Søgeresultater: 6

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Mænd uden kvinder udkom i 1927 og var Hemingways anden novellesamling. Det er en mandsverden, der skildres. Den indledes med De ubesejrede, en af hans bedste noveller om en tidlige berømt, nu aldrende tyrefægter, der mod alle odds kæmper til det sidste. Novellerne Nu lukker sig om en muligvis såret soldats søvnløse nat og I et andet land om de sårede, der søges genoptrænet, er præget af hans egne krigsoplevelser, der har gjort et uudsletteligt indtryk på ham. Ligesom hans senere værker er novellerne kendetegnet ved en kort og prægnant skrivestil med en indirekte fremstillinger af følelser, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen I vor tid udkom i 1925 og var Hemingways første novellesamling samt hans første større udgivelse. Ligesom hans senere værker bærer den præg af en kort og prægnant skrivestil, og fortællinger som Tredages-stormen er med deres indirekte fremstillinger af følelser de første eksempler på hans isbjerg-teknik, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Den og flere andre noveller fra samlingen hører den dag i dag til Hemingways mest kendte noveller, heriblandt Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Noget holder op, Kat i regnvejr og Store flod med to hjerter. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg. “Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen ”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere.” – Sven Møller Kristensen

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Ingenting til vinderen udkom i 1930 og var Hemingways tredje novellesamling. I sidste instans er er der ingen, der vinder i livets spil, slutresultatet er nederlag og død. Alt er forgængeligt. Novellen Et rent veloplyst sted slutter med den gamle tjeners tanker om at alting er nada, intet, og at man derfor må søge at bevare en vis værdighed som menneske, en sindsro og ligevægt, en smule orden i tingene. Krigens meningsløshed skildres i Som I aldrig bliver om rekonvalescenten som med ødelagte nerver aflægger et besøg ved fronten. Skildringen af slagmarken kommer igen i De dødes naturhistorie som munder ud i en oprivende scene omkring en dødeligt såret. Erfaringerne fra krigen har bestemt holdningen i Hemingways forfatterskab, den stadige optagethed af faren og døden, sammen med viljen til at stå imod og holde ud.

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellerne i Kilimanjaros sne og andre noveller omfatter de noveller, der ikke tidligere har været medtaget i hans første tre novellesamlinger, og de udkom for første gang samlet i 1938 som del af antologien The Fifth Column and First Forty-Nine Stories. De er alle sammen fremragende eksempler på Hemingways helt unikke stil og betragtes i dag stadig som nogle af hans bedste værker. Samlingen omfatter: Oppe i Michigan - På kajen i Smyrna - Francis Macombers korte, lykkelige liv – Kilimanjaros sne – Verdens hovedstad – Gammel mand ved broen. “Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed ... Et eneste skud af Macomber mod løverne giver lige så meget som en hel times jagtundervisning, men også lige så meget som et kursus i skrivekunstens videnskab. ” – Gabriel García Márquez ”Gammel mand ved broen, en af hans bedste: en detalje fra borgerkrigen, en dråbe der spejler så meget, en lille stilfærdig scene, som lader os ane det hele nederlag og de store lidelser.” – Sven Møller Kristensen

Det var med udgivelsen af Farvel til våbnene i 1929, at Hemingway for alvor slog igennem og blev verdensberømt. Romanen bygger på Hemingways egne erfaringer som ambulancefører ved den italienske front under 1. verdenskrig, hvor han blev hårdt såret. Romanen beskriver krigens gru og meningsløshed, men nok så central er kærlighedshistorien mellem den frivillige amerikanske løjtnant Henry og den engelske sygeplejerske Cathrine, et forhold, der ender tragisk. Kærligheden, selv den store og intense, og det eneste, der gør livet værd at leve, kan kun opleves sporadisk og kan ikke vare.

Solen går sin gang, som var Hemingways første roman, beskriver en gruppe unge rodløse og desillusionerede amerikanske kunstneres hektiske, udsvævende liv i efterkrigstidens Paris og Spanien i 1920'erne. Krigen har berøvet dem troen på en højere mening. Kun en intens leven i nuet kan for en stund fortrænge meningsløsheden og den manglende tro på fremtiden.