Søgeresultater: 34

Mod sin vilje overtales Kit Sorel af en nær ven til at finde Mehdi, en af hans gamle elever der er sporløst forsvundet. I den senere tid er han blevet mere og mere radikal i sin religiøse overbevisning, og meget tyder på, at han er ved at blive involveret i en islamistisk terrorcelle af unge mænd, der samler sig omkring den karismatiske imam Omar bin Malik fra London. Sporene fører Kit til Mehdis familie i Marokko. Her møder hun et mandsdomineret samfund fuld af fortielser, og inden længe er hun hvirvlet ind i et spind af familiehemmeligheder, frygt og løgne, hvor ingen synes indstillet på at hjælpe. Men blandt Marokkos undertrykte kvinder er der også stærke kvinder, og da en af disse afslører en overraskende sandhed, kastes der pludselig et helt nyt lys over sagen.

”Gråd og hulken væltede ud af mig. Det kunne ikke være mig, det her. John vidste ikke, hvad han skulle stille op. Hvis jeg havde haft min mor, havde hun vidst det med det samme.

Nu var det mig, der skulle være mor, og jeg vidste det ikke.

Det var skidekoldt.

December. 1. december.

Et barn om 3 måneder.

En mor på 18 og en far på 18.

Jeg kunne ikke holde op med at græde.”

Lauras mor er kun 18 år, da hun bliver gravid ved et uheld. Det hele virker fuldstændigt overvældende for hende, og inden længe bliver det endnu mere uoverskueligt. Barnet har nemlig et handicap og kræver langt mere omsorg og opmærksomhed end andre børn.

”Seks år med Laura” følger Lauras mor de første seks år og fortæller om hendes kamp for at slå til i sin nye rolle, forholdet til Lauras far og sin egen familie og de utallige ture til hospitalet, hvor lægerne forsøger at finde ud af, hvad Laura fejler, og hvordan det bedst kan behandles.

”Seks år med Laura” udkom første gang i 1992.

Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen ”Mange/få” og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Astrids somre er en fortælling om en sydslesvigsk pige, der i 1960’erne i lighed med tusinder andre bliver sendt til Danmark i sommerferien. Det er samtidig en roman om en tosproget barndom og en historie fra den anden side af grænsen.

Anne er otte år, begavet, gammelklog og ensom. Hun vokser op på en proprietærgård i Østjylland i slutningen af 1960'erne. Faderen drikker, moderen er kold og afvisende, broren er voldelig, farfaren er ligeglad. Facaden er pæn, men bag den er alt forfærdeligt for den lille pige.

I anledning af dronning Margrethes 25 års jubilæum som regent udgav Mogens Rubinstein i 1996 en bog om hele Danmarks dronning. Bogen kommer helt tæt på hendes hverdag på slottet, de komplicerede regler omkring apanage, tronfølge og statsret, dronningens forhold til Færøerne og Grønland, hendes diplomatiske arbejde på Danmarks vegne rundt omkring i verden og balancegangen mellem kongehusets officielle pligter og vigtigheden i at være apolitisk.

Bogen giver et spændende indtryk af dronningen som person, hendes familie og det store ansvar, der følger med kronen.

Den 23. februar 2017 fyldte Pia Kjærsgaard 70 år. Det skete med glæde, fest og hyldest – og som formand for Folketinget. Pia Kjærsgaard er på toppen af en karriere, der i enestående grad har rummet konflikter, politiske dramaer og menneskelige oplevelser og udfordringer. Hun er hjemmehjælperen, der forandrede det politiske landskab i Danmark og gjorde Dansk Folkeparti stuerent og til det næststørste parti ved valget i juni 2015. Hun er dog først og fremmest en kvinde, der uden at gå på kompromis med sine værdier har skrevet danmarkshistorie og kæmpet for at få det hele med – også kærligheden. Bogen beskriver, hvem Pia Kjærsgaard egentlig er, hvad der har formet og drevet hende. Den fortæller hele den utrolige historie, frem til hun overdrog sit parti til Kristian Thulesen Dahl i 2012. Genudgivelse af bestselleren fra 2013 – med nyt forord.

Hvad nu, hvis to seje og fandenivoldske veninder får mistanke om et biologisk terrorangreb i København?

En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv.

Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil.

Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det?

De to uafhængige og stærke veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier og meget mere...

"Lotte Petri skriver charmerende, og hun har et godt greb om at stille sine brikker op og længst muligt at holde skarpe pointer i baghånden. Der er gode overraskelser undervejs, en kløgtig tegning af personerne – ikke mindst protrætterne af Selma og hendes nærmeste medarbejdere – og snert i beskrivelsen af det videnskabelige miljø og dets indædte kamp mod tåbelige bureaukrater. Samlet er det en lovende debut." – Kristelig Dagblad

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, der blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. Siden har hun udgivet flere værker, bl.a. tre bøger i den anmelderroste Selma-serie og den digitale serie Black notice, der er blevet oversat til flere sprog. I serien om knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen er udgivet Djævelens værk og Maskemanden.

Stjernen er en roman om min far, der var sømand; om min mor, der var børnehjemsbarn, og om, hvordan de møder hinanden til et udendørs dansearrangement i det indre København og får mig.

Det handler om familiens liv i stuelejligheden i Nansensgade og om hele det løjerlige menageri, der lever i den gade, hvorom man siger: Her kan alt ske.

Den handler om at være en missionerende sædcelle blandt milliarder, et manipulerende foster og et barn, der ikke lukker sine øjne for noget.

Det er en beretning om, hvad der findes på bunden af et svingende krus øl, på bunden af havet under min fars skib og om, hvad der findes i den yderste afkrog af universet.

Stjernen er en roman om det mest banale, der findes, og om livets store mirakler. Den handler om liv og død … og alt det, der er indimellem.

Det der driver os, det, som vi elsker, selve essensen; det bankende liv.

- Laila

Drine er hittebarn og vokser op på børnehjemmet Vibes­høj, hvor der bliver holdt streng disciplin. De andre piger på hjemmet har erindringer om mødre og søskende, men Drine har ingenting – bortset fra skammen over at være hittebarn.

Nora har en fornemmelse af at sidde fast i livet, indtil hun begynder at fortælle sin hjemegns historie – en barsk historie med tråde tilbage til besættelsestiden. Pludselig står det klart for hende, hvordan det gik til, at hendes elskede forsvandt, hvilke skader “hovsamissilet” egentlig forårsagede samt alt det andet, som stedet gemmer på og kun giver fra sig, hvis man virkelig lytter.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

 Lydbogen er indlæst af Liselotte Krogager