Søgeresultater: 5

Bogen er tænkt som grundlag til undervisningen i pædagogik og psykologi på social- og sundhedsuddannelserne. Ud fra en forståelse af det enkelte ældre menneske som et unikt individ med sin egen livsfortælling behandles relationerne mellem det professionelle plejepersonale og de medborgere, de betjener. Hvad handler legen om for børn i børnehaven? Hvad betyder den for deres hverdagsliv? Her besvares disse spørgsmål ved at beskrive fantasilegen og sætte den i forbindelse med børnenes fællesskaber og relationer til hinanden. Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og bogen tilbyder et mere nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. Argumentet er, at legen også er en alvorlig aktivitet for børnene, fordi den påvirker deres relationer, identitet og fællesskaber. Skal vi lege? bygger på en videnskabelig undersøgelse af legen og er skrevet til voksne – praktikere og teoretikere – med interesse for børns leg, fællesskaber, identitet og hverdagsliv i børnehaven. Den henvender sig konkret til voksne, der arbejder med børn til daglig med en opfordring til og anvisning på at iagttage børns leg. Bogen er også velegnet til undervisningsbrug, fordi læseren indføres i den relevante psykologiske forskning om leg. Samtidig tilbyder den en ny teoretisk ramme til at forstå, hvad legen i børnehaven går ud på. Ditte Alexandra Winther-Lindquist (f. 1976) er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi og er ansat som ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Hovedpersonen i denne tredje del af Ekmans krønike er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv?

Skrabelodder udgør afslutningen Kerstin Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet.

Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle.

Rørte vande er den selvstændige fortsættelse til Guds barmhjertighed og udgør anden del af trilogien Ulveskindet, der handler om Hillevi Halvarsson og hendes familie.

En bog til alle, der omgås børn med ADHD – både forældre, bedsteforældre, søskende, lærere, pædagoger og psykologer. Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at "styre sig" preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det. Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD. Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.