En klient beder advokat Carsten Allingsø om at opbevare et hemmeligt testamente. Han må kun åbne det, hvis klienten dør. Da Allingsø opdager, at klienten ikke er den, han giver sig ud for at være, beslutter han sig for at åbne dokumentet. Det er ikke noget testamente. I stedet implicerer det fire personer i en alvorlig forbrydelse. En af dem er meget tæt på Allingsø.
Allingsø mistænker, at sagen kan hænge sammen med et terrorangreb, som få dage tidligere blev begået i Parken. Han tør ikke gå til politiet, før han ved, om testamentet er et forsøg på at miskreditere Allingsøs bekendte. Han forsøger i stedet selv at hitte rede i miseren. Det viser sig at være hans livs farligste plan.