Søgeresultater: 19

Ellen Margrethe Jørgensen er lige blevet færdig med endnu en roman, og da hendes eneste selskab består af hvalpen Hovsa, begynder rastløsheden hurtigt at indfinde sig. Pludselig ringer hendes eks-mand Svend, som er pensioneret og bor på Fanø med en femogtyve år yngre fodterapeut. Han overtaler Ellen Margrethe til at besøge dem, og beder hende medbringe et gammelt billede, som engang har hængt på væggen i deres tidligere fælles bolig. Bag billedet er nemlig anbragt en masse gamle papirer fra Svends fortid, som han omhyggeligt har gemt for omverdenen – det har Ellen Margrethe dog ikke den fjerneste anelse om.

"...en charmerende form for samtidskritik, der befinder sig et sted mellem "Matador" og Olsen-Banden. (...) Lone Andrup leverer begavet og folkelig kvalitetsunderholdning, der burde kunne højne vores selvkritik-niveau." – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten \"Ellen Margrethe Jørgensen & Svends ubehagelige sag\" er fjerde bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

Femte del af "Frøknerne von Pahlen" udspiller sig i sommeren 1914, lige inden første verdenskrig bryder ud. Petra og Angela kommer til Nynäshamn, hvor Peter von Pahlen skal tilbringe sommeren med sin familie. Samtidig skal Thomas Meller holde sommerferie hos familien Landborg, der bor lige i nærheden, og det giver ham og Angela mulighed for at fortsætte deres affære. Kærligheden blomstrer blandt mange forelskede par i løbet af sommeren, men langt fra alle historierne ender lykkeligt. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

"Degnens datter" tager os tilbage til stændertiden, hvor vi møder den stolte bonde Troels, der kæmper for at vække bønderne til selvstændighed – en opgave, der ikke er så nem at gå til. Vi følger også degnens datter Anna, som har vakt junker Prebens kærlighed, men hendes bejler kan ikke gifte sig med hende på grund af hendes herkomst. Gennem det lille samfund og dets fremtrædende personer følger vi denne vigtige periode i danmarkshistorien, hvor bøndernes vilkår efter kamp både oppefra og nedefra endelig syntes at forbedre sig.

"Degnens datter" er fjerde og sidste del i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter. Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Da den danske politiker Orla Lehmann og Maria Puggaard mødte hinanden, opstod der hurtigt varme følelser mellem dem. De blev forlovet i Italien i 1843 og gift året efter, men de fik ikke mange år sammen, for Maria døde af sygdom allerede i 1849.
I bogen "En kærlighedshistorie" skildrer Hanne Engberg forholdet mellem Orla og Maria Lehmann og giver samtidig et indblik i 1840’ernes Danmark – en spændende historisk periode, hvor Orla Lehmann var en af lederskikkelserne i oppositionen mod enevælden, der arbejdede for indførelsen af demokrati og grundlov. Hanne Engberg (f. 1935) er cand.mag., tidligere højskolelærer og forfatter til flere biografier om kendte danskere – blandt andre kunstmuseet Louisianas stifter Knud W. Jensen, højskolemanden Christen Kold samt den danske politiker Orla Lehmann og hans hustru Maria Lehmann.

Skuespillerinden Liva Weel døde i 1952, og derfor er der kun få mennesker tilbage, der er så heldige at have oplevet hende optræde. Men Liva Weels karisma er tidløs, og hendes store talent fascinerer fortsat mange den dag i dag. En af dem, der blev forført af skuespillerinden er Erik Hvidt, der har forfattet denne biografi om hende. Hvidt portrætterer både Liva som privat person og som folkekært ikon, og han fletter den danske revy- og teaterhistorie ind i portrættet. Udover at være en strålende revystjerne, var Liva Weel også visefortolker, og hun sang sig vej ind i så manges hjerter. Bogen er en hyldest til en af de store kunstnere, lille Danmark har fostret. Erik Hvidt (f. 1949) er en dansk forfatter, dramaturg, journalist og museumsdirektør. Han blev uddannet i teatervidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet som ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Teaterbladet. Siden 2000 har Erik Hvidt været museumsdirektør for revymuseet Alhambra, og han står bag flere bøger om revy, teater og skuespillere.

Etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen tager os med til Iran i starten af 1960’erne og præsenterer os for islamiske kvinders liv og tanker. På sin rejse møder hun en lang række vidt forskellige mennesker, som hver har sin måde at forholde sig til islam og de religiøse regler. Bogen giver et spændende indblik i den islamiske verden, som den så ud i 1960’erne og i den bemærkelsesværdig opdagelsesrejsende Henny Harald Hansens arbejde. Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om islamisk kultur og kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet.

