger 1926-1928, til forfatterskabets – og Lovecrafts livs – afslutning. I disse noveller udbygger Lovecraft sine mytologier med sin store interesse for naturvidenskab og aktuelle begivenheder, så der knyttes tråde både bagud til for længst forsvundne civilisationer befolket med afklarede væsner fra det ydre rum og frem til nutidige monstrøsiteter, der befolker de fiktive regioner i New England omkring den sagnomspundne Miskatonic-flod og byen Arkham.

Paul Annendale har taget sine to små børn og sin kæreste Jenny med til den lille bjerglandsby Black River i New England for at holde ferie. Men de opdager hurtigt, at der er noget helt galt i den lille by, hvor indbyggerne opfører sig, som var de fra forstanden. Hvad ingen ved er, at byens indbyggere er blevet brugt som forsøgskaniner i et projekt, der går ud på at fratage mennesker deres frie vilje. Bag projektet står en gruppe kyniske, magtbegærlige pengemænd, som ikke har tænkt sig at lade sig standse af noget. Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

De fem science fiction-noveller i Technomania udspiller sig i den nære eller lidt fjernere fremtid og holder sig inden for forholdsvis realistiske spor. Novellerne tager afsæt i teknologiske og medicinske landvindinger, som allerede i dag synes at være inden for rækkevidde. Andre fænomener i bogen er mere fremmedartede for dagens samfund, men kan ikke teoretisk afvises. Novellerne fører læseren gennem forskellige miljøer, hvor der bl.a. optræder robotter, minidroner, avancerede skærme, alskens automatiseringer og ikke mindst forskellige former for bearbejdelse af tanker, hukommelse, sanser og bevidsthed samt kropsforbedringer og livsforlængelse på godt og ondt. Novellerne berører også normer og opfattelser, som ikke er hverdagskost i nutidens samfund, og flere gisninger om den globale udvikling. Stilen læner sig i retning af det underfundige med filosofiske undertoner. Uddrag af bogen På vej hjem fra møbelfabrikken kom han somme tider ud for, at en bus blev tømt for mennesker ved næste stoppested, hvis en hveps havde forvildet sig ind i den. Passagererne ikke bare viftede, de fægtede med både arme og ben ude på gaden, da de troede sig forfulgt af de små skabninger. Myndighederne talte om en psykisk epidemi, en omsiggribende fobi, og roden til dette onde, skulle naturligvis søges i udlandet. Der måtte være tale om en hallucinatorisk virkende, syntetisk skabt virus eller dumping af genmanipulerede frø, som var blevet optaget i fødekæden. Mistanken rettede sig især mod rismarkerne. Der var konstateret deforme korn i stor stil. Myndighederne var ved at undersøge sagen nøje. Samtidig kommanderede man befolkningen til at udvise disciplin og pligtfølelse og fortsætte dagligdagen som hidtil, det vil sige før epidemien brød ud. Folk flygtede stadig fra insekterne. Om forfatteren Kim Foss indledte sit forfatterskab tidligt med en lang række bidrag til lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden fulgte udgivelse af både digtsamlinger, noveller og romaner. Undervejs fandt flere noveller vej til antologier, dels Nordiske Noveller i 1990’erne, dels Science Fiction Cirklens årlige antologi, Under Overfladen. Dette inspirerede til yderligere fordybelse i science fiction. Resultatet er bogen Technomania, hans første selvstændige udgivelse inden for genren.