Søgeresultater: 79

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

„Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som – når man lukker dem – er gået i blodet på én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sådan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.
Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslået „Ja.“ Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed …
Det er aldrig fortrængningens „ja“, der siges i disse digte. Det er et „ja“ med åbne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode.“ – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende

„Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmål til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formår at gøre det som Rifbjerg.“ – Finn Stein Larsen, Weekendavisen

En delvist ironisk tangerende til barok novellesamling af Klaus Rifbjerg der handler om alt fra besættelsestiden set fra en drengs øjne til ophold i Spanien.

Digte fra livets september: ikke sommer, ikke efterår, men den rene, klare måned hvor man ved besked, og hvor det endnu ikke er for sent.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

I 1965 opførtes Rifbjergs første "eget" skuespil Udviklinger, et kammerspil der koncentreret udtrykker flere af forfatterskabets grundimpulser.

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Gennem mange år har Rifbjerg haft sommerhus i byen Mojácar, og med udgangspunkt i stedet og egnen giver han nogle små snapshots af livet, som det former sig i den spanske provins. Nogle af de små enkeltsituationer har nærmest novellekarakter, andre er øjebliksbilleder, fastfrosne situationer og natursansninger. Teksterne ledsages af en række fotos af den nu 80-årige svenske fotograf Georg Oddner.

"Rifbjerg har skrevet en af sine allerbedste bøger."
Bettina Heltberg i Politiken

"En dejlig bog ... Denne lille oplevelsesrefleksion er tæt på at rumme nøglen til hele det omfattende forfatterskab."
Erik Svendsen i Jyllands-Posten

Den 15. december i år fylder Klaus Rifbjerg 70 år. På dagen udsender Gyldendal 70 epifanier; 70 små lyriske prosastykker i forskelligt temperament. Nogle er stemningsbeskrivende, andre ironiserende, flere beskriver en situation, så den fremstår som en kliché, der dementeres eller opløses. Til samlingen har Arne Haugen Sørensen leveret femten akvareller, som er inspirationer over eller fortolkninger af teksterne.

Det drejer sig om kvinder. Kvinder i alle aldre, fra mange sociale lag, fra mere end et halvt århundredes dansk historie. Og dermed selvfølgelig også mændene omkring dem. „Det svage køn“ hedder det arkaisk eller drilagtigt, men disse 24 noveller spænder fra det humoristisk distancerede til det varmt solidarisk, indefra sete. Fra den korte, næsten biologisk sansede impression til den fuldt udspændte, psykologiske, handlingsmættede fortælling.

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer.

Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976.

Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse.

Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.