Søgeresultater: 47

MORGENSTJERNEN er tredje og sidste del af fortællingen om den loyale og hårdtarbejdende Darrow, der ikke skyr nogen midler for at gøre det rigtige.

Darrow ønskede intet andet end at leve i fred, men hans fjender bragte ham krig. De Gyldne forlangte hans lydighed, slog hans kone ihjel og gjorde hans folk til slaver. Men Darrow er fast besluttet på at kæmpe imod. Han har sat alt på spil for at infiltrere det Gyldne Rige. Han har overlevet kappestride blandt rigets mægtigste krigere. Han har kæmpet sig til tops i hierarkiet og ventet tålmodigt på at sætte revolutionen i gang - en revolution, som vil ødelægge hierarkiet indefra.

Serien RED RISING er en fabelagtig dystopi, som fans af THE HUNGER GAMES og GAME OF THRONES vil elske at læse!

”Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed,” siger hun. ”At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem.”
”Jeg lever for dig,” siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden. ”Du må leve for mere.”

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød – den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars’ undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. Mars har været beboelig – og beboet – i generationer af den kaste, der kalder sig de Gyldne. På Mars’ overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere.

Tiden er inde til RØD OPSTAND.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene. Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem. Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden. Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

Darrow er Rød og hører dermed til den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Hele sit liv har han arbejdet som slave i minerne under Mars’ overflade. Et arbejde som ikke bare er hårdt og farligt, men som også viste sig at være bygget på en løgn. De Røde er blevet holdt nede af samfundets top – de Gyldne – i flere århundreder, og nu er revolutionen den eneste vej til frihed.

Darrow slutter sig til en oprørsgruppe, giver sig ud for at være Gylden og skal nu infiltrere det Gyldne Rige indefra. Han er som et lam blandt ulve. Alligevel finder han venskab og respekt – endda kærlighed – blandt de Gyldne. Men han finder også en voldsom vrede blandt sine rivaler. Hvis Darrow skal gøre sig håb om at vinde den krig, som vil ændre menneskehedens skæbne, må han konfrontere det forræderi, han står overfor.

Jeg skriger, til jeg kaster sur galde og luft op. Skriger gennem hostene, der truer med at rive svælget op. Mit ansigt er vådt. Badet i tårer. Hele kroppen er i flammer, og jeg skriger i takt med smerten, der vokser. Skriger over den gule betændelse og pusset, de store blister kaster af sig. Lugten af brændt hår trænger gennem dén af bræk og sved, og jeg skriger fortsat. Sandet står op omkring mig. Sætter sig fast som små korn i svælget, og gør lyden ujævn og sønderrivende. Min hals snører sig sammen. Jeg har svært ved at få luft. Snot løber ud ad næsen på mig og rammer læberne, løber ned ad hagen og halsen. Da lyden endelig ophører, synker jeg sammen i sandet. Jeg tror, jeg skal dø. Alt er sort. Jeg kan ikke få luft. Verden er forsvundet. I en dystopisk fremtid har Grace klaret første del af Overhøringen, men chancen for at redde Berlins liv har aldrig været mindre. Og trods en fremstrakt hånd fra en uventet kant, bliver spørgsmålene kun flere end svarene. Da verden styrter sammen, må Grace gøre op med sig selv, hvem hun vil følge i jagten på frihed. For når alt kommer til alt, er der måske i virkeligheden kun ét spørgsmål: Er I virkelig værd at redde?

Dette er bind to og den dramatiske afslutning på miniserien JORDEN UNDER OS, som består af 1: "De sidste zoner" samt 2: "Den første stjerne".

Serien foregår i en uhyggelig fremtid om cirka 100 år. Der er ikke mange mennesker tilbage på Jorden, som er blevet invaderet af nogle uhyggelige eksistenser fra rummet. 

De to unge mennesker, Vega og Titan, mødte hinanden i bind 1. I starten af bind 2 har Vega sluttet sig til oprørsbevægelsen PONS. Titan bliver holdt i kort snor af sin far, præsident Star, der i al hemmelighed har bygget rumstationen Ikaros, hvortil han og samfundets øvrige spidser og deres familier skal flygte, inden de uhyggelige væsner udsletter alt liv på jorden.

Men hvad med resten af befolkningen? Og hvor er Vegas rigtige mor? Har hun fundet planeten, Goldie 22, hvor alt det onde måske stammer fra?

En medrivende og dramatisk fremtidsdystopi med to stærke unge hovedpersoner, der hver især og sammen kæmper mod et smuldrende samfundssystem, forræderiske forældre og dræbende uhyrer. De må bruge mod, beslutsomhed og kærlighed i kampen mod de onde kræfter, der forsøger at redde sig selv på bekostning af det, der er tilbage af verden.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

I denne historie bliver vores hovedperson kastet frem og tilbage mellem en by i forfald og en ø befolket af nogle ualmindelige kvinder, hvor en vil slå ham ihjel, en anden vil helst elske, og en tredje vil have ham til at udføre en mission, han ikke forstår. Og så er der Zadora, der fødte dem. Hun er sød - og almindelig.

Med kæmpestore undervandsfabrikker er såvel amerikanere som sovjetrussere gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på havbunden. Bogen følger den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Da man mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der tvivl om man skal søge at bringe fabrikken i sikkerhed, eller hævne sig på de sovjetiske kollegaer.

I antologien finder du alt indenfor science fiction du kan ønske dig. Alt fra de hårde science fiction historier, hvor science blot er fremskrevet efter forfatterens ønske, og vi så møder ???, til en ’jeg er helten’ historie, hvor du selv har muligheden for at lege helt, ved at gå fra punkt til punkt.

Den degraderede sikkerhedsofficer Oskar Leblanc sendes ud på jagt efter en gruppe undvegne genkopier, som skal bruges til reservedele for den rige overklasse.

Men snart er han selv på flugt fra sin egen mørke fortid og sikkerhedstjenesten, der ønsker at dække over hemmelige planer. Nis Jakob har begået en iskold, nervepirrende og hæsblæsende sciencefiction fortælling med inspiration fra blandt andet George Orwells "1984" og Ridley Scotts "Bladerunner" og har skabt et eksplosivt og tankevækkende brag af en fremtidsthriller.

PRESSEN SKREV: “Højspændt og hæsblæsende … fængslende og flot filmisk drive … appelererer til fantasien og den indre biografgænger.” Kulturnyt P1

"Rystende og velbegavet science fiction-gys ... en frysende, underholdende og tankevækkende thriller" BT

“Rammende og velskrevet” Information