Søgeresultater: 79

Klaus Rifbjergs digtsamling PAP indeholder digtene:

Le mot juste Haps! Naboersken I en sal på hospitalet Billedet viser Gnister Lotterimanden Kurt Thorsen De amorfe Rengøringshjælpen Linje fjorten Inden i Statsministerens hjerne GnisterViceværten Hommage à Hajj Den nye hjemmehjælper De egyptiske aber Konen Man skal aldrig forcere noget Nostalgi Daglejeren Undergang Bræk Bankrådgiveren Pap Allô, allô Gnister Spin Bush og Gud Krydderbollen Enken Svælg Tænder Værten Og

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene

Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.

I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.

Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Andet bind. Noget er ved at finde sin bane …: Tilsyneladende går det Hakon Vestervang godt. Han har indrettet sin boghandel efter de ny forskrifter, og der er gang i sagerne. Selv ekspanderer han også i al hemmelighed og indleder et forhold til sin nærmeste medarbejder. Opbruddet er almindeligt. Men selv om også Jan Erik, boghandlerens søn, siger farvel til en del af sin fortid og styrer mod en personlig frigørelse, er der signaler i luften som tyder på, at det, der nu er ved at finde sin bane, i mangt og meget ligner det gamle mønster. Bryllupsklokkerne ringer.

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

„Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som – når man lukker dem – er gået i blodet på én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sådan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.
Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslået „Ja.“ Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed …
Det er aldrig fortrængningens „ja“, der siges i disse digte. Det er et „ja“ med åbne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode.“ – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende

„Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmål til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formår at gøre det som Rifbjerg.“ – Finn Stein Larsen, Weekendavisen

En delvist ironisk tangerende til barok novellesamling af Klaus Rifbjerg der handler om alt fra besættelsestiden set fra en drengs øjne til ophold i Spanien.

Digte fra livets september: ikke sommer, ikke efterår, men den rene, klare måned hvor man ved besked, og hvor det endnu ikke er for sent.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

I 1965 opførtes Rifbjergs første "eget" skuespil Udviklinger, et kammerspil der koncentreret udtrykker flere af forfatterskabets grundimpulser.

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Gennem mange år har Rifbjerg haft sommerhus i byen Mojácar, og med udgangspunkt i stedet og egnen giver han nogle små snapshots af livet, som det former sig i den spanske provins. Nogle af de små enkeltsituationer har nærmest novellekarakter, andre er øjebliksbilleder, fastfrosne situationer og natursansninger. Teksterne ledsages af en række fotos af den nu 80-årige svenske fotograf Georg Oddner.

"Rifbjerg har skrevet en af sine allerbedste bøger."
Bettina Heltberg i Politiken

"En dejlig bog ... Denne lille oplevelsesrefleksion er tæt på at rumme nøglen til hele det omfattende forfatterskab."
Erik Svendsen i Jyllands-Posten