Søgeresultater: 11

Den nysgerrige og nederdrægtige Fru Ellermann driver et pensionat på Vesterbro beboet af vidt forskellige eksistenser. Fru Ellermann elsker at stikke næsen i andre folks sager, og der er ikke mangel på saftige hemmeligheder og lyssky affærer i huset. Her bor plattenslageren "Palme-Petersen", der fupper sig igennem livet, Anny Hagen, der gang på gang bliver forladt af de mænd, hun elsker, og "Lille Lund", der har præsteret at undgå alt, hvad der afviger fra normen her i livet. Ellen Duurloo lader læseren lure side om side med den forkvaklede Fru Ellermann i denne hudløst realistiske og gribende roman. Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".
Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne Laurbær i 1973 for Egoisterne.

Den unge københavner Maren Stub har fra fødslen været uheldig. Hendes mor døde af lammelser kort tid efter Maren kom til verden og hendes fars voldsomme temperament fører dagligt til prygl. Marens glæde i livet er vennen Niels, der bor i en hytte uden for byen. Sammen med to usædvanlige tiggerkvinder vil Niels vise sig at få en vigtig indflydelse på Marens liv.



Dette er anden bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Efter en stor og ødelæggende brand i 1795 er København præget af armod og kaos. Studenterne forlanger bedre forhold og optøjerne påvirker alle. I bogen følger vi kvinden Maren Stub, hvis skæbne gennem 60 år væves sammen med skelsættende begivenheder i Københavns historie.



Dette er den første bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Den unge kvinde Maren Stub bliver efterladt alene i sin 'elskerinde-hybel' i Skvaldergade, da hendes rige beundrer Ebbe Kjeldsen af sine forældre presses til at ændre livsbane. På trods af Marens evne til at tage livet i egen hånd, bliver hun ufrivilligt involveret i hændelser, der trækker tråde tilbage til hendes fars fortid. Det får uretfærdige konsekvenser for den unge københavner.



Dette er den femte bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i.


"Den er vidunderlig sikkert skrevet med en rap replik, pågående sensualisme og en helt Herman Bang'sk impressionisme i tonen. Det er rent ud glimrende" Henrik Wivel, Berlingske Tidende Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Efter bombardement af København i 1807 mærker Maren Stub og hendes far på egen krop, hvordan livet for det danske folk i disse år er præget af fattigdom og usikkerhed. Sideløbende følger vi Marens personlige liv i en række dramatiske år, hvor hun oplever både store tab og stor kærlighed.



Dette er den tredje bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Den unge Maren Stub tvinges til at bo hos en ugæstfri slægtning i Nyboder. I København møder hun dog hurtigt Ebbe Kjeldsen, der betages af Maren og anbringer hende i Skvaldergade, hvor de riges elskerinder huserer. Alt imens hærger jødefejden i året 1819 København, og Maren stifter bekendtskab med et væld af hovedstadens menneskeskæbner.



Dette er fjerde bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Presset af at skulle være både kunstner, hustru og mor har drevet Else Kant til randen af et sammenbrud. Hun søger hjælp hos den berømte professor Hieronimus, som i stedet for at give hende den hjælp, hun behøver, lader hende indlægge på den lukkede afdeling af et sindssygehospital.

"Professor Hieronimus" er baseret på Amalie Skrams egne erfaringer, og romanen er den første, der gav de norske læsere indblik i datidens psykiatriske system. Romanen "På Sct. Jørgen" er en direkte fortsættelse af "Professor Hieronimus". I "Professor Hieronimus" og "På Sct. Jørgen" trækker forfatteren Amalie Skram på erfaringer fra sine egne indlæggelser på sindssygehospitaler i 1890’erne. Bøgerne gav de norske læsere et hidtil uset indblik i det psykiatriske systems mangler og faldgruber. Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

I Mester Gottlieb og hans hus, første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om håndværkerfamilien Gottlieb, berettede hun om de personlige og praktiske udfordringer, familien stod over for i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution tog Danmark med storm. Gottliebs gave fortsætter, hvor første bog slap og følger familien op igennem 1900-tallet. Gottlieb-dynastiet stryger op ad den sociale rangstige og formår at udnytte de mange omvæltninger til deres egen fordel. Men ulykken opsporer den ellers så succesrige familie, da et mord ripper op i hverdagens trygge tilværelse og truer med at splitte det hele ad. Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er det historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed, hvilket Duurloo igen og igen viser, at hun er mester i. Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Efter halvandet kummerlige år i Københavns tugthus bevises det, at Maren Stub er uskyldig og hun bliver løsladt. Den lille mængde penge, som hendes far har efterladt hende, investerer hun kløgtigt i byggeri. På trods af hendes spirende succes undslipper hun dog ikke koleraen, der rammer byen hårdt. Men da Københavns sidste byport falder i oktober 1857, synes der igen at være håb for Maren.



Dette er sjette og sidste bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.