Søgeresultater: 75

"Aliide Truu er en gammel estisk kvinde, der lever ensomt på landet, hvor hun samler urter og henkoger bær, som man har gjort gennem generationer. Zara er en ung russisk kvinde på flugt. Hun har været offer for trafficking, men er på dramatisk vis sluppet væk fra sin alfons i Berlin, og frygter nu, at han skal finde hende. Hun søger ly i Estland på Aliides gård, der skal vise sig at gemme på grusomme hemmeligheder fra Sovjettiden. Langsomt afdækkes forbindelserne mellem de to kvinder og en familiehistorie, der rummer forbrydelser, bedrag og skam, kærlighed og altfortærende jalousi. Gemt i sin BH har Zara et gammelt fotografi, hun har fået af sin mormor. Det forestiller to sø-stre, hånd i hånd, og lyser af en svunden tids uskyld. Sofi Oksanen debuterer på dansk med den prisbelønnede roman Renselse, som er en af de mest omtalte og roste nye bøger i nordisk litteratur. Fra hjørnet af Europa, og et lille, renskuret estisk køkken, fortæller Sofi Oksanen en stor og uafrystelig historie om, hvor langt mennesker vil gå for at overleve – og for kærligheden, selv hvis den ikke er gengældt. Renselse er en skæbnefortælling om to kvinder, en ung og en gammel, der mister retten til deres fri-hed og deres krop, men romanen afdækker også et smerteligt stykke af det moderne Europas historie.

Tag et smugkig ind bag de velplejede forhaver i forstaden Hunting Ridge …
Marie Passeti, Love Welsh, Gayle Beck og Janie Kirk lader til at leve de perfekte forstadsliv, men bag den gyldne tilværelse i Hunting Ridge uden for New York gemmer sig rigtige kvinders meget virkelige problemer.
Selvom Love er dedikeret til sine tre børn, er de søvnløse nætter alene med babygråd og ingen hjælp fra hendes mand langsomt ved at tappe hende for energi. Samtidigt er de indre dæmoner, der i sin tid kostede hende karrieren, i stigende grad svære at ignorere.
Naboen Marie forsøger at balancere sit job som skilsmisseadvokat og rollen som mor til to. En ny svær sag, en mand der tilbringer al sin tid på golfbanen og en ung mandlig praktikant, der tilsyneladende forstår alle hendes problemer, sætter hendes viljestyrke på en alvorlig prøve.
I den anden ende af byen lever Gayle en privilegeret tilværelse med tjenestefolk og et kæmpe hus. Men forholdet til hendes mand er mere end almindeligt kompliceret, og det at lære at sætte grænser bliver et spørgsmål om overlevelse for Gayle.

Mie ville som barn så gerne have heddet Katarina, for så var alting med garanti blevet bedre. Som voksen jagter hun perfektionen, gør karriere og får en præsentabel mand og et flot Bo Bedre-hjem – men hun er tom indeni. Alting ramler for alvor, da hun pådrager sig ansvaret for en indvandrerdrengs død. Hvordan skal hun leve med sådan et plet på sit ellers skinnende hvide liv …?

Hvad har en tørklædebærende, religiøs muslim og en dansk nyfeminist til fælles?
Igennem snart seks år har Mette Bom boet dør om dør med pakistansk-dansk-amerikanske Shabana Motlani i hjertet af København.
Ikke en typisk adresse for en muslim, men Shabana er også noget så sjældent som en kvindelig muslim, der har gjort karriere, for normalt går sådan nogle undertrykte rundt derhjemme, ikke sandt? Hun arbejder som IBM-programmør og forsørger familien, mens manden har taget forældreorloven.
Naboskabet mellem de to vidt forskellige kvinder er blevet til et venskab med gensidig forundring over hinandens kultur og vaner.
Igennem et halvt år har de to duelleret på webloggen Pakidanerdialogerne.dk. Resultatet er denne bog, spækket med øjenåbnende diskussioner, oplevelser og anekdoter - en diskussion af kvindeliv på pakidansk!: om deres første fælles halal-julefrokost, hvor Mette troede, at ålen også skulle halal-slagtes. Eller dengang det gik op for Shabana, at der var grisefedt i softice, efter at hun havde haft sin søster på besøg, og de ikke havde spist andet.

Mette Bom (f. 1970) er cand.mag, forfatter til bl.a. Udslag - hverdagsfeminisme i det 21. århundrede, webredaktør for Socialdemokratiet. Nabo med Shabana Motlani i den ellers tørklædefri Klerkegade i det indre København.

