Søgeresultater: 23977

"Den Sidste Kurér" er fortsættelsen til den underholdende og dramatiske serie om munken Isach Trueblood og stridsmanden Jessup Brasks arbejde for den katolske kirke i 1430'ernes Skotland. Fortællingen er en crossover mellem slagkraftig krimi og historisk epos - med en bred appel til en målgruppe på 15-100 år. "Den Sidste Kurér" finder sted i en tid, hvor spændingerne mellem de to riger på den engelske ø, Skotland og England, er stærke, fordret af en krig, der varede et helt århundrede. Efter mødet med det evige livs beskytter, Lord William Sinclair, og tyveriet af det han bevogter, jager Trueblood og Brask nu ned igennem Skotland og England. Gennem nogle af de største bastioner i begge riger og gennem en århundreder lang konflikt mellem naboer, forfølger de tyvenes spor med livet som indsats. De ved ikke, hvem de forfølger, er aldrig rigtig på sporet af noget, og dem de jager, vil gøre alt for at stoppe dem. Fragmentet af Recipé, den bandlyste ridderorden Tempelherrernes dybeste hemmelighed, er både deres beskyttelse og deres dødsdom. Kan de holde sig i live længe nok til at genfinde det evige liv?

Antologi skrevet af danske religionsforskere om forståelse, definition, afgrænsning og brug af religionsbegrebet.

Venner? Familie? Grænsen flyder mellem de to størrelser i Kontorfællesskabet i Indre København. Børn forbinder og forpligter, men de komplicerer også forhold, og vennerne Simone, Jonathan, Victoria, Jens og Ella må afsøge grænserne for hvordan de forholder sig til hinanden. I en verden hvor glæde og sorg ikke afmåles i passende, kaperbare mængder, får de desuden brug for at give slip på deres forestillinger om hvad kærlighed er. Frierier er en selvstændig fortsættelse og tredje del af trilogien En storbyfortælling om livet i storbyen. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed?

I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere.

Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

I essayet "Om læsning" diskuterer den store litteraturhistoriker og forfatter Georg Brandes, hvor vigtig læsningen er for samfundet og for individet. Hvorfor skal man læse? Hvad skal man læse? Hvordan skal man læse? Spørgsmålene er mange, og Georg Brandes besvarer dem på en måde, der føles lige så relevant i dag som på hans egen tid. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Bogen bag filmene og Broadway musicalen Den Røde Pimpernel Nitten unge, modige, engelske gentlemen og en frygtløs anfører udgør Den Røde Pimpernels forbund. De har alle svoret at redde de uskyldige. Deres motto er: Alt for sportens skyld! ”Hvorfor sætter den røde Pimpernel og alle hans hjælpere livet på spil for mænd og kvinder, de slet ikke kender?” ”For sportens skyld, fru grevinde,” sagde lord Antony med et drillende smil om munden. ”Vi englændere er ægte sportsmænd, men i stedet for at jage nogle stakkels harer, så redder vi mennesker fra blodhundenes skarpe kløer og tænder.” ”Åh, nej, jeg er sikker på, De har et ædlere motiv for deres gode gerninger.” ”Jeg kan kun tale for mig selv,” sagde lord Antony. ”For mit vedkommende så elsker jeg spændingen ved denne sport, som altid er en hårsbredde fra den visse død. Tallyho!” Ny oversættelse og uforkortet udgave af Emmuska Orczys berømte bog om sir Percy Blakeney og hans smukke, unge hustru, Marguerite St. Just. En spændende roman om kærlighed, ære, mod, forræderi og list under den blodige, franske revolution, hvor tusindvis af mænd, kvinder og børn døde i guillotinen for en utopisk drøm om Frihed, Lighed og Broderskab.

Hvor går grænsen for satire? Tag på en rejse gennem satirens mystiske og farefulde landskab med din veninde, grev inde, gudinde og heltinde, senior - korrespondent på Den Korte Radioavis på Radio24syv og prisvindende satiriker, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun leder efter svaret, så du aldrig mere skal være i tvivl om, hvor satiregrænsen går: Hertil – og ikke længere!

En mand og en kvinde bliver enige om, at de kun skal være venner. Men kan man nægte at forelske sig?

Det er begyndelsen af 60’erne, og USA og Sovjetunionen er i gang med et intenst rumkapløb. I jagten på kompetent arbejdskraft finder NASA uanede talenter, blandt en gruppe afroamerikanske, kvindelige matematikere.

Selvom de har alle odds imod sig, lykkedes det alligevel disse såkaldte ‘menneskelige computere’, at blive en vigtig del af NASA’s rumfartsprogram. Kvindernes avancerede beregninger ligger bag én af amerikansk histories største bedrifter: at sende en astronaut ud i rummet.

Hidden Figures fortæller for første gang historien om Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Vi følger dem gennem tre årtier, hvor de ikke kun ændrede deres egne liv, men også var med til at forandre USA’s fremtid.