Søgeresultater: 7

Et liv under solens lys er en kollektivroman, hvor alle historier foregår i samme dystopiske fremtid. Den skildrer et fremtidens Danmark med en korrumperet velfærdsstat styret af en kunstig intelligens kaldet Administrationen. Anders har været alene så længe, at Administrationen beslutter at tvinge ham på en date. Liva bliver efter gymnasiet Fremtidsbestemt til at dedikere sit liv til ’samfundets bedste’. Maxine vil hævne sig på Administrationen, mens Friedrich
 er en nostalgisk ordenshåndhæver. Fantine er et af de få privilegerede mennesker, hvis job det er at gøre Mars klar til beboelse, men hun må ofre mere, end hun nogensinde kunne forestille sig i jagten på et nyt hjem til menneskeheden. Nicolai Just er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur med engelsk som tilvalg. Et liv under solens lys er hans debutroman.

I byen Viduana lever mænd og kvinder helt adskilt. Opdelingen bevarer freden i en verden af kaos. Men ikke alle kan overholde grænsen mellem kønnene …

CLARA er lige fyldt 18 år og er nu tvunget til at deltage i forplantningspligten.
SILAS lever under slavelignende tilstande i mændenes kvarter. Han vil gerne ændre byen, men det kræver et ubærligt offer at få indflydelse.
EMMAs mor dør, og hun må flytte ind hos sin bedstemor, den sorte enke, som regerer Viduana med hård hånd. Men Emma skjuler en hemmelighed, der kan koste hende livet.

Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

DEN SORTE ENKES BY er første bog i trilogien RØD OG BLÅ.

Fortællingerne i Efter Yang introducerer læserne til en nær-fremtids-verden med farligt medrivende virtual-reality-spil, sociale-medie-implantater, hukommelsesprodukter og uhyggeligt intuitive robotter. Læserne får et mørkt komisk indblik i, hvor langt folk vil gå i deres afhængighed af devices, der erstatter den menneskelige erfaring. Derfor udgiver Café Monde Efter Yang: "Fortællingerne er for alle os, der er fascinerede af – og rædselsslagne for – hvad der venter os ude i horisonten."

”Tror I, hun har fået kuller?” var der en, der hviskede. Ordene nåede op til hende alligevel. Astrid stoppede på afsatsen. Hun sank. Komplekskuller. Det var en dødsdom. Indespærring fik folk til at miste forstanden. Det vidste alle. Ligesom alle vidste, at den eneste vej ud af kuller, var en frisættelse. Frygten for det udenfor har defineret livet lige så langt tilbage, Astrid kan huske. Det, og knaphed af alt fra plads til ressourcer i de hermetisk lukkede bygningskomplekser. Alle skal være nyttige og bidrage til fællesskabet. Det eneste fællesskab hun kender til, er det hun har med sine online venner. De er hinandens faste holdepunkter i en verden, der ofte kalder dem ubrugelige og derfor ikke mener, at de har ret til at eksistere. Men hvad sker der egentlig, når man frisættes? Ingen er nogensinde kommet tilbage efter at være blevet smidt ud, og det sidste, man hører fra de frisatte, er deres skrig.

Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig ødemark. Resten af England er præget af vild skov og vidtstrakte søer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens første korte del, ”Barbariets tilbagevenden”, hører vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, ”Det vilde England”, følger vi Felix Aquila, som sætter sig for at udforske den omgivende verden for at gøre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst.

De døde flød i gaderne. Det var en helt almindelig onsdag i marts. Og så alligevel ikke. Det var dén onsdag, det hele begyndte. Dér, det hele endte. Afhængig af ens personlige filosofi selvfølgelig. Du kan mene, hvad du vil – se glasset som halvfuldt eller halvtomt. I hvert fald var det dén dag, alt forandrede sig for mig og resten af menneskeheden. Det af den, der var tilbage, vel at mærke. Mit navn er SW-9935-9830. Du kan også kalde mig Grace Halley, hvis du vil. Jeg reagerer på begge. Dette er min historie. Nej, stryg det. Det er hele menneskehedens historie. For hvis jeg ikke kan være helten i min egen historie, kan jeg i det mindste være skurken i andres … I en dystopisk fremtid har de himmelske Stjerner levet iblandt os i snart ti år. De har testet vores værdi, vores evne til at overleve og, om vi overhovedet fortjener at blive flyttet til en ny planet med en ny fremtid. I år er vores sidste håb. Vil det langt om længe blive året, hvor vi beviser vores værd? Eller er mennesket dømt til undergang?

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.