Søgeresultater: 7

H.C. Andersens første officielle selvbiografi "Mit eget eventyr uden digtning" fortæller historien om den følsomme og sårbare digters arbejde med de kunstarter, han elskede og mestrede, men også om hans søgen efter anerkendelse, den frygtelige smerte, han følte, når kritikkerne ikke brød sig om hans arbejde, og den kærlighed til digtningen, der fik ham til at arbejde videre, uanset hvor svært livet var. Bogen udkom for første gang i 1847 og blev efterfølgende oversat til flere fremmedsprog. Hans Christian Andersen (1805-1875) er en af Danmarks højst elskede forfattere og velsagtens den mest kendte dansker i verden. Han var en af de førende kulturpersonligheder i den danske guldalder og udmærkede sig inden for både poesi, kunsteventyr, romaner og papirklip. H.C. Andersen er født i Odense, hvor der er oprettet et museum til ære for ham.

Zefir – flugt i Marokko er en rejseberetning. En beretning om forfatterens helt utrolig spændende oplevelser på en rejse til Rifbjergene, hvor religion, overtro, handel og kriminalitet blandes.

Men det er også en beretning om at rejse – om rejsen som drømmenes forbindelse med virkeligheden.

I en lille berberlandsby, der ernærer sig ved hampedyrkning, udsættes forfatteren for afpresning og flygter. Flugten fra afpresseren, Zefir, bliver et møde med nye sider af marokkanernes liv. Men det bliver også en blanding af flugt fra og møde med forfatterens eget liv.



`Jeg løb ned ad bjerget. De råbte efter mig. Nu havde jeg ikke længere kontrol over det, og det føltes som om jeg på spastisk vis fulgte de råb, som blev sendt efter mig.

De kom nærmere, men holdt sig på afstand af mig. De var bange.

Nu rystede jeg. Min krop var besat.

Jeg sprællede.

Jeg brølte et fuldstændig overjordisk brøl. Et brøk som ikke var mig, men som gik igennem mig. Det var blevet frigjort inde i mig, og det overtog mig som en bestialsk ånd. Jeg var djævlebesat.´ Niels Lier Boldsen er en dansk forfatter. Han udgav i 1988 bogen "Zefir – flugt i Marokko" om sine dramatiske oplevelser i det nordafrikanske land.

Denne bog er Jeppe Aakjærs tredje bind i samlingen af hans erindringer. I dette bind møder vi forfatterens liv i 1890’erne.
Her er højdepunkterne blandt andet livet som underviser, dernæst rollen som soldat.
Hans ægteskab med Marie Bregendahl fandt sted i denne periode, omtrent samme tidspunkt som med hans første bogudgivelse, og dermed debuten som forfatter.

I 1926 fandt professor Hans Brix en ukendt selvbiografi af H.C. Andersen. I næsten et halvt århundrede havde manuskriptet befundet sig i Det kgl. Bibliotek, uden at nogen havde været klar over dets eksistens. Hans Brix kaldte erindringerne for H.C. Andersens Levnedsbog. Andersen omtalte imidlertid selv ungdomsværket som sine Erindringer. I følge Topsøe-Jensen er Erindringer "ikke blot vor vigtigste kilde til studiet af den store digters ungdomsliv, men overhovedet en af de mærkeligste selvbiografier i den danske litteratur".
Med Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension og et nyt liv. Med den nye viden, der her lægges frem, underbygger historikeren Jens Jørgensen sine teorier om eventyrdigterens kongelige oprindelse.

Den store danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) ser tilbage på sin ungdom og reflekterer blandt andet over sine oplevelser på højskolerne Staby og Askov. Han beskriver også sine udviklingsår i København i provisorietiden, som indimellem blev afbrudt af ophold på landet, hvor forældrene havde brug for hans hjælp på deres gård. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I denne bog beskriver Jeppe Aakjær sine erindringer fra han debutere som forfatter i 1899 og frem til hans sidste dage inden hans død, som han tilbragte på sin gård.

I denne bog af Jeppe Aakjær får man muligheden for at rejse tilbage til en hyrdedrengs tilværelse ude på den jyske hede. Derude er bondefamilien fælles om at forsyne dem selv med alt de har brug for. Dagligdagen foregår i 1870’erne, hvor forfatteren detaljeret beskriver sine erindringer fra barndomshjemmet til forandringen af tilværelsen, idet han bliver sendt i skole og læse.