Søgeresultater: 12

Isfolkets lange og farlige kamp mod den onde Tengel var forbi. Tan-ghil, jordens svøbe og skræk, var borte for altid. Men dermed var der ikke garanti for, at alt ville blive godt i fremtiden. Stadig var der mange ubesvarede spørgsmål, og Isf olkets medlemmer havde spændende år foran sig … Dette er 47. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Nataniel Gard af Isfolket var syvende søn af en syvende søn og udvalgttil at lede den endelige kamp mod den onde Tengel. Men endnu var hanumoden og havde brug for vanskelige opgaver at øve sig på. Ellen Knutsen havde oplevet uhyggelige og mystiske ting, og selv var hunogså lidt af en gåde. Det skulle vise sig, at de to havde mere tilfælles, end Nataniel kunne ane fra først af … Dette er 39. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Som barn blev Karine Volden brutalt vold taget to gange. Selv om dettil en vis grad lykkedes hende at undertrykke de grusomme oplevelser,blev hun stadig mere indesluttet og bange for kontakt med andre. Under krigen blev hun udsat for et nyt overgreb, og reaktionen varvoldsom. Endnu værre blev det, da hun følte, at det var overfaldets– og dermed hendes – skyld, at broderen Jonathan blev sendt til enkoncentrationslejr i Tyskland … Dette er 38. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Tiden er 1500-tallets Frankrig, hvor en ung og svag kong Charles 9. sidder på tronen, og voldsomme religionskrige raser rundt om i landet. I et forsøg på at skabe forsoning planlægges en alliance mellem kongens søster og huguenot-prinsen Henri af Navarra. På en lille ø ud for Bretagnes disede kyster sidder en ung kvinde, der ufrivilligt bliver hvirvlet ind i stridighederne, da det viser sig, at dronningemoderen Katharina af Medici – også kaldet Mørkets Dronning – sidder og lægger forræderiske planer i hoffets prægtige gemakker i Paris.

Ariane Cheney, Fruen af Belle Île og den ældste af tre søstre, er kendt for sine magiske og okkulte evner, men af frygt for heksejagter er det med den største forsigtighed, hun praktiserer sine kundskaber. Hun bliver dog opsøgt af en fremmed, som har brug for hendes hjælp. En såret soldat medbringer et farligt bevis, som kan fælde Mørkets Dronning. Hvis Ariane hjælper til i opklaringen, er det med livet som indsats, og meget imod hendes vilje er den eneste, hun kan søge støtte hos, hendes mystiske bejler grev de Renard. Hun kæmper for ikke at åbne sit hjerte til ham, men da tusindvis af huguenotter bliver slået ihjel under de kongelige bryllupsfestligheder på Bartholomæusnatten, må de stå sammen, hvis det gode skal sejre over det onde.

"Mørkets dronning" er første selvstændige del af trilogien om søstrene Cheney.

Susan Carroll (f. 1952) har et langt forfatterskab af historiske romaner bag sig. Hun bor i Rock Island, Illinois, USA.

Det er en fortælling med historiske kulisser og en hel del magi og myter, der er mere historie end i fx Marion Zimmer Bradley's romaner og mere magi end i Philippa Gregory's bøger, det er spænding og drama og en herlig kærlighedshistorie. Det er en roman til de, der læste Zimmer Bradley's serier, men også til de utallige, der har slugt en roman som Désirée. - Bibliotekernes lektørudtalelse

Anden del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Hvilken forbindelse er der mellem en gammel papæske i et pulterkammer i Bergthorasgade, en halvfemsårig veteran fra den spanske borgerkrig i kørestol på et plejehjem i Kongelunden og en sommerudfluft i den finske skærgård? I sin tredje roman “Flyttedag” vender Per Vadmand tilbage til nogle af personerne fra debuten “Bag Døren.” Gennem en række krydsklip i tid mellem Vinterkrigen i Finland, Danmarks besættelse og befrielse og årene frem til nutiden oplever læseren, hvordan fortidens kampe stadig udkæmpes – endda med tilbagevirkende kraft.” Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) "Vadmand skal roses for på en elegant måde at betro os, hvilke tanker der ligger bag de fem smilende ansigter (på forsidebilledet, PV). Han tegner dem med lys og skygger - og med små spring i tiden tildeles læserne stadig flere brikker til et ikke helt let puslespil. Dette (...) giver læseren hovedbrud - og holder hende/ham fængslet til bogens sidste sider." - Arne Klinder, Lokalbladet Midtsjælland - "God, hverdagsrealistisk roman fra nutidens Danmark, men tyngdepunktet i handlingen er tilbageblik på personer i tiden omkring 1940, som skildres fængende og overbevisende. (...) Godt romanhåndværk med fint tidsbillede, troværdige personer og levende sprog - Marianne Majgaard Jensen, DBC -

Benedikte Lind var en af Isfolkets udvalgte. Sammen med studenten Sander Brink og en håndfuld andre skulle hun løse en farlig gåde, der omfattede både et spøgelseshus og et mystisk ligfund. Midt i al uhyggen forelskede Benedikte sig bundløst i Sander. Det var en håbløs kærlighed, for Sander kunne få, hvem han ville - og Benedikte vidste, at hun selv var både grim og kedelig ... Dette er 31. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Den onde Tengel var rede til at erobre verden. Langsomt, men sikkert nærmede han sig det sorte vand, som ville give ham ubegrænset magt. Og Isfolkets udvalgte, som med Nataniel i spidsen var sendt ud for at standse den onde Tengel, sad fast i Det Store Dyb – et sted, ingen endnu var sluppet bort fra … Dette er 46. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Kampen mod den onde Tengel havde udviklet sig til et livsfarligt kapløb, hvor det gjaldt om at komme først til Isfolkets dal. Isfolket havde gode hjælpere, men Tengels horder var uhyggeligt stærke og ikke mindst nådesløse. Midt under denne kamp oplevede den ulykkesfødte Tova sit livs første og måske eneste sværmeri – med den dødssyge irlænder Ian Morahan … Dette er 43. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Efter Isfolkets hemmelige møde i Dæmonernes bjerg var det blevet klart, at kampen mod den onde Tengel ville blive endnu vanskeligere og farligere, end nogen af dem havde troet. Fem af Isfolkets medlemmer drog af sted mod Trøndelag og Isfolkets glemte dal – og opdagede, at den onde Tengel havde en hel bande på jagt efter dem … Dette er 42. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Tvillingerne Marco og Ulvar var så forskellige, som to brødre kan blive: Marco var smuk som en gud, mens Ulvar var mere grotesk end det værst tænkelige utyske. Isfolket vidste, at de to var udset til hver sin opgave, men ingen forstod, hvordan der skulle kunne komme noget godt fra Ulvar, der var lige så fuld af ondskab som en virkelig djævel ...  Dette er 30. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

I sumpområdet Las Marismas i Spanien sad en amatørkomponist og eksperimenterede med troldstemt musik. Han fuldførte aldrig "værket", men tonerne var nok til at få den onde Tengel til at røre på sig. I al hast blev unge Vetle sendt ud af Isfolket for at ødelægge noderne, før der skete en katastrofe. Men Tengel havde mægtige hjælpere, og en af de værste var allerede på vej for at standse Vetle... Dette er 35. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.