Søgeresultater: 5

Gaderne er dækket af glatis. Indenfor sidder Ebba og Karl. Ebba og Karl har delt sorger og glæder, de har opdraget deres børn sammen, elsket, svigtet og bedraget. Når kommunen ikke har råd til at strø salt, og et brækket lårben kan betyde begyndelsen på enden, så holder man sig indendøre. Der er ikke mere kaffe, og køkkenskabene er tomme. En dag, to dage, flere dage har de kun hinanden. Og i løbet af nogle vinterdøgn bliver fortidens svigt, brutalitet og usikkerhed igen levende. Hvad er kærlighed værd? Og hvem ejer sandheden om et ægteskab?

Norges Fay Weldon, Helene Uri, er tilbage i bedste bidende satiriske stil med et rørende og rystende portræt af et modent kærlighedsforhold, som både er bomstærkt og fyldt med overraskende mange sprækker.

"Jeg vil forsøge at fortælle dig alt. Kan du høre mig gennem døren? Du hører mig. Her har du min historie, vores historie, sådan som jeg ser den. Her har du den forklaring, du venter på. Jeg ved ikke, om den er god nok, ved ikke, om du vil komme ud, når jeg er færdig.

Jeg lægger munden mod nøglehullet i badeværelsesdøren, jeg hvisker til dig, som om du altid har været derinde, som om du er en gammel kæreste, jeg omsider er kommet i tanke om. Jeg ved, du er derinde, og jeg kan huske hver afstikker og hvert kendetegn ved din krop. Du findes i min krop som en evne, ingen kan tage fra mig."

BLINDVEJE handler om det, som er vigtigt i livet. Bogen fortæller frem for alt kærlighedshistorien om Bergljot og den blinde David, som ser hende tydeligere, end hun ser sig selv. Når hun har lagt låg på de ubehagelige minder, ser David ind til den lille pige, som tog i tivoli og gik med karusselmanden ind i hans husvogn. Og han ser hende, som hun er nu, en kvinde, der har skjult sig hos en blind mand for at slippe for at se sig selv.

Bogen er både en klassisk kærlighedshistorie og en moderne erkendelsesroman, som på elegant vis forener Bergljot og Davids mangesidede livshistorier.

Helene Uri har skrevet en fandenivoldsk, klog og munter bog om at tage sagen i egen hånd og gøre noget ved de mænd, der bruger kvinder for egen vindings skyld. De beslutter sig kort og godt for at blive kællinger.

Han kalder sig Felis. Han sidder i en boligblok i Porsgrunn i Norge med en kraftig kikkert rettet mod forsvarsadvokat Torkel Vaas vinduer på den anden side af elven. Felis presser en amulet mod brystet, mærker kraften fylde sig. Snart skal endnu et menneske dø. I lejligheden ovenover bor den fjorten år gamle Silje. Hun er bange - bange for, at hendes mor skal abortere det barn, hun bærer på. Siljes lillebror.

Felis skjuler sig, venter, lokker, slår til. Og ingen kan finde ham. Bortset fra Silje, for hun opdager ham. Og han opdager hende.

Torkel Vaa har indtil dette tidspunkt ført en rolig tilværelse med lange dage på advokatkontoret og lange ture med gravhunden Aktor. Men den seneste tid har han modtaget mystiske, skræmmende breve - breve uden tekst, bare med en blå silhuet af et kattedyr, en puma.

NRK-journalisten Mette Minde har måttet finde sig i, at manden er taget til Nordnorge for at finde sig selv, men da hun sender børnene på ferie deroppe, føler hun pludselig friheden og bliver endnu mere tiltrukket af den stille og stabile Torkel end før. Og nu er det ikke længere hemmeligt.

Men jo nærmere hun kommer advokaten, desto mere opmærksom bliver Felis på hende.

Flere mennesker i Porsgrunn er nu i livsfare, og ingen af dem ved det.

Så sker det næste drab

OM BOGEN
Junker leverer igjen. - Telemarksavisa
 
Bygdedyret, den norske pendant til Janteloven, viser kløer på grummeste vis i Pumasommer - grrrr ...en fornøjelse at følge slagets gang. - Weekendavisen

OM FORFATTEREN
Merete Junker er cand.mag. fra Universitetet i Oslo i kriminologi, historie og statsvidenskab. Hun har arbejdet som journalist og lærer i Skien syd for Oslo i Norge. Hun har tidligere skrevet Pigen med ballonen og Tvillingen, som blev rost til skyerne af anmeldere i hele Skandinavien. Pumasommer er hendes tredje og meget roste fortælling om NRK-journalisten Mette Minde.

Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale.

"Lucie" er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.