Søgeresultater: 6

Piet Maas er blevet sendt ud for at skaffe en god historie til sit blad om mordet på den irakiske oberst Arbil. Han er på jagt efter bikinipigen, som er oberstens elskerinde og det eneste vidne i sagen. Hun er forsvundet fra villaen i Schweiz, og ingen kan finde hende. Politiet vil sigte hende for mord, formiddagsaviserne vil have hendes historie, og gerningsmændene vil gerne vildlede medierne og politiet med hende. Piet Maas finder Lucia Bernardi i Sydfrankrig. Nu skal han afgøre, om han vil skrive hendes historie – det vil genoplive hans karriere, men helt sikkert også betyde hendes død – eller om han vil følge hendes snedige berigelses­planer og også sætte sig selv i fare. Eric Ambler er på toppen med En ny slags vrede. Den kombinerer satirisk udstilling af en paparazzidrevet medie­kultur med klassisk spionfortælling fyldt til randen med spænding, der får en til at holde vejret. Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

I nattoget på vej til den østrigske by Linz påtager den engelske journalist Kenton sig en tilsyneladende harmløs smugleropgave, der kan skaffe ham nogle let tjente penge. Men opgaven for mr. Sachs viser sig at være mere indviklet, end Kenton havde forestillet sig. Pludselig er han indblandet i et livsfarligt spil, der fører ham til det halvfascistiske Rumænien, hvor engelske og tyske interesser kæmper om landets rige oliereserver. Kenton kommer ad den vej i selskab med professionelle spioner, kyniske lejemordere og politiske fribyttere, som er villige til at gøre hvad som helst for penge eller en idé. Bo Tao Michaëlis i Verdens bedste krimier: ”Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.”

Tolv år efter mordet på præsidenten for en mellemamerikansk stat, ser sønnen Ernesto Castillo sig nødsaget til at udrede de økonomiske og politiske omstændigheder bag mordet. I sit eksil på de franske antiller, finder Ernesto sig ellers godt tilpas med sin tilværelse som læge, men nye oplysninger omkring faderens død væver sig ind i den aktuelle politiske situation. Snart befinder Ernesto sig i en klemt position, hvor det er svært at skelne ven fra fjende. Ernestos dagbogsoptegnelser viser sig imidlertid nyttige, da sagen tilspidses, og han må navigere i et virvar af politiske interesser.

Den unge ingeniør Nicky Marlow har brug for et job, og den slags hænger ikke på træerne i England i 1937. Så han tager gerne imod et jobtilbud hos Spartacus Maskinfabrik A/S. Jobbets eneste hage er, at han skal bo i Milano et års tid. Da Nicky taler italiensk, regner han med, at det bliver en nem opgave. Men Nicky har forregnet sig. Da han ankommer til Milano, viser det sig nemlig, at hans forgænger har været indblandet i en kedelig affære omkring international spionage – og er omkommet på en alt andet end naturlig måde. Nicky bliver hurtigt ombejlet af en uafhængig amerikaner og en pensioneret general; to personer, som har helt forskellige dagsordner. Nicky Marlow befinder sig i alt andet end fred og ingen fare. Bo Tao Michaëlis: ”Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.” Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

”Brevet med advarslen kom om mandagen, selve bomben kom om onsdagen. Det blev en travl uge.” Sådan bliver Robert Halliday, som er amerikansk skribent og tv-journalist, involveret i et væv af intriger, som han har svært ved at gennemskue. Hvorfor er det lige ham, som er udvalgt til være skribent for en tidligere fremmedlegionær, som nu er i tjeneste hos en oliesheik fra Den Persiske Golf? Oliesheiken omtaler han som ”Herskeren”. Hvilken rolle spiller Robert Hallidays erfaringer fra otte måneders indespærring i et irakisk fængsel i Bagdad som påstået CIA-agent? Robert Halliday bliver i Milano kontaktet som mellemmand i en vanskelig sag mellem NATO og ”Herskeren”, som er en temmelig utilregnelig og magtfuld arabisk leder. ”Stråmanden” fra 1981 er Eric Amblers sidste roman, og det er en raffineret politisk thriller, som stadig har aktualitet. Den beskæftiger sig med det spegede forhold mellem Vesten og den arabiske verdens olieinteresser, og den internationale terrorisme lurer i baggrunden.

Den ungarske immigrant Josef Vadassy er nok den allersidste, man ville mistænke for at være spion. Han er en selvudslettende sproglærer med fotografi som hobby. Men da gendarmerne konfiskerer en af hans filmruller, som han har indleveret til fremkaldelse i den lokale fotohandler, og derved finder billeder af top-hemmelige våben, virker beviserne mod ham meget overvældende. Den eneste måde, han kan bevise sin uskyld på, er ved selv af være den drivende kraft i afsløringen af den rigtige spion. Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?” Bo Tao Michaëlis: ”Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.”