A.J. Gejlagers historiske roman fortæller om den unge bonde Esben, der under stavnsbåndets sidste dage i slutningen af 1700-tallet kæmper en brav kamp mod herremandens tyranni og de forfærdelige lidelser, han må undergå i sin tid i militsen. Esbens største ønske er at være fri til at ægte sin elskede Else, som verden synes fast besluttet på at skille ham fra.

"Esben og Else" er første roman i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter – set fra bøndernes synsvinkel. Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

I dette udvalg af klassiske danske fortællere, der dækker perioden 1830-1890, er det forsøgt at lade fortællingerne give et så varieret billede af det danske land som muligt – Blichers Jylland, Bangs København og Drachmanns Skagen. Anton Nielsen, skolelærerlitteraturens førstemand, er naturligt valgt til at skildre Sjælland, og Gustav Esmann og Karl Larsen udtrykker det ærkekøbenhavnske lune og sceneri i 1880’ernes København. Fortællingerne er omhyggeligt udvalgt af bibliotekar og mag.art. i litteraturhistorie Erland Munch-Petersen (f. 1930) og bibliotekar og skribent Niels Ebbe Bindslev (f. 1926).

A.J. Gejlagers historiske roman "Proprietæren på Skovgård" tager os med tilbage til 1820’erne, hvor den store landbrugskrise ligger som en sort sky over hele Danmark. Vi følger Troels, som er en dygtig og sej fæstebonde, der med al sin styrke og ukuelighed kæmper for at klare sig gennem strabadserne. Over for ham står Bent, hans diametrale modsætning, der som proprietær på Skovgård regner med, at tilværelsen vil være lige så god mod ham, som den var mod hans far – men han bliver klogere...

"Proprietæren på Skovgård" er tredje del i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter – set fra bøndernes synsvinkel. Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Fribonden Esben er i modsætning til sine standsfæller et oplyst menneske, der er opsat på at forbedre sine egne forhold, og i årene efter stavnsbåndets ophævelse kæmper han en hård kamp for at forjage sløvheden og slavementaliteten hos bønderne, så de kan tage ansvar for deres eget liv. Romanen er ikke bare en spændende historie om en fars kamp for at skabe en bedre fremtid for sine børn; den er også et værdifuldt billede på en brydningstid i den danske historie set fra bøndernes synspunkt.

"Fæstebondens børn" er anden del i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter. Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Betty MacDonalds humoristiske roman "Ægget og jeg" er baseret på hendes egne oplevelser fra slutningen af 1920’erne, da hun og hendes mand fulgte hans drøm om at blive kyllingefarmer uden overhovedet at ane, hvad de gik ind til. Bogen er sprængfyldt med sjove anekdoter fra det unge pars tvivlsomme eventyr, som Betty indimellem grueligt fortryder.

"Denne ’Jeg går, hvor du går, gør, hvad du gør, er, hvad du er og er lykkelig’-filosofi faldt storartet ud for mor, for hun fulgte min mineingeniør-far gennem samtlige De forenede Stater og førte et fortryllende liv; men ikke helt så godt for mig, for skønt jeg fulgte hendes lærdomme og lod Bob vælge sig den håndtering, han mente lå bedst for ham og af et ærligt hjerte gik ind for den, endte jeg på stillehavskysten i De forenede Staters primitiveste afkrog med en 40-liters dunk god whisky, nogle møgbeskidte indianere og tusindvis af åndsforladte kyllinger."

Værket er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.

"Hun fortæller let og fikst om høns og mennesker. Hun er lattermild og ligetil, og man kommer til at holde af hende."
– Information Betty MacDonald (1907-1958) var en amerikansk forfatter, der skrev en række humoristiske selvbiografiske romaner. Hun er bedst kendt for bogen "Ægget og jeg", der ligesom mange af hendes andre bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog. Betty MacDonald stod desuden bag børnebogsserien "Mrs. Piggle-Wiggle".

Under anden verdenskrig flygter et ungt italienske ægtepar fra Mussolinis fascistiske Italien. De ender i Canada, og det bliver begyndelsen på et helt nyt liv. Kort efter ankomsten til det fremmedartede land lokker en charmerende bolighaj dem til at flytte ind i et hus, hvor de snart finder sig omgivet af sære eksistenser. De er tvunget til at forsøge at forstå og tilpasse sig - ikke bare deres nye naboer, men også det nye lands sære skikke med alt, hvad det indebærer af sprogvanskeligheder og kultursammenstød. Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.