Søgeresultater: 19

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

De stakkels drenge er en nyklassiker, når det gælder drengens situation i det moderne samfund. Gideon Zlotnik giver en grundig gennemgang af drengens grundlæggende biologi og den psykologiske sårbarhed, som den giver drengen. Bogen bugner med statistisk materiale, som er en guldgrubbe for enhver pædagog og lærer - og forældre i det hele taget. Gideon Zlonik sammenkæder i bogen det biologiske med det psykologiske, sociale og samfundsmæssige og giver et samlet bud på, hvorfor så mange drenge mistrives på den ene eller anden anden måde.

En bog fyldt med tips, ideer og metoder, der kan bruges i underviserens daglige praksis, og som så vidt muligt bygger på forskning inden for området, men også på erfaringer fra praksis. Sådan bliver du en god underviser indeholder essensen af det, enhver underviser bør vide, kende og kunne. Uanset om man har med børn, unge eller voksne at gøre, og uanset hvor man har sit virke, er der en grundlæggende viden, som man bør have med i bagagen. En underviser bør vide:hvordan mennesker lærerbør vide, hvordan man vælger indhold og mål bør vide, hvordan man evaluerer bør kende til forskellige måder at organisere deltagerne på bør kende til forskellige arbejdsmønstre bør vide, hvordan man planlægger undervisningen skal kunne formidle og bruge sproget hensigtsmæssigt skal kunne lede en gruppe deltagere bør kunne vejledebør vide, hvad det indebærer at være underviser. Bogen henvender sig til den nye underviser, der gerne vil være professionel. Den indeholder tips og konkrete anvisninger. Den gennemgår relevant viden og væsentlige begreber. Og den peger på, hvad man skal være specielt opmærksom på. Sådan bliver du en god underviser kan benyttes i det daglige arbejde. Den bygger på erfaringer fra praksis og så vidt muligt fra forskning. Det er således såvel en teoretisk bog som en brugsbog. Katarina Held er magister i litteraturvidenskab med en suppleringsuddannelse i praktisk formidling. Hun er uddannelses- og erhvervsvejleder og har godt 10 års erfaring med at undervise.

Begrebet personlighedsforstyrrelse dækker et bredt spek­trum af lidelser – fra de neuroselignende til de psykose­­nære. Nogle personlighedsforstyrrelser har man kendt til i mange år og har måske blot givet dem nye navne, andre har i løbet af tiden ændret karakter og udtryk, mens andre igen er helt nye og måske knyttet til vores (sen)moderne samfund. Bogen omhandler forskellige former for personligheds­forstyrrelser. Udgangspunktet er primært WHO's dia­gnosekriterier, ICD-10, men i nogle tilfælde ind­drages også det amerikanske DSM-system. Den overordnede inddeling af personlighedsforstyrrel­serne sker i tre hovedgrupper: De tidlige eller psykose­nære personlighedsstrukturer (paranoid og ski­zoid), de border­lineorganiserede (dyssocial, emotionelt ustabil, narcissistisk og histrionisk) og de neurose­lignende (tvangspræget, ængstelig og dependent). I gennemgangen af hver enkelt forstyrrelse lægges vægt på symptomer såvel som på den forstyrredes oplevelsesverden. Her inddrages også diagnosekriterier og historisk baggrund, ligesom almene og specifikke problemstillinger vil blive diskuteret. Endelig beskrives de forklaringer og terapiformer, som er de mest almindelige eller anvendte. Personlighedsforstyrrelser henvender sig til studerende og lærere ved ungdomsuddannelserne samt til studerende ved de mellemlange videregående uddan­nelser. Bogen er også velegnet som introduktions­læsning og opslagsværk, hvis man som studerende vil fordybe sig i emnet og de teorier, der knytter sig til det. Ingrid J. Kristensen er cand.mag. i dansk og psykologi og underviser i psykologi ved Københavns VUC.

Doktordisputats om i Svend Åge Madsens forfatterskab 1962-1986

"At være europæisk muslim" er det første og mest ambitiøse forsøg på en samlet fremstilling af, hvordan islam meningsfuldt kan indgå i den europæiske virkelighed. På baggrund af grundige studier i islams kilder søger Tariq Ramadan at besvare nogle af de fundamentale spørgsmål der vedrører europæiske muslimers sociale, politiske, religiøse og kulturelle integration. Det er forfatterens vurdering, at det er muligt på samme tid at leve som praktiserende muslim og være en aktiv samfundsborger.I bogen gennemgår Tariq Ramadan de vigtigste islamiske grundprincipper og de metoder, der traditionelt er udviklet med henblik på at "oversætte" og forstå de islamiske grundprincipper. På denne baggrund foreslår Tariq Ramadan, hvorledes europæiske muslimer bedst forholder sig til de særlige udfordringer, de stilles overfor, herunder dialogen, samarbejdet og sameksistensen med de ikke muslimske befolkninger, der udgør majoriteten overalt i de europæiske stater."At være europæisk muslim" er udgivet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.

Virksomhedens politisering er en af de væsentligste udfordringer for vores samfund. Virksomheder er ikke kun markedsaktører, men bliver i stigende grad og på nye måder deltagere i udformningen af regulering; ansvarlige for vores fælles fremtid og fanget i meningskampe om hvad det overhovedet vil sige at være virksomhed.

Hvorfor har krimien så stor fascinationskraft?Hvorfor læser vi med lyst om mord og møjsommeligt opklaringsarbejde, om forbrydelse og forfølgelse? Det handler lystmord om. Lystmord er den hidtil mest omfattende og den første dybtgående undersøgelse af krimiens socialpsykologi og socialhistorie.

Bogen indeholder tre bidrag. I det første – og største – diskuterer og vurderer Ralf Pittelkow en række teoretikere, som har anskuet litteraturen ud fra en sociologisk-samfundsmæssig synvinkel: Lenin, Lukács, Benjamin, Adorno, Goldmann, Sartre, Escarpit m.fl. I det andet bidrag præsenterer Carsten Thau Marx’ teori om forholdet mellem den menneskelige bevidsthed og menneskets samfundsmæssige væren, sådan som man opfattede teorien i den tyske kapitallogiske Marx-fortolkning, der spillede en stor rolle i den første del af 1970’erne. I det tredje bidrag argumenterer Peter Madsen for, at litteraturvidenskaben grundlæggende må betragtes som en samfundsmæsvidenskab, at litteraturvidenskab må være identisk med litteratursociologi. Bogen, der udkom som et nummer af tidsskriftet poetik, blev betragtet som en autoritativ præsentation af marxistisk litteraturteori i 1970’erne og kom til at spille en stor rolle som teoretisk referenceramme.

Er religion og religiøse positioner forvist til privatlivet? Med udgangspunkt i bl.a. Max Webers studier i den protestantiske etik og gennem introduktion af den franske filosof Marcel Gauchet viser Bovbjerg, at der i nyere managementteorier og gennem New Age er ved at blive skabt en ny arbejdsmoral.En påkaldelse af den enkeltes interesse for selvrealisering bliver grundlaget for, at man fra virksomhedernes side søger at disciplinere medarbejderne, så de oplever en kaldsrelation til arbejdet og indgår en pagt med virksomheden. Bovbjerg retter søgelyset mod NLP, som er en udbredt og populær managementteori i tiden. Og hun påviser, at der består nære relationer mellem New Age og moderne management, f.eks. gennem den såkaldte humanistiske psykologi. I bogen gives en række tankevækkende eksempler.

Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Et community er en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og værdier. Dette kan tage form af nærmiljø og fællesskaber, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske rammer. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på mange emner og processer. I bogen er der samlet eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler – der netop viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi.