Søgeresultater: 56

I anledning af Det Kongelige Teaters 100 års fødselsdag i 1974 udgav Palle Lauring bogen "Ei blot til lyst: Det Kongelige Teater 1874-1974" som en hyldest til det legendariske teater. Bogen kigger endnu længere tilbage end Det Kongelige Teaters egen historie og ser også på hele scenekunstens udvikling gennem de sidste mange hundrede år, og hvordan publikum såvel som skuespillerne selv oplever et teaterstykke.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Danmarks største ø, Sjælland, rummer langt flere spændende steder end bare hovedstaden. Palle Lauring fører os med fra Sjællands hjerte, ved Bramsnæsvig og Lejre, til Roskilde, hvor den tusindårige domkirke troner sig op over byen og op omkring Nordsjællands naturskønne egne, hvor københavnerne søger tilflugt i weekender og ferier. Til sidst går turen ned over Sydsjælland, over broen og ned til Lolland, Falster og Møn.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

I seks essays kortlægger Palle Lauring de ting, han ser som grundlæggende for problemerne i den danske kultur og selvopfattelse. Hvilken plads har Danmark i den europæiske fælleskultur? Hvad kan historien lære os om indvandring, raceforskning, selvstændig tankegang og om os selv?

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Fyns position mellem Jylland og Sjælland omgivet af Det fynske øhav har gjort øen til midtpunkt for mange kulturelle og politiske begivenheder op gennem danmarkshistorien. Palle Lauring fører os med tilbage til den grønne øs fortid og fortæller spændende anekdoter og vigtige hændelser, der har fundet sted på Fyn.

Allerede med titlen på dette bind har Palle Lauring angivet, at krige og ufred er det altdominerende træk i de år (1412–1513), der beskrives. Ved dronning Margrethes død er det nordiske unionsrige ganske vist Europas største samlede rige, men hverken geografisk eller i befolkningens indstilling er der nogen enhed. Erik af Pommern får det at mærke i de talrige fejder, han må udkæmpe bl. a. med Sverige samtidig med en tyveårig krig om Sønderjylland. Han giver op og nedlægger kronen, og efterfølgeren Christoffer af Bayern når ikke at udrette meget i sin korte regeringstid.

I forsøget på i det mindste at løse Sønderjyllands-spørgsmålet går kronen videre til grev Kristian af Oldenburg, der har arveret til Sønderjylland og Holsten, men krigene mod Sverige og uroen i Norge fortsætter dog både i hans egen og i hans søn og efterfølger kong Hans’ regeringsår. Respekten for kong Hans ødelægges ved det knusende nederlag, han lider i de dramatiske kampe i Ditmarsken, og selv om hans unge søn, den senere Kristiern den Anden, holder stillingen i Norge, er det klart, at den nordiske union ikke kan leve.

Unionskrigenes 100 år indeholder et utal af politiske intriger og forhandlinger, der aldrig bliver til noget. Palle Lauring forstår at rede de mange indviklede tråde ud og samtidig fortælle om det daglige liv i de opblomstrende købstæder, de nye universiteter, handel og søfart, så læseren får et både levende og spændende indtryk af perioden og fornemmer, at store ting er ved at ske, da kong Hans dør 1513 i Ålborg.

Forside: I Nørholm kirke, 10 km nordøst for Nibe, står en altertavle fra ca. 1500. Her ses bisp Jens Andersen Beldenak og hans våbenskjold. Han var skomagersøn fra Nørholm og har sikkert skænket tavlen. Foto: Lennart Larsen

Unionskrigene er femte, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. Ud over Unionskrigene er disse fire bind udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen.

Palle Lauring dykker ned i danmarkshistorien og fortæller om de mest spændende kvindeskikkelser, både ved hoffet og blandt den brede befolkning. Han gennemgår hele dronningerækken fra Christoffer af Bayerns Dorothea (ca. 1430-1495, som også var gift med sin mands efterfølger Christian I) op til Frederik VII‘s grevinde Danner. Rækken af ekstraordinære kvinder slutter med Thit Jensen og hendes overvældende talent, som er en historie helt for sig.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Historiefortællere har til alle tider været morsommere end historielærere… Palle Lauring er en sådan fortællerlysten historiker… Galleriet af kvinder er interessant – forskellene og personsammensætningen gør bogen til levende læsning." – Frederiksborg Amts Avis

9. bind af Palle Laurings Danmarkshistorie begynder med tiden efter Christian IV’s død. Der er stilstand i Danmark efter de tragiske krige. Frederik den Tredje er ret ukendt, indesluttet og ikke elsket. Adelen sikrer sin magt ved en streng håndfæstning, men kan ikke bruge magten.

