En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag.
Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om.
CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE.
Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan.