Søgeresultater: 840

Tidsbilledet er helt trådt i baggrunden i romanen En Vinter lang, 1924, en af forfatterskabets smukkeste bøger. Også her fortæller Jacob Paludan om tabere i livets spil, men den hårdtslående satire er afløst af en lavmælt tone i den fortrolige beretning om det stillestående liv i og omkring et provinsapotek. Men det er ikke handlingen der er afgørende, det er stemningen, detaljerne og de på én gang poetisk fortonede og skarpt sansede naturbeskrivelser – med linjer tilbage til 90ernes prosa – der gør bogen til et højdepunkt af lyrisk udtryksfuldhed.

Ægteskabet er i opløsning mellem en overlæge og hans frue. Mens de kæmper med at finde et ståsted, indtræffer en dramatisk hændelse, og hustruen og adoptivsønnen må tage affære.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Ingeniøren Daniel D. Black, der er vokset op med sindssyge forældre og søskende, prøver ihærdigt at holde unormaliteten væk fra sig selv. Efter gensynet med den revolutionære aktivist Bertram, en klassekammerat fra skoletiden, og en kraftig hjernerystelse efter karambolage med politiet genfødes Daniel imidlertid som et nyt menneske med smag for de revolutionære tanker.

Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstav med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.
 
Hovedpersonen Harry Haller, Steppeulven, er dybt splittet mellem drift og ånd, men på sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Han helbredes i kærlighedens skole under kyndig vejledning af Hermine, halvt en prostitueret, halvt et arketypisk symbol. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvordan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig af det gamles ruiner.
 
Steppeulven er blevet nyoversat af René Jean Jensen og udgives med forord af Ib Michael.

Jens Gielstrup (1917-43) tog tråden op efter Sønderby med et bemærkelsesværdigt talent, der på grund af forfatterens tidlige død aldrig nåede fuld udfoldelse; han gik under krigen i allieret tjeneste og blev som flyverløjtnant skudt ned i kamp med tyske flyvere. Hovedpersonen i Kys til højre og venstre (1939) kunne dårligt være mere sønderbysk: den 21-årige stud.jur. Jack, der spørger til meningen med det hele. Jack og hans kreds skildres med indlevelse, ironi og en undertone af smerte. Man gør sig erfaringer med den besværlige kærlighed og gribes midt i al desillusionen af længsel efter et autentisk, ubesmittet liv. Men tidsbaggrunden – den optrækkende krig – er mørkere end hos Sønderby.
(Dansk Litteraturs Historie)

Dorrit Willumsens bog er en slægtsroman i form af en nedstigning til helvede, et glitrende helvede, hvor det er det grå transportbånd, der dirigerer farten i den gamle eventyrhave.

Romanen "Ivar Lykkes Historie", der falder i tre dele, foregår i årtierne op til 1850 gennem den Slesvigske Krig og demokratiets første år. Historien finder sted i både den danske hovedstad og provinserne og er udpræget danskorienteret ved sit etisk-patriotiske fokus på den nationale genopbygningsopgave efter den anden Slesvigske Krig i 1864. Den unge Ivar Lykke, lemlæstet under sin helteindsats i krigen, tager med en blanding af både livsmod og resignation fat som ægtemand på slægtens nedbrændte herregård.

Frederik Paludan-Müller (1809-76) slog med ét slag benene væk under publikum, da han i 1833 udgav den romantistiske versfortælling Dandserinden, I dag er han særligt kendt for romanen "Adam Homo". Paludan-Müller havde stor succes som forfatter og digter og blev bl.a. sammenlignet med Lord Byron. Under hele hans værk runger døds- og vanvidstematikken som klangbund.

I den gamle, smukke præstegård bor enken Kirsten Møller med sine tre børn, Henrik og tvillingerne Anne Lise og Lisbeth. Hendes mand har før sin død sat alle deres penge over styr, og hun sidder nu tilbage med en kæmpe gæld, der er umulig at betale tilbage. For at redde præstegården fra sognefogeden, indvilliger hun i at gifte sig med Peter Espesen, men han er en kold og brutal mand. Henrik Møller har elsket den rige fru Steensens datter, Grethe, siden de var børn, men han er ikke fin nok til familien, og Grethe siger nej, da han frier til hende. I vrede flytter han til København, hvor han indlogerer sig hos den gale kunstner Lund og hans stakkels kone, Gertrud. Han får job hos den rige trælastgrosser Jacob Simonsen og bliver hurtigt hans fortrolige. År senere er Henrik blevet en rig mand, og nu drager han hjemad for at frelse moderen og hævne sig på den pige, der svigtede ham ... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

„Den mest indadvendte selvoptagne og mest udadvendte, en egoudleverende – og – samtidig samfundssatirisk debatroman om dagens kultur-Danmark.“ – HARALD MOGENSEN, Politiken

„Det er både kronik og roman – med en så vedkommende, voksen problematik, at det må interessere alle, der læser avis og kigger TV .. „Løgn over Løgn“ er en meget personlig, men uflæbende bog om Henrik Stangerup. Et væsentligt dokument om hans tid. En ærlig kulegravning af kunsten og dens håndlangeres løgnagtighed anno 1971.“ – JOHN CARLSEN, Aarhuus Stiftstidende

„En romanforfatters opgør med sig selv og mediernes løgneverden. Bogens satire over mediepampere er gennemført med en satanisk præcision i detaljen, der er det nærmeste, vi længe er kommet Scherfig, – det er i sjælden grad en roman af og for de skandinaviske velstands- og klassesamfund, og den bør nå langt ud over det finlitterære publikum, ind i den politiske debat om lighed.“ – HANS HERTEL, Information

"Ifølge instruktionerne skal alle relevante optrin fotograferes, men noget afholder mig fra at gøre det. I et kort øjeblik er de isoleret fra en verden, som for de flestes vedkommende ikke holdes sammen af længsler, men af organisation. Deres tæt sammenslyngede skikkelser rokker frem og tilbage, og der opstår en situation af flugt omkring dem, men da de igen går videre, er det ikke længere et par, men kun to mennesker på hver sin side af vilkårligheden. Hver går nu i egne drømme, og hver drøm betyder måske et sammenbrud af det, der lige er oplevet."

Morten er en ung, længselsfuld fotograf, der arbejder i København. Han har svært ved at få øje på mening med tilværelsen, imens han søger at indfange den med sit kamera. Men meningen lader vente på sig, i hvert fald så længe han gemmer sig bag linsen.

Roman om en tidligere studenteroprørers problemer med at finde rundt i en en verden, der knap giver mening mere. "Byen venter" følger studenteroprørerens identitetskrise og jagten på at få sin tilværelse til at give mening, menneskeligt såvel som politisk.

”… Det er en veloplagt og sort humoristisk roman jeg nød at læse, og som har samme målgruppe og appel som f.eks Nick Hornbys bøger om mænd af i dag. - Carsten Nørby Sørensen, Lektørudtalelelse for Dansk Biblioteks Central