1657 erklærer Danmark-Norge krig imod Sverige. Carl Gustav svarer med en overraskende lynkrig, der fører til panikfreden i Roskilde, hvor Sverige vinder alt dansk land øst for Øresund og store norske landskaber. Få måneder efter bryder Carl Gustav freden med et militært overfald, der ender i svensk nederlag og tilbagetog, men England, Holland og Frankrig støtter Sverige, der beholder de erobrede lande, bortset fra enkelte indrømmelser.

Efter krigen er situationen i Danmark spændt, borgerne er vakt, adelen er svækket, og Frederik III kan gennemføre enevælden. Han dør 1670.

Hans søn Christian V er friluftsmand, venlig, stærk som en bjørn, men kun jævnt begavet. I hans tid sker Griffenfelds ophøjelse og fald. I »Den skånske Krig« prøver Danmark-Norge at erobre de tabte lande tilbage. Den dansk-norske flåde er overlegen, men den svenske hær er bedst ledet, og ved fransk støtte får Sverige lov at beholde det erobrede. Hele tidsrummet er præget af krig, forberedelser til krig, og af svækkelser efter krigene. Men det er også epoken, hvor mænd som Ole Worm, Bartholinerne, Niels Stensen, Ole Rømer, Petter Dass og Thomas Kingo skriver barokkens dansk-norske kulturhistorie. 1683 sætter den unge enevælde sit smukkeste monument med Christian V’s danske lov, der 1687 følges af den norske. Perioden ender i fred, men himlen mørkner allerede igen.

Forsiden:

18. oktober 1660 blev Frederik den Tredje »arvehyldet« på slotspladsen i København. Vi har to næsten samtidige malerier af hændelsen. Morsomst og mest kendt er det, som Wolfgang Heimbach malede, så det var færdigt 1666. Det hænger på Rosenborg. Her ses et udsnit af billedet. Vi har ikke, som hollænderne, tusinder af malede skildringer af vort land i 1600-tallet. Heimbachs livlige billede er et af de få. Her ses Holmens kirke, med kanalen og dens ret elendige bolværk. Børsen (den var ikke af røde sten), og i dens forlængelse bagud ejendommen »De seks Søstre«, der først blev ødelagt i forrige århundrede. Billedet gir en henrivende skildring af det københavnske folkeliv.

Svenskekrige og enevoldsmagt er 9. bind i Palle Laurings Danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance og Christian den Fjerdes riger og lande.

I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig. Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Dette ottende bind i Palle Laurings danmarkshistorie fortæller om perioden 1588–1648, de 60 år, hvor Christian den Fjerde var konge i de danske riger.

Palle Laurings behandling af historien er ikke af den slags, der »glemmer« småfolks hverdag og livsbetingelser for at svælge i stormænds gerninger. Men alligevel gør der sig netop i denne periode noget særligt gældende.

Christian den Fjerde var utroligt aktiv. Han ville alt selv. »I Danmarks tusindårige historie har næppe noget menneske lagt et så overvældende arbejde i Danmarks øverste embede«. Det er derfor nødvendigt at forstå kongen for at forstå rigets historie.

Men Christian den Fjerde er også en af Danmarks mest spændende konger, og denne bog om ham og hans tid bliver derfor også fuld af dramaer, kampe og nederlag.

Ved sin fars død i 1588 er han kun 11 år gammel, og til den pragtfulde kroningsfest i 1596 regeres landet derfor af en formynderregering. Alligevel kan man allerede i de sidste år inden kroningen se, at der er tale om et usædvanligt aktivt ungt menneske. Han skriver talrige breve bl. a. med ordrer om de bygningsarbejder, der skulle komme til at optage ham hele hans liv (Kronborg, Frederiksborg, Børsen, Rundetårn, Rosenborg etc. etc.).

Christian den Fjerde førte krig tre gange og langtfra alt gik godt. Da han døde, var han en udslidt og skuffet mand. Hans eftermæle har svinget mellem helgenstatus og en ligegyldighed, der dog lige tillod ham evner som murermester.

Palle Laurings bud på hans karakter er nuanceret og tager hensyn til såvel personlige egenskaber som alle strømninger i tiden – samt naturligvis de folk, som omgav ham, og her er flere, meget spændende navne, bl. a.: Tycho Brahe, Jens Munk, Corfitz Ulfeldt, Kirsten Munk, Hannibal Sehested.

Forside:

Et af de kendte bygningsværker, som Christian den Fjerde satte i gang i København, Rundetårn, ses her bag Regensens tage. Det 36 m høje Rundetårn, indvendig med den særprægede sneglegang, blev færdigbygget 1642 som astronomisk observatorium. 1656 blev det sammenbygget med Trinitatis Kirke som kirketårn. Foto: Lennart Larsen

Christian den Fjerdes riger og lande er det ottende, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende danmarkshistorie. Tidligere er udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation og Dansk renæssance.

I Christian den Femtes seneste år var der stille i Danmark. Efter 1600-tallets seks krige var landet længe om at komme til kræfter. Den krænkede engelske ambassadør Molesworth skrev sin kritiske bog om Danmark, og i Sverige kom den krigeriske drengekonge Carl den Tolvte på tronen. Frederik den Fjerde var knap blevet konge, før Den store nordiske Krig brød ud. Carl turede siden Østeuropa rundt med sine hære. Den danske hær blev slået ved Helsingborg, men en svensk hær blev fanget i Sønderjylland, og til søs spillede Tordenskjold sit livs rolle. Krigen blandede Danmark dybt ind i europæisk politik, men resultatet var Sønderjyllands frihed, og at Gottorperne blev slået ud af Hertugdømmerne. Til gengæld reddede de sig op på den russiske zar-trone som en trussel for Danmark.

1711 døde næsten halvdelen af Københavns 50.000 indbyggere af pest. Dansk forskning havde omkring århundredskiftet en smuk tid, og i 1721 blev rytterskolerne bygget. Det danske teater blev grundlagt, og Ludvig Holberg skrev sine komedier. Hans forfatterskab var vældigt, og han var og er et fænomen i dansknorsk åndsliv. Den nordlandske præst Hans Egede rejste med sin hustru Gertrud Rask til Grønland, og den religiøse strømning pietismen kom til Danmark, mens Frederik den Fjerde levede sit letsindige og tragiske privatliv. 1728 brændte en tredjedel af København, med universitetsbiblioteket.

Christian den Sjette var dybt religiøs, og i hans tid begyndte Brorson at skrive sine salmer. Kongen sendte den unge kaptajn Frederik Ludvig Norden til Ægypten, og værket om hans ekspedition blev europæisk kendt. Stavnsbåndet blev lagt på bønderne for at holde arbejdskraft ved landbruget, men en vis fremgang sporedes. Med internationalisme ved hoffet og i administrationen arbejdede danske lærde og skribenter både videnskabeligt og i praksis med det danske sprog. Og så blev der bygget så rigt og så kongeligt som aldrig før. Det var almindeligt at mene, at der var lys forude.

Krig, comedier og enevoldspragt er 10. bind i Palle Laurings danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance, Christian den Fjerdes riger og lande og Svenskekrige og enevoldsmagt.

Forsiden:

Frederik den Fjerde i kroningsdragt, med hånden på kronen, der ikke ligner den rigtige særlig godt. Figuren er, i det vældige skrud, mere stiv og forknyt end storladen, men det er malerens afmagt. Billedet er måske malet af Benoit Coffre som udkast til det store billede på Brahetrolleborg, måske er det en kopi, der kan være malet af Johannes Böhling. (Frederiksborg Slot).

„Drøm og virkelighed“, der oprindelig fremkom som bidrag til en enquête i „Cavalcade“, er trykt som nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag i 1400 eksemplarer.

Det er nemt at lære kongerækken udenad, men det er sin sag at lære den enkelte konge at kende. Hvem var de som personer, som konger, som ægtemænd, som fædre? Palle Lauring tegner spændende portrætter af hver enkelt af de 46 regenter fra Gorm den Gamle til Christian den Niende.