Søgeresultater: 38

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger.

Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form.

Konfrontation udkom første gang på Schønberg, men overgik allerede i 1963 til Gyldendal. Til denne lydbogsudgave er digtsamlingens originale forside fra 1960 anvendt.

Konfrontation er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

Digtsamlingen Scener fra det daglige liv udkom første gang i 1973.

Klaus Rifbjergs digtsamling Landet Atlantis udkom første gang i 1982.

"Huset er en bestillingsopgave. Forlaget bad om en bog om en begivenhed et eller andet sted, der havde betydning for forfatteren i det forgangne århundrede. Anden verdenskrig, Auschwitz, atombomben, Muren, den kolde krig ville have været oplagte emner. Men helt ærligt, gælder det ikke om at være ærlig? Det synes jeg. Det ukendte skal man lade ligge, kun om det man kender til bunds, kan man vidne."
- Klaus Rifbjerg

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Prosadigte fra 1984, som tager udgangspunkt i noget meget konkret, men som ad svimlende associationsbaner gør det konkrete alment. 

Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig. "Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen. "Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten.
"Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

Romanens jeg er en 70-årig  litteraturprofessor, der lever et godt borgerligt, liv med Aline. Han har siden skoletiden haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen. Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og  der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab? Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig?

Lydbogen er indlæst af Sune Pilgaard

Klaus Rifbjerg var Dagbladet Informations film- og teateranmelder i 1950'erne. Han skrev i avisen lige siden. I DEN SØDE KLØE kan man læse Klaus Rifbjergs tekster om:

Marilyn Monroe, Dirch Passer og Ingmar Bergman
Aviser, bøger og reklame
Forfattere, journalister og politikere
Mad, musik og kunst
Spanien, Indien og Amager
Rifbjergs barndom og ungdom

DEN SØDE KLØE rummer desuden digte og noveller samt den satiriske avisføljeton 'Capriccio Danois', som holdt kulturpingerne på pinebænken en hel sommer.

ANMELDERNE SKREV
"et stærkt underholdende kombineret stykke Rifbjerg- og pressehistorie"
- Berlingske

"det her foreliggende udvalg virker som en demonstration af, hvor meget journalistikken havde at give ham, og hvor meget han havde at give journalistikken. Et medie- og multitalent havde fundet en af sine første platforme"
- Weekendavisen

"Bogen er et helt katalog over, hvad journalist Rifbjerg kan."
- Politiken

"Ungdomsartiklerne står stadig strålende, ja, som noget af den bedste kulturjournalistik, der er skrevet på dansk nogen sinde."
- Ekstra Bladet

Klassikeren om krigen og mennesket. Handlingen finder sted under Første Verdenskrig, men virker den dag i dag både enkel og overbevisende.