Inessa tror, at hun endelig kan slappe af sammen med sin mor og sin lille søn i London, hvor de skjuler sig i en etageejendom med udsigt fra 11. sal over Richmond Park. Men den russiske mafiaboss, Mika, er på sporet af hende og en fredelig udflugt i parken ender som en menneskejagt på liv og død.
I København er Wolf også under stigende pres. Ikke nok med at han plages af sin kæreste Annas tragiske død. Mørke kræfter i den organisation, han arbejder for, vil ham til livs. Noget tyder på, at hans far, som forsvandt, da Wolf var ni år gammel, stadig er i live. Men er det ham, der trækker i de blodige tråde?