Søgeresultater: 139

En tysk, romantisk ballade, nyoversat til dansk af Asger Berg! Et langdigt med titlen "Lenore" efter den kvindelige hovedperson. Af en næsten glemt forfatter? Jo, men det er litteratur af den uforgængelige slags, med et tema, som er kendt fra både Blichers "Hosekræmmeren" og folkemusikballader som "John Riley", der er sunget af Joan Baez og andre. Kvinden, der sidder i en uvis tilstand i hjemmet, mens hendes elskede er draget i krig. På sin vis svæver de begge mellem liv og død. Soldaten rent fysisk, hun i den psykiske tilstand. Gottfried August Bürgers (1747-1794) romantiske spøgelsesballade, udgivet i 1774, blev meget populær og efterlignet overalt i Europa, og har den dag i dag status som en klassiker i tysk litteratur. Den er tidligere oversat til dansk af Jens Baggesen og senest af Christen Thaarup i 1841. Den historie, der udfoldes i digtet, er gribende. Lenores kæreste Vilhelm er forsvundet. Han er draget i krig, og da hun aldrig hører nyt fra ham, bliver hun dybt fortvivlet. En morgen vågner hun efter et mareridt om, at Vilhelm har været hende utro eller måske er død. Efter næsten 250 år har Bürgers ballade stadig en frygtelig aktualitet, der går på tværs af tid og sted. Som oversætter Asger Berg skriver i sit forord: “Den sørgende efterladte som krigsoffer, det er Lenores historie.”

Veteranbaner i Skandinavien giver inspiration til at besøge en veteranbane. Preserved railways in Scandinavia provide inspiration to visit a preserved railway. Museumsbahnen in Skandinavien um Ihnen den Geschmack auf die Fahrt mit einer gut erhaltenen Museumsbahn zu machen.

En sommerdag i 1969 trådte jeg ind på Københavns Hovedbanegård med mit fotografiapparat. Jeg var i gang med en billedserie Gadefotografi i København. Planen var at få et par fotografier fra Hovedbanen med i serien. Det blev til fjorten dages fotografering. Hver dag skød jeg to til tre film med 36 billeder, som jeg så fremkaldte om aftenen. Hovedbanen er en bygning med et helt eget liv. Jeg blev suget ind i den store banegårdshal. Tusindvis af mennesker går igennem denne bygning hver dag. Selvfølgelig er det de rejsende, som dominerer. Nogle haster til deres tog på vej til arbejde. Nogle er ferierejsende, som for det meste er i god tid. Andre sidder bare på de mange bænke i forhallen. I 1969 kunne man stadig indlevere sit rejsegods, som blev transporteret med samme tog som en selv. Når man ankom til sit bestemmelsessted, hentede man sine kufferter på stationen med det samme. Store dele af forhallens indre blev dengang anvendt til rejsegodsindlevering og -udlevering. Der var også en skopudser i sit aflukke, en hælebar, værelsesudlejning, information osv. Langs med ydervæggene i hallen var der forskellige kiosker, hvor man kunne købe aviser, ugeblade, kaffe, øl og pølser. Der var restaurant, venteværelser og en biograf, som viste rejse- og tegnefilm. I 1970 blev mine fotografier udstillet på det tidligere Blaagaard Seminarium i Gladsaxe. Siden har de levet deres liv i mit arkiv. Fra 2012 til 2017 har jeg dog udstillet og solgt mine hovedbanebilleder på Kongens Nytorv i København. Jeg har været så heldig at være med i sammenslutningen Kunst i Byen. Mange mennesker er stoppet op og har fortalt om deres tilknytning til Hovedbanen. Fx. forhenværende DSB-ansatte, som i deres ungdom arbejdede der. Utallige er også de mennesker, som har fortalt om møder Under Uret. Der var stor interesse for billederne. I dag udstiller jeg stadig nogle af billederne i mit Fotogalleri Vognporten i Rudkøbing. Københavns Hovedbanegård fremstår i dag på mange måder, som da jeg fotograferede livet i den i 1969. Gulv, vægge og det imponerende loft er der stadig. I dag er det meste af det indre dog meget forandret. Mine fotografier giver et øjebliksbillede af livet i 1969.

Villy Damstrup deler ud af sin livserfaring i mere end 100 aforismer om alt fra tilværelsens banaliteter til dens mere komplicerede apsekter. Det hele fremlægges poetisk med en gennemsyrende humor og kløgtighed. Det gælder både den danske, engelske og tyske version, som alle fremgår i bogen. Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

Denne bog indeholder ca. 1600 ordsprog og faste vendinger. ORDSPROG OG VENDINGER PÅ FIRE SPROG er et nyttigt redskab for oversættere, sproglærere og studerende. Kort sagt: for alle der arbejder med sprog. Her vil du finde praktiske oplysninger og få inspirerende impulser.

En introduktion til Skagensmalernes liv og værk

Stjerneskud kan ikke forklares. Men de litterære stjerneskud, som Hugo Hørlych Karlsen har fået øje på, skal måske ses som budbringere og varsler om, at vi befinder os i et tidehverv, og at vi er i færd med at tage afsked med en epoke. Samlingen af litterære stjerneskud indeholder oversættelser af korte tekster, sange og digte fra verdenslitteraturens skatkammer, tekster som har kaldt på ham for at blive oversat til dansk. Hver tekst har været som en magisk, strålende streg, der sprang frem på livets og litteraturens himmel. Med en eksistentiel, naturforbundet og social betydningsrigdom fremstod hver og en af teksterne som poesiens blå blomst. Som litterære stjerneskud. De ældste tekster er klassisk kinesiske sange fra 1000 år f.v.t., de nyeste er tyske digte fra 1950'erne, og der imellem er der sentenser og poetiske tekster fra de mellemliggende århundreder fra Kina, Tyskland, England, Italien, Amerika, Østrig og Japan. Et mindre udvalg af oversættelserne i Stjerneskud har været bragt i poesimagasinet Hvedekorn. "Hugo Hørlych Karlsens sitrende omhyggelige gendigtninger", Lars Bukdahl.

Eine fantasievolle Fabel, die vor lauter Gesellschaftskritik und Vergleichen mit aktuellen politischen Systemen nur so summt.

Karaganda ist ein von Insekten bevölkertes Land. Eine demokratische Gesellschaft mitten in einer primitiven anarchistischen Umgebung, die der Bedrohung durch Paranoia und instrumentalisierte Angst zu erliegen droht und die Grundlagen seiner eigenen Demokratie gefährdet.

Auf der einen Seite wird Karaganda zusammengehalten durch die Kraft der Ehrwürdigen Mutter – die Mutter der Wespen des Staates Akorn - sowie durch die Mutter der Kriegerameisen des Ameisenstaates Grünn.

Auf der anderen Seite ist Karaganda gespalten durch Manipulation und Lügen der Libelle Ganj, dem Führer der Verteidigungstruppen von Karaganda.

Parallel folgt man Kapitän Zip von der Wespenflotte, der versucht, den Zusammenhang der Dinge zu verstehen... Der dänische Schriftsteller, Musiker und Baukonstrukteur Claus Bork wurde am 15. November 1951 in Kopenhagen geboren. Neben seiner Ausbildung und mehr als 35-jähriger Erfahrung in der dänischen Baubranche unternahm er einige Ausflüge in die Welt der Rockmusik - Mitte der Achtziger war seine Band Clockwork Orange ein vielversprechender neuer Stern am dänischen Musikhimmel. Gleichzeitig schrieb er 14 Fantasy-Romane, davon 12 für Kinder und Jugendliche. Darüber hinaus entstand auch eine Handvoll Romane für Erwachsene. Im Alter von 62 Jahren ging er in Rente, wickelte seine Projekte im Baugeschäft ab und zog nach Schweden. Dort lebt er mit seinem Hund und seiner Katze in Skaane und komponiert im eigenen Musikstudio unter dem Projekt Retrolife Rockalben. Claus Bork ist Vater von 4 erwachsenen Kindern und hat 3 Enkelkinder.

Sofie ist ein tüchtiges Mädchen. Und sehr energisch. Sie kann eine Menge Sachen. Das wissen ihre Eltern nicht. Jetzt kann Sofie laufen. Sie läuft sehr weit.

Lyda hat eine Idee. Es könnte Spaß machen, ein tiefes Loch bis zur Mitte der Erde zu graben.

Die Geschichte spielt an einem Ort in Jütland vor 1700 Jahren. Nachdem der Junge ohne Namen von Jütland nach Lutetia (Paris) gereist ist, erhält er dort von seinem Onkel, dem letzten Angehörigen des Stammes der Baummarder, endlich den Namen „Agar-ir" – „das Auge in dem Welt tanzt". Kurz darauf verlässt Agar-ir die Stadt Lutetia, denn seine Sehnsucht nach dem Bauernmädchen Draga, in das er sich in seiner Geburtsstadt verliebt hat, zieht ihn zurück in seine Heimat. Agar-ir weiss, er muss Draga wiederfinden, egal wie gefährlich der Heimweg auch sein mag... – „Das Mädchen mit der Muschelkette" ist der dritte, in sich geschlossene Band einer Trilogie („Der Junge ohne Namen", „Das Schiff der Fremden" und „Das Mädchen mit der Muschelkette").

Ein sprechendes weißes Kaninchen, ein verrückter Hutmacher und Menschen, die wie Spielkarten aussehen – "Alice im Wunderland" ist der Kinderbuchklassiker schlechthin! Die kleine Alice folgt einem weißen Kaninchen in seinen Bau und fällt in die Tiefe. So gelangt sie in das unterirdische Wunderland, in dem alles anders ist als oben in der Menschenwelt. Alice fragt die unheimliche Grinsekatze nach dem Weg, feiert eine skurrile Teeparty mit dem verrückten Hutmacher, spielt Krocket mit der Herzkönigin und erlebt so manch andere wundersame Situation.
Lewis Carroll (1832-1898), eigentlich Charles Lutwidge Dodgson, war nicht nur ein englischer Schriftsteller, der mit "Alice im Wunderland" viele Generationen von Kindern verzauberte, sondern auch Fotograf und Mathematiker. Als Kinderbuchautor zeichnete er sich besonders durch Phantasiereichtum und Wortspiele aus. Inspiration für "Alice im Wunderland" war Alice Liddell, die kleine Tochter des Dekans des Christ Church Colleges in Oxford, wo Carroll studiert hatte.