Søgeresultater: 12

"Kajs Grønlandskrønike" er historien om Grønlands udvikling i de sidste 65 år, fra koloni til selvstyre, som det ser ud med grønlandske øjne.

"Kajs Grønlandskrønike" giver gennem Kaj Kleist det grønlandske perspektiv på grønlandsk politik gennem tiden, hvor der kæmpes for et stærk og økonomisk selvkørende Grønland. Dette er ikke en traditionel erindringsbog, det er snarere en moderne historiebog til dem, der ønsker at forstå Grønland i dag og i fremtiden.

ANMELDERNE SKREV
"et nysgerrigt værk, der tør kaste sig åbent ud i de tvetydige og ufuldstændige overgange. Skyggerne fra fortiden følger med ned på papiret."
- Information

"Kajs Grønlandskrønike" er en fængslende og solid skildring af den politiske udvikling i Grønland. Historikeren og journalisten Susanne Christiansens debutbog er en både informativ og underholdende fortælling om Grønlands udvikling fra koloni over amt og hjemmestyre til selvstyre, set gennem den erfarne embedsmand og kulturpersonlighed Kaj Kleists optik."
- 4 stjerner, Jyllands-Posten
Kaj Kleist (f. 1943) er født ind i den grønlandske elite og har gennem sit liv været placeret i midten af grønlandsk politik. Han har bl.a. været øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre, hvilket har givet ham en unik indsigt i Grønlands politiske udvikling.

Elna Hiort-Lorenzen er en af det 20.århundredes stærkeste danske kvindeskikkelser. Hun er født i 1902, og hendes liv var præget af eventyr, spænding, dramatik og ulykkelig kærlighed. Som ung sygeplejerske rejste hun til Chile for at arbejde på et børnehospital. Derfra vendte hun hjem som kommunist og fik arbejde i København Kommune som sundhedsplejerske. Sideløbende med sit faglige arbejde i Dansk Sygeplejeråd engagerede Elna Hiort-Lorenzen sig i kampen mod nazismen. Med livet som indsats rejste hun som illegal kurer til Tyskland og Polen for at redde antifascister fra nazismens helvede. I 1935 giftede hun sig med Arne Munch-Petersen og sammen rejste de til Sovjet. Det blev skæbnesvangert. I sommeren blev de begge arresteret for spionage.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.

De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.

I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.

OM FORFATTEREN
Erika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag. ”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.

Tolv fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne, et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Udgangspunktet for bidragene er personligt, og bogen vil dels portrættere de deltagende forfattere, hvoraf mange aldrig tidligere har skrevet om deres barndom, dels give et billede af hverdagslivet fra den tid, de voksede op i.

Skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Alle bidragene er et hundrede procent nyskrevne til lejligheden. Hvert kapitel indledes med en illustration, et barndomsportræt af bidragyderen, og afsluttes med en kort biografi.

Vinter i Prag - En personlig rejse gennem krigens Europa

Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner – herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen – og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.

Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste – men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad man
kan, af det tabte.

Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller såvel som en dansk bestseller med topplaceringer.

Madeleine Albright har skrevet en bemærkelsesværdig fortælling om eventyr og lidenskab, tragedie og mod. Kulissen er det besatte Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig. Dermed giver hun os ny indsigt i begivenheder, som skabte hendes karriere og tvinger os andre til at tænke dybt over de moralske dilemmaer, som vi møder i vores eget liv. - Václav Havel

ANMELDERCITATER
Resultatet er blevet en fængslende bog, hvor den lille og den store historie flettes fornemt ind i hinanden.(...) Mange danskere, der har besøgt Prag, vil hente ny viden om landets dramatiske historie i bogen. Den er samtidig et portræt af en personlighed ud over det sædvanlige og en amerikansk toppolitiker, der bedre end de fleste andre havde forudsætninger for at forstå, hvad der rørte sig i Europa. - Nordjyske Stiftstidende

… tankevækkende og vedkommende… Vinter i Prag er et vigtigt, veldokumenteret og visionært vidnesbyrd, der burde blive obligatorisk læsning for historieløse gymnasieelever - og for enhver demokratisk tænkende, mere eller mindre Europa-skeptisk borger i øvrigt. – Berlingske

… spændende og nærværende læsning. – Ekstra Bladet

Vellykket kombination af personlig beretning og storpolitik fra Madeleine Albright – Fyens Stiftstidende

…det er en absolut fremragende bog, der får sin helt egen karakter, fordi Europas voldsomme historie og hendes eget dramatiske liv løber sammen i én stor beretning – Niels Helveg Petersen

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.



Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang.



Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor. Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortiden

Den populære tv-serie Downton Abbey er optaget på Highclere Castle, der ligger ca. 100 km vest for London.  I 1895 blev virkelighedens Lady Almina gift med den gældsplagede femte Lord Carnarvon, der residerede på Highclere Castle. Hun var eneste datter af den hovedrige Baron Albert de Rothschild, og hendes enorme medgift sikrede slottet og familien i flere generationer frem.
 
I bogen beskriver den nuværende Grevinde af Carnarvon Lady Alminas aristokratiske liv i ubegribelig rigdom. Vi er med til debutantbal på Buckingham Palace, til royale kroninger og begravelser, og vi følger livet downstairs hos virkelighedens Mr. Carson og de ikke mindre end 80 tjenestefolk på slottet. Som i tv-serien blev slottet også i virkeligheden omdannet til hospital under Første Verdenskrig, og vi kommer tæt på soldaternes liv – og død – i den krig, der forandrede aristokratiet, England og verden for altid. 

Virkelighedens Lord Carnarvon nærede en dyb interesse for oldtidens Egypten og besøgte landet adskillige gange. Han sponsorerede gennem mere end 15 år sin gode ven, den berømte egyptolog og arkæolog Howard Carter, og sammen udgravede de i 1922 Tutankhamons grav – en bedrift, der sikrede dem begge en plads i verdenshistorien. 

The Venetian Secret, 1620 er en historisk spændingsroman, som udspiller sig i Venedig i 1600-tallet. Romanen er en farverig og eventyrlig fortælling om Marietta Morosini, som bliver tvunget i kloster af sin familie.

Mariettas grandtante, Rosalba, var en af de få nonner, som det nogensinde lykkedes at flygte fra klostret, og Marietta er fast besluttet på, at opklare hendes hemmelighed ved hjælp af et gådefuldt maleri og så følge i hendes fodspor.

Bogen giver et levende billede af 1600-tallets Venedig med inkvisitionen, grusomme henrettelser, handelen med Konstantinopel, klosterverdenen og dens indflydelse på byens magtstrukturer, maskerne og deres betydning, religiøst hykleri, ja, i det hele taget livet som det udfoldede sig i byen i 1620.

Det er december 1901, og det bedre borgerskab i London er spændt til bristepunktet over kroningen af den kommende konge, Edward den 7. Lord og lady Gilberne er travlt optaget af de ekstravagante forberedelser, men lady Isobel har dog stadig tid til at bekymre sig. Hendes 16-årige og forældreløse niece, Adela, er løbet væk med en gruppe falske spiritister, hendes kloge, men noget jævne datter, Rosina, truer med at stikke af til Australien, og hendes nye svigerdatter er gravid med en potential arving, men dog stadig fuldstændig utrænet i det engelske aristokratis omgangsformer.




\"Weldon, når hun er allermest fængslende\"– Spectator Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.