Søgeresultater: 1239

I Efterkrigstidens Polen var det svært for jøderne at genfinde deres rødder og identitet, og det handler Janina Katz' 19 noveller "Heltens tykke kone og andre historier" om. Hver novelle har en ny historie om nye skæbner – men hver er de vævet og bundet sammen på en forunderlig vis. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen.
Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn.
- Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder,
Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti. 

»en genialsk lille bog fuld af små, klarøjet absurde stykker om verden og hverdagen.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

Ingeniøren Daniel D. Black, der er vokset op med sindssyge forældre og søskende, prøver ihærdigt at holde unormaliteten væk fra sig selv. Efter gensynet med den revolutionære aktivist Bertram, en klassekammerat fra skoletiden, og en kraftig hjernerystelse efter karambolage med politiet genfødes Daniel imidlertid som et nyt menneske med smag for de revolutionære tanker.

Robert er kun 12 år, da hele hans verden falder sammen. Hans mor er dødeligt syg med kræft, og han er ikke sikker på, om han kan blive boende hos stedfaderen eller nu skal på børnehjem. Han har dog ikke tænkt sig at vente på at andre bestemmer for ham og tager ud i verden for at finde sin ukendte biologiske far. På rejsen møder han mange mennesker, der langsomt hjælper ham med at forstå sig selv og hvor han hører til.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

"...velfortalt, alvorlig og vedkommende. Den afdækker nogle af samfundets skyggesider, men er grundlæggende optimistisk i sin skildring af menneskelig hjælpsomhed, varme og solidaritet." - Ove Kreisberg, Politiken. "Det er en fin og nænsom bog om, hvad der sker, når et barn opdager, at verden ikke er uforanderlig: at centrum i hele hans verden, moderen, pludselig skal rives væk fra ham." - Bo Tao Michaëlis, Berlingske Tidende.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

Som 12-årig bliver den forældreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeæt, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemændene til. Hans kone derimod er ivrig tilhænger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte længes efter noget andet: Han vil være købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har længe fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har nægtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham…

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

7/11/ er en melankolsk pop-digtsamling der handler om kærlighed og om at forsøge at være en person. 7/11 er dokumentarisk poesi der udforsker kravet om at være lykkelig, blandt andet. Det er et portræt og en beretning direkte fra nutiden til nutiden.

Indlæst af Caspar Eric selv, 2015.

Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og rasende digt om moderskabets mørke; om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

Studenten Osman må ændre sit liv, da han læser en magisk, lokkende bog. Det bliver en rejse gennem tyrkisk historie og kultur, med udløbere til sammenstødene med de europæiske og orientalske forbindelser.

Per Schultz Jørgensen deler med Styrk dit barns karakter ud af sin erfaring i at bidrage til børns karakterdannelse og opfordrer til, at man som lærer, pædagog og forælder sætter barnets karakter i centrum for at styrke det.

"Besværende kærlighed" er den italienske forfatter Elena Ferrantes debutroman. En intens roman om mødre og døtre og det ubrydelige bånd af modstridende følelser der forbinder dem.

I DEN GLADE JØDINDE OG ANDRE HISTORIER spiller polsk-jødiske kvinder hovedrollen: Emigranter på jagt efter et bedre liv i skøre situationer, over alt i verden og under dække.



Janina Katz' humoristiske og barske fortællinger rummer mænd, mødre, venner, veninder, forelskelser og tab. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.