Søgeresultater: 16

Otte år efter sin kone og søns død i en bilulykke sidder arkæolog John W. Archer modløs tilbage, da han overraskende bliver kontaktet af en tidligere kollega. Et gådefuldt fund er gjort i Colombias regnskov. Han samler på kollegaens opfordring et hold og drager af sted, men de er uforberedte på den modstand, der mobiliseres fra flere fronter.

De fem science fiction-noveller i Technomania udspiller sig i den nære eller lidt fjernere fremtid og holder sig inden for forholdsvis realistiske spor. Novellerne tager afsæt i teknologiske og medicinske landvindinger, som allerede i dag synes at være inden for rækkevidde. Andre fænomener i bogen er mere fremmedartede for dagens samfund, men kan ikke teoretisk afvises. Novellerne fører læseren gennem forskellige miljøer, hvor der bl.a. optræder robotter, minidroner, avancerede skærme, alskens automatiseringer og ikke mindst forskellige former for bearbejdelse af tanker, hukommelse, sanser og bevidsthed samt kropsforbedringer og livsforlængelse på godt og ondt. Novellerne berører også normer og opfattelser, som ikke er hverdagskost i nutidens samfund, og flere gisninger om den globale udvikling. Stilen læner sig i retning af det underfundige med filosofiske undertoner. Uddrag af bogen På vej hjem fra møbelfabrikken kom han somme tider ud for, at en bus blev tømt for mennesker ved næste stoppested, hvis en hveps havde forvildet sig ind i den. Passagererne ikke bare viftede, de fægtede med både arme og ben ude på gaden, da de troede sig forfulgt af de små skabninger. Myndighederne talte om en psykisk epidemi, en omsiggribende fobi, og roden til dette onde, skulle naturligvis søges i udlandet. Der måtte være tale om en hallucinatorisk virkende, syntetisk skabt virus eller dumping af genmanipulerede frø, som var blevet optaget i fødekæden. Mistanken rettede sig især mod rismarkerne. Der var konstateret deforme korn i stor stil. Myndighederne var ved at undersøge sagen nøje. Samtidig kommanderede man befolkningen til at udvise disciplin og pligtfølelse og fortsætte dagligdagen som hidtil, det vil sige før epidemien brød ud. Folk flygtede stadig fra insekterne. Om forfatteren Kim Foss indledte sit forfatterskab tidligt med en lang række bidrag til lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden fulgte udgivelse af både digtsamlinger, noveller og romaner. Undervejs fandt flere noveller vej til antologier, dels Nordiske Noveller i 1990’erne, dels Science Fiction Cirklens årlige antologi, Under Overfladen. Dette inspirerede til yderligere fordybelse i science fiction. Resultatet er bogen Technomania, hans første selvstændige udgivelse inden for genren.

Nu er vi nået til attende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Hvad gør vi, når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelunivers, sker der så noget med vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter er hårdt arbejdsomt liv? Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse? Det er blot nogle af de ting, du kan få svar på i denne antologi. I år har vi i øvrigt både noveller, der omhandler brug af AI, samt en novelle der, med lidt støtte, er skrevet af en AI. Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år. Indhold: Richard Ipsen: Kuplen ved Svenskehavn Karen Skovmand: Hypnotisøren Irene Scharbau: Vaporizers Jasmin Hansen: Brevet Katrine Williams: Skæbnedage på Føniksøen Lars Behn: Nyfar Helene Toksværd: Svinets tidsalder Trine Jakobsen: Wabi Sabi Mia Lena Engebretsen: Begyndelsesdagen - Den afgørende prøve Flemming Johansen: Origotid Kenneth Krabat og the chatbot calling itself Kathryn Peterson: Frugt fra Hawaii v.11 [baseret på Hawaiian fruit v.7] Glen Stihmøe: Styrtløb Torben Magnild Husum: Raias søn Emilie Søndergaard: Drømmen om frihed Henrik Neergaard: Afveje i sneen Tobias Backman: Mere menneske end menneske Mette Lindstrøm: Verden 2.0 Cecilie Buur Larsen: Kunsttyven Daniel Norén Tegner: Mord i SkyCity® Thomas Nis Westergaard: Se, fremtiden er lys Jakob Alexander Brahm: Sort sfære Mikala Rosenkilde: Amazing Friends Maria Aagaard: Åndenød Dmitri Burdykin: En tilståelsessag Jakob Emiliussen: Mormor og morfar

I en fremtidsverden er menneskene opdelt i tre klasser, garkerne, der sidder på magten, plebberne, der tager sig af alt forefaldende arbejde, og toflerne, der ikke kan få arbejde, men bliver betalt for at være forbrugere, så økonomien kan køre rundt. Uden for disse grupper står robotterne og de utilpassede, der har fundet et fristed i de store skove.

I 1927 bliver den 29-årige Anthony Rogers spærret inde i en sammenstyrtet mine, hvor en atmosfære af radioaktive gasser sender ham i en præserverende dvale. Her ligger han, indtil en forskydning i jordlagene lukker gasserne ud og vækker ham i 2419. I 2419 er verden et meget anderledes sted. Mongolerne er teknologisk overlegne og har verdensherredømmet efter en stor og ødelæggende verdenskrig, og de udøver deres magt med hård og destruktiv hånd. Amerikanerne er reduceret til mere eller mindre primitive stammer, der overlever i de store skove, med en lille smule teknologi. Her fører de guerillakrig mod besættelsesmagten og planlægger den dag, de kan besejre mongolerne og smide dem ud af deres land. Midt i denne krigshærgede verden, skal Rogers nu forsøge at overleve og opbygge et nyt liv. Måske kan noget af den viden om Første Verdenskrig, han har med sig fra 1927, bruges til at besejre mongolerne? For første gang på dansk, præsenteres her den første af de to romaner bag Buck Rogers in the 25th Century.

Bind 2 i sci-fi-serie Tavse verdener! 

Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. For vores hovedperson Olivia Alby er fiktionsagent ikke ligefrem et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter. Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

I De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser - og samtidig jages de af både fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der har fundet vej ud i virkeligheden ...

De falske liv er andet bind i serien Tavse verdener og en del af CarlsenPuls imprintet.

Andre titler i Tavse verdener-serien:

Den usynlige krig (1)

Nu er vi nået til syttende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Er det altid godt at være klog? Hvem skal man snakke med, når man er alene på et rumskib? Findes der andet i havet end vi umiddelbart forventer? Overreagerer søgemaskiner somme tider med deres gode råd? Hvad spiser man, når planteføde er forbudt? Når man rejser til andre planeter, hvad kan man så finde? Når man benytter overlysfart, hvor ender man så? Hvornår har man virkelig brug for at komme ind i en virtuel verden? Hvad risikerer man, når man er androide-reparatør? Disse og mange andre emner behandles i årets antologi. Genren spænder vidt, og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år.

EN SANG FOR DE LEVENDE handler om blind tro på teknologiens og elektricitetens mirakler, uforudsete, givende fællesskaber og menneskers kamp for at holde på det, de mener er deres.

”En genial, hele tiden knivskarp historie om krig mellem mennesker og robotter.” The New York Times

Vi befinder os i 2054 og virtual reality er blevet en af livets kendsgerninger. Til at understøtte sansedelen af denne teknologi, er det blevet normalt at folk får indopereret implantater, der kan foretage dyb hjernestimulation efter samme koncept, som det, der i starten af århundredet blev brugt til at behandle patienter med Parkinson’s Syndrom. Da en 81-årig terminal kræftpatient myrdes på et værelse på Hotel Bella Sky, bliver vicepolitikommissær Kobani rodet ind i en sag, der sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring denne teknologi. I en elektronificeret verden, hvor alt har en IP-adresse, kan alt som bekendt også hackes, og hjerneimplantaterne er ingen undtagelse …

Klimaforandringerne er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Alt tyder på at de accelererer, og hver ny fremskrivning tegner et mere dystert billede af klodens sande fremtidige tilstand. Naturligvis er det også en problemstilling, som science fiction-forfattere arbejder med, og i øvrigt har gjort gennem mere end hundrede år. Gennem det seneste halve århundrede er der i stigende grad tale om at science fiction-litteraturen diskuterer menneskets ansvar og mulighederne for at vende udviklingen. Mange fortællinger om klimakatastrofer og tiden derefter er dystre i udsynet, og er blevet kritiseret for negativitet. Men hvis en historie for alvor skal få læseren til at tænke over sagerne, nytter det ikke noget at lade problemerne løse sig af sig selv eller ved et eller andet mirakel. De bedste klimahistorier går ikke let hen over problemernes alvor. Til gengæld bliver der i stigende grad skrevet historier, der ganske vist tager klimaproblemerne alvorligt, men også forestiller sig måder at afbøde dem eller genetablere et menneskeligt samfund efter et eventuelt sammenbrud. Her viser science fiction en af sine styrker, nemlig teknologisk opfindsomhed, forbundet med ofte barsk realisme: Ingen siger at det bliver nemt, men der er stadig muligheder, stadigt håb. Strømningen er blevet kaldt hopepunk, og denne antologi rummer både historier af denne slags og af de mere dystre. Indhold:

• Kim Stanley Robinson: Det druknede Venedig
• Mitch Sullivan: Kontoret for klimafakta
• Sam J. Miller: Kælvet
• Jean-Louis Trudel: At miste det vi ikke kan leve uden
• Daniel Thron: Barnebarns-paradokset
• Lavie Tidhar: Druknet
• Sean Williams: De nye venusboere
• Catharynne M. Valente: Fremtiden er blå
• Nicole Feldringer: Afvigere
• Camille Alexa: Drowntown
• Carrie Vaughn: Astrofili
• Pat Murphy & Paul Doherty: Fjærtfangeren
• Kathryn Blume: Verdens ottende vidunder
• Ken Liu: Meddelelser fra vuggen: Eneboeren – 48 timer i Massachusetts-havet
• Afmagt og håb: Efterord ved Niels Dalgaard
• Om forfatterne

Kunstig intelligens (A.I. - Artificial Intelligens) er datakode, der kan træffe beslutninger og udføre opgaver på egen hånd. A.I. anvendes idag til styring af verdens valutabørser, flytrafik, selvkørende biler og mængder af andre opgaver. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en A.I. kan anvendes til - og udvikle sig til. I denne roman allierer en A.I. sig med mennesket Dave, hvilket til at begynde med får katastrofale følger for Dave, men senere medfører enorme omvæltninger for hele verden ...