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

"Karitas uden titel er en dramatisk skæbneberetning om en ung islandsk kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. Karitas Jonsdottir vokser op i en stor faderløs søskendeflok. Deres mor er fast besluttet på, at de alle skal have en uddannelse, og de må slide i det. Karitas får en mand, som sætter hende ud på en gård i ødemarken, mens han sejler rundt på de syv have. Selvom han vel er nærmest drømmen om en mand, så bliver hendes liv ikke en drøm om et kvindeliv. Men Karitas har mange talenter, og hun drømmer om en anden slags tilværelse. Ved et tilfælde møder hun en usædvanlig kvinde med et staffeli, og fra da af bliver to af tilværelsens stærkeste kræfter, kunsten og kærligheden, i stadig højere grad omdrejningspunktet i hendes liv. En roman om drømme og længsler, om uventet lykke, ubærlig sorg og store lidenskaber. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. KRISTÍN MARJA BALDURSDÓTTIR (f. 1949) er journalist og forfatter, bosat i Reykjavik. Karitas uden titel var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2005. Lydbogen er indlæst af MARIA STOKHOLM. Hun er skuespiller og har medvirket i film som Klinkevals og tv-serier som Klovn og Rejseholdet. Maria Stockholm læser Kristín Marja Baldursdóttirs Karitas uden titel med en smuk, spændingsfyldt og nærværende stemme."

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

”Det er helt overvældende at gå ombord i denne lækkerbisken af en roman. Det er mageløst godt skrevet” – Litteratursiden.dk

"Skrøbelig og med en tiltagende hukommelsessvækkelse er den 82-årige Iris overladt til den pleje, som hendes trofaste tjener Mambooh kan tilbyde hende. Alene i sit smukke stille og tillukkede hus i det gamle Kairo lever hun uforstyrret, indtil stilheden og roen en dag brydes af en uventet gæst – nemlig Iris’ vilde og uregerlige unge datterdatter, Ruby. På grund af sit dårlige forhold til sine forældre i England er Ruby simpelthen stukket af hjemmefra efter en frygtelig oplevelse. Bevæbnet med sin mors kreditkort søger hun tilflugt hos sin mormor, som hun ikke har set i mange år. Uventet skabes der et stærkt bånd mellem de to, da de hver især langsomt åbner sig over for hinanden. Ruby hjælper Iris med at huske og genopleve sin ungdom i den glitrende, kosmopolitiske storby Kairo under 2. Verdenskrig, hvor hun tabte sit hjerte for evigt til den karismatiske unge kaptajn Xan Molyneux. Iris oplevede et tragisk tab og har i sin alderdom behov for at erkende og komme over det. Rubys behov for at få et ståsted i tilværelsen hos sin bedstemor forener dem, men leder dem også ud på en farefuld færd, som er nær ved at ende galt… "

Den unge mand Martin opsøger sin far, den tidligere skuespiller Troels Møller, i en ældrebolig på Fyn og lader ham fortælle frit fra leveren om sit liv. Det bliver et drama, der på rollelisten - ud over den lovende skuespiller på Det Kongelige Teater i begyndelsen af 1970’erne - tæller kendte og mindre kendte skuespillere og instruktører, kærester og koner, en texansk sektleder, timesharesælgere på Madeira og psykiatriske overlæger.

Skuespilleren der forsvandt er også en fortælling om forholdet mellem en far og hans søn. Det er en historie om drømmen kontra virkeligheden og en slags meditation over tiden og erindringen.

To kvinder med forskellig baggrund bliver gode venner: Scarlett, født under små kår i Anden Verdenskrigs London, tidligere læge, nu pensioneret og enke, og Rosa, hvis familie flygtede fra Ungarn under opstanden i 1956. Rosa voksede op i København, er freelancetolk og gift med en libaneser. De to kvinder møder hinanden på den spanske ferieø La Gomera, hvor mordet på hotellets kvindelige pianist og deres fælles interesse for Europas historie bringer dem sammen.

Skagen 1902. Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år, men har ingen børn. Efter et havari på Vesterhavet reddes en sømand i land i live, og Ane får ham bragt til sit hus. Dagen efter er sømanden væk, og ni måneder senere føder Ane en søn, der ikke ligner Jens Peter. Hvad skete der den nat, og hvad blev der af sømanden? Det sætter Ane og Jens Peters oldebarn sig for at opklare hundrede år